Læge, ph.d. studerende Mette K. B. Dolberg fra Lungemedicinsk Forskningsafdeling på Århus Sygehus efterlyser derfor patienter, som vil deltage i et forsøg, hvor de i tre måneder skal have et dagligt tilskud af magnesium.
»KOL er en invaliderende lungesygdom, og jeg håber med min forskning at kunne vise, at et dagligt magnesiumtilskud vil give patienterne en bedre livskvalitet, så de kan gøre dagligdags ting som at lave mad, købe ind eller gå en tur i skoven, siger Mette K. B. Dolberg i en kommentar på Århus Sygehus’ hjemmeside.
Tidligere undersøgelser har vist, at magnesium er effektivt mod akut, svær astma, men kun få undersøgelser set nærmere på, hvilken effekt daglig magnesiumbehandling har.
»Magnesium kan ifølge Mette K. B. Dolberg få muskelcellerne i luftvejene til at slappe af og kan hæmme udskillelsen af stoffer, der er årsag til hævelse og slimproduktion i luftvejene, ligesom et højt magnesium-indtag via kosten er forbundet med bedre lungefunktion og mindre luftvejsirritation.
»Forhåbentlig vil resultaterne bane vej for en bedre behandling fremover,« siger hun.