For en måned siden lancerede Kræftens Bekæmpelse en ny app til smartphones, der skal hjælpe kræftpatienter til et bedre sygdomsforløb, og nu høster patientforeningen international opmærksomhed om mobilprogrammet.

App'en 'Dit liv' er nemlig nomineret til titlen som ’Bedste mobilt indhold’ under det FN-baserede World Summit Award. 

Vinderen bliver fundet til september.

»Det er ikke et produkts kommercielle succes, der betyder mest for juryen. Jury bedømmer værdien af indholdet samt produktets design, og dens tekniske realisering. Endvidere vil kandidaternes bidrag til at slå bro over den digitale kløft spiller en central rolle for juryen,« siger Peter A. Bruck, formand for bestyrelsen i World Summit Award, til cancer.dk.

'Dit liv'-programmet kan blandt andet hjælpe patienter til at få overblik over Kræftens Bekæmpelses tilbud om rådgivning og støtte i lokalområdet.

App'en giver også patienterne mulighed for at føre logbog over deres sygdom og behandling, og indeholder også en huskeliste med forslag til spørgsmål til læger, arbejdsgiver, familie og venner.