Faldet kommer efter en række år, hvor der hvert år blev registreret flere og flere nye kræfttilfælde, og det skyldes hovedsagligt, at 13 pct. færre kvinder fik diagnosticeret brystkræft i 2010 end i 2009, og 16 pct færre mænd fik konstateret prostatakræft. For de øvrige kræftsygdommes vedkommende ses kun små udsving.
Sundhedsstyrelsen understreger, at tallene ikke umiddelbart kan tolke tallene som udtryk for en generel udvikling af disse sygdomme i den danske befolkning.
For både bryst-og prostatakræft kommer faldet efter fleres år med markante stigninger i antallet af kræfttilfælde.
Over de foregående 10 år er antallet af nye brystkræfttilfælde steget i takt med indførelsen af organiseret mammografiscreening, og Sundhedstyrelsen ser den forudgående stigning som udtryk for, at brystkræft bliver opsporet tidligere.
»Derfor er det meget forventeligt, at vi nu er nået til et punkt, hvor der registreres færre nye tilfælde‚ skriver Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside.
Tidligere opsporing kan ifølge Sundhedsstyrelsen også være en forklaring på udviklingen inden for prostatakræft, selvom der ikke eksisterer organiseret screening af prostatakræft.
»Men faldet kan også skyldes, at lægerne på det allerseneste er blevet mere tilbageholdne med PSA-undersøgelser,« skriver Sundhedsstyrelsen.
I 2010 blev der i alt registreret 35.563 nye kræfttilfælde i forhold til 36.815 nye kræfttilfælde i 2009.