Når patienter kommer til egen læge med symptomer, der senere viser sig at være kræft, kan lægen ikke være sikker på et så tidligt tidspunkt. Og derfor vil der altid være utilfredse patienter, siger formand for de praktiserende læger, PLO, Henrik Dibbern, efter en stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse har peget på de praktiserende læger som et svagt led.
»Problemet er, at vi ikke har en facitliste fra starten. Hvis man som patient bliver syg og det efterfølgende viser sig at være kræft, vil man gå baglæns og tænke, at den praktiserende læge overså det eller negligerede det. I et langt kræftforløb føler man sig natuligt klart bedst hjulpet, når man får diagnosen stillet og lægen på sygehuset viser det videre forløb,« siger Henrik Dibbern.
Hen er begejstret for kræftpakkerne og de diagnostiske centre.
»Hvis der er alarmsymptomer har vi en meget hurtig vej ind i systemet, og selv om mange ikke viser sig at have kræft, er det den bedste måde. Og når vi ved, at ca. 50 pct. af alle kræftpatienter ikke havde alarmsymptomer, vil de patienter opleve at deres egen læge ikke var sikker. Derfor tror aldrig, at alle patienter vil føle, at det gik rigtigt fra starten, fordi alt ikke er tydeligt fra starten,« siger Henrik Dibbern.
Han mener derfor også, at det er helt naturligt, at kræftpateinterne har større tillid til specialisterne end til de praktiserende læger.
»Hvis jeg har en alvorlig sygdom, vil jeg hæfte tilliden til specialisten. Derfor er jeg åben over for mine pateinter, så de ved, at jeg ikke er hovedbehandler. Jeg kan hjælpe, men jeg har begrænset viden om emnet,« siger PLO-formanden, der mener, at kommunikationen mellem praktiserende læger og sygehuset kan blive bedre.
»Den mindste forskel i beskeder til en patient hos egen læge i forhold til sygehuset skaber utryghed hos patienten. Derfor skal vi være endnu bedre til at sikre, at vi på en sikker og korrekt måde beskriver behandlingsforløbet,« siger Henrik Dibbern.