Her fjerner to af verdens førende specialister kræftramt lungelap

Patienten, der er ved at blive gjort klar til en operation for lungekræft, er en af de urimeligt uheldige.

Det siger overlæge på Rigshospitalets thoraxkirurgiske afdeling, René Petersen.

Manden er blot 48 år, i god fysisk stand og ikke-ryger. Alligevel skal han om lidt have fjernet sin ene lungelap. Det sker kun i ca. 10 pct. af tilfældene, at lungekræft rammer ikke-rygere. Samtidig er han ung, da gennemsnitsalderen for patienter, der bliver opereret for lungekræft, er omkring de 65 år.

Trods den uheldige diagnose er patienten også heldig, fordi han skal opereres på Rigshospitalet, hvor to af verdens førende kirurger inden for den skånsomme lungekirurgi, hvor tumoren fjernes ved en kikkertoperation, befinder sig. 

Patientens sygdom blev opdaget ved, at han i forbindelse med en blindtarmsbetændelse i efteråret fik taget røntgenbilleder, og her lyste et hvidt område på størrelse med en bordtennisbold ubarmhjertigt op.

Ifølge det kirurgiske stjerne-makkerpar Henrik Jessen og René Petersen er svulsten ikke ny, men minimum nogle år gammel. Den er placeret på den nederste højre lungelap, som derfor skal opereres ud. Desuden viste scanningen, at der er en lymfeknude tæt på lungelappen, hvori der er mistanke om yderligere kræft.

De to kirurger er usædvanligvis begge på operationsstuen i dag. På den måde kan en forklare Dagens Medicins journalist og fotograf, hvad der foregår, mens den anden opererer. Hver eneste hverdag året rundt er en af de to kirurger at finde på afdelingen. Det betyder, at de altid koordinerer deres ferier med hinanden.

Normalt har de to avancerede lungeoperationer om dagen. I dag er det René Petersen, som fører skalpellen til den første operation, som vanligvis også er den mest komplicerede. Det viser den sig også at være i dag.

Patienten er i fuld narkose og ligger på siden. René Petersen føler sig frem på muskulaturen, inden han laver det første lille snit, hvor et kamera føres ind. Han laver endnu et lille snit, inden han skærer et større snit på fem cm. Det er gennem dette hul i brystkassen, at selve operationen skal foregå.

Havde operationen været åben, skulle René Petersen have lavet et snit på ca. 15 centimeter og presset ribbenene fra hinanden med en ribbensspreder, så der ville være plads til, at han kunne få hænderne ind i brystkassen.

Kameraet kaster billeder af brystkassen og organerne op på en skærm. Hele operationsområdet er blevet forstørret, og det er ud fra det billede, at René Petersen opererer. Når organerne er forstørret, er der mulighed for at være meget mere præcis, forklarer Henrik Jessen.

»På denne måde kan du meget bedre se ind i brystkassen,« siger han.

En slags plasticpose bliver ført ind i operationsåbningen. Den skal sikre, at kræftknuden ikke afgiver kræftceller i operationssåret.

Hele lungelappen skal væk
Det viser sig hurtigt, at det ikke er svulsten, der volder problemer for René Petersen. Problemet er lymfeknuderne. På skærmen er de sorte og på størrelse med rosiner. I virkeligheden er de mindre end en halv centimeter store. Problemet er deres placering. Den gør det svært at skære den nederste lungelap fri.

Selvom svulsten både er stor og synlig, ville man ikke overveje at nøjes med at fjerne svulsten, siger Henrik Jessen.

»Overlevelsen og sandsynligheden for, at kræften ikke kommer igen, har vist sig at være bedre, når vi fjerner hele lungelappen,« siger Henrik Jessen.

Imens er René Petersen og skalpellen med en brænder for enden nået til kanten af lungen. Kirurgen passer på ikke at beskadige spiserøret. På skærmen ses det, hvordan han løsner bindevæv og lungevæv.

»Lungerne er forbavsende rene,« siger Henrik Jessen. De har nogenlunde samme farve som en tunge. Det skyldes, at al luften er taget ud af lungen. Når lungen er pustet op, er farven noget lysere. Netop den omstændighed, at lungen scannes, mens den er pustet op – og opereres, når luften er taget ud, gør, at denne type operationer ikke er for begyndere.

På skærmen ses det, hvordan René Petersen fortsætter vejen rundt om lungelappen.

»Jeg prøver at følge der, hvor anatomien alligevel siger, der er en grænse. Men her er det svært at finde og fritlægge arterien. Den er ikke så tilgængelig,« siger René Petersen.

For denne patient vil det ikke få betydning, at han mister den ene lungelap. Hans lungekapacitet beregnet ud fra alder og forventet kapacitet er på 112 pct.

»Hvis han har løbet et maraton før operationen, vil han sagtens kunne komme til det igen,« siger Henrik Jessen.

Undgår brækkede ribben
Samtidig vil han være i stand til at arbejde relativt hurtigt igen efter operationen, vurderer kirurgerne.

Efter at de er gået over til minimalt invasiv kirurgi ved lungekræft, er liggetiden i gennemsnit faldet fra syv til tre dage.

»Når man ved den åbne kirurgi presser ribbenene fra hinanden, sker det tit, at der brækker et ribben hos de ældre patienter. Ja, du kan næsten høre, at det ikke lyder særlig rart,« siger Henrik Jessen.

»Når patienter, vi har opereret, har fået taget drænet ud, kan de ofte gå hjem alene med håndkøbsmedicin og uden morfin. Det kunne patienterne ikke ved den åbne kirurgi.«

Han vurderer, at patientens svulst er i stadie to eller tre.

De små lymfeknuder har fået fat i blodkarrene. René Petersen skærer sig nænsomt igennem.

»Det går fremad med museskridt. Lige nu er en blødning en risiko,« siger René Petersen. Han beder en af sygeplejerskerne om at få to portioner blod bragt op på stuen.

»Rutinemæssigt har vi ikke blod på stuen,« siger René Petersen.

Men faren er stor, hvis der går hul på karret. Der løber en liter blod igennem i minuttet.

Et kort øjeblik efter bliver en flamingokasse afleveret på stuen. Der ligger blodet i.

Selve operationen afgiver ikke meget blod. Da vi er mere end halvvejs gennem operationen, er der endnu ikke kommet en dråbe i den beholder, der samler blodet op.

»Det her er ikke en begynder-case,« understreger Henrik Jessen, da operationen har passeret de 100 minutter, operationerne i gennemsnit tager.

»Man skal i hvert fald have udført 100 operationer, før man kan begive sig ud i den her,« siger han. 

Det er lymfeknudernes placering, der besværliggør processen. Og de skal ud. Med dem er det nemmere at identificere behovet for kemoterapi.

Efter at kirurgen har banet sig vej uden om det sidste blodkar med to lymfeknuder klæbet til sig, er lungelappen klar til at komme ud.

Gennem det fem centimeter lange snit trækker René Petersen forsigtigt i posen, som lungen ligger i. Kirurgen vrider posen rundt, for at den kan komme ud. Selve lungelappen er omkring 20 cm gange 15 cm. En blød, lun klump på 200-300 gram. Svulsten er hård og adskiller sig mærkbart fra resten af organet.

René Petersen har næsten opereret i tre timer. 

»Det er den mest komplicerede operation, jeg har lavet i lang tid,« siger han. Nu mangler han blot at fjerne nogle flere lymfeknuder, som retningslinjerne for operationen foreskriver.

Blodtab på 100 ml
Operationen lykkes uden tilførsel af det ekstra blod og med et blodtab på kun 100 ml. Det er godt, siger Henrik Jessen.

»For cancerpatienter er det vigtigt ikke at miste blod. Hvis de får andet blod, svækkes deres immunforsvar, og undersøgelser viser, at canceren nemmere kommer igen,« siger han.

René Petersen går i gang med at lukke hullerne. Alt det væv og organer, der er taget ud af patienten, bliver sendt til patologerne. Om ti dages tid kan de slå fast, om der var kræft i lymfeknuderne.

Det viser sig efterfølgende, at patienten klarede operationen godt. Han er hjemme igen og er snart klar til at modtage supplerende kemoterapi, fordi der som forventet var kræft i lymfeknuden over lungepulsåren. Heldigvis for patienten var der ikke kræft i alle de øvrige lymfeknuder.