Tabet af en nærtstående person er en af de mest stressende begivenheder, et menneske kan komme ud for. Et nyt ph.d.projekt fastslår, at hver femte får det så dårligt, at de udvikler symptomer på såkaldt kompliceret sorg og depression, og at sorgen medfører et øget forbrug af medicin og sundhedsydelser.
»Langt de fleste mennesker kommer godt igennem et sorgforløb. Men mit ph.d.projekt viser, at det rent faktisk er svært for de sundhedsprofessionelle at finde de 20 pct. efterladte, som har et særligt behov for støtte,« siger psykolog og specialist i psykoterapi, MaiBritt Guldin fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, til cancer.dk.
MaiBritt Guldins forskning viser, at det at miste en ægtefælle på grund af kræft i udtalt grad øger forbruget af sundhedsydelser.
»De har et større forbrug af ydelser fra egen læge, vagtlæge, psykologer og psykiatere. Medicinforbruget stiger, og mange bliver indlagt på hospitalet i længere tid,« siger MaiBritt Guldin.
Hun har i to år fulgt 6.500 danskere, som har mistet, og sammenlignet dem med 65.000, der ikke har mistet.
»Det, som er meget overraskende, er, at rigtig mange fastholdt det forhøjede forbrug af ydelserne i sundhedsvæsenet gennem de to år, og at forbruget af antidepressiver også var stigende, siger hun.
MaiBritt Guldin mener, at der er et stort behov for information om kompliceret sorg til de sundhedsprofessionelle og om, hvordan man lærer at skelne mellem symptomer på sorg, som aftager og den, som ikke gør.
»Vi skal kigge på hvert enkelt menneske. Har han/hun ikke fået det bedre efter seks måneder, så aftager problemer ikke af sig selv,« siger MaiBritt Guldin til cancer.dk.