Det vil give et markant løft til kræftområdet, hvis Danmark får et nationalt kræftinstitut med egen entré og egen pengekasse.
Sådan lyder reaktionen fra to fremtrædende læger fra Rigshospitalet, Liselotte Højgaard og Niels Kroman. De bakker op om Kræftens Bekæmpelses forslag om, at regionerne skal åbne et kræftinstitut, som kan være garant for, at forskning og kvalitetsudvikling inden for kræftområdet går hånd i hånd.
Professor Liselotte Højgaard er klinikchef på Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET og formand for European Medical Research Council under det europæiske forskningsråd, European Science Foundation.
Hun mener, at kræftoverlevelsen i Danmark bl.a. er for dårlig, fordi ingen tager et samlet ansvar for kræftområdet.
»Det generer mig, at vi har god forskning, men dårlig overlevelse. Der er en række systemfejl, som gør, at vores kræftoverlevelse ikke er god nok. Vi sidder på hver vores ø og er gode til at passe på den, men ingen har et samlet overblik og kan sikre kvaliteten i overgangene mellem de enkelte behandlingstilbud,« siger Liselotte Højgaard.
I spidsen for udvikling
Det er specielt væsentligt, at et kræft-institut sætter sig i spidsen for en udvikling af det samlede patientforløb, mener Liselotte Højgaard.
I foråret var hun medforfatter til en international rapport om implementering af klinisk forskning fra European Science Foundation. En af konklusionerne var, at landenes sundhedssystemer generelt er dårlige til at anvende forskningen til en konkret forbedring af sundhedsvæsenet.
Ifølge Liselotte Højgaard skal et nyt institut være det manglende bindeled i forskningen.
»Der er dokumentation for, at frie forskningsmidler fordelt efter peer review giver den bedste forskning. Derfor skal et nationalt institut ikke bestemme præcis, hvad der skal forskes i, men det skal sørge for at styrke kæden af forskningsaktiviteter og specielt stå for en bedre implementering af forskningen på tværs af landet,« siger Liselotte Højgaard.
Egen dør, egen bestyrelse
Hun bakkes op af overlæge Niels Kroman fra brystkirurgisk klinik på Rigshospitalet. Ifølge Niels Kroman lægger man i dag for meget af ansvaret for den samlede kræftudvikling over på Kræftens Bekæmpelse.
»Vi skylder al mulig respekt til Kræftens Bekæmpelse, men der er grænser for, hvor meget vi kan placere hos en privat interesseorganisation. Der er behov for et nationalt institut med egen dør og bestyrelse, som har slagkraft nok til at sætte nye initiativer i gang og tage politisk ansvar for kræftområdet,« siger Niels Kroman.
Han sidder i bestyrelsen for Den Multidisciplinære Cancer Gruppe vedrørende brystkræft (DBCG) og har været med til at udvikle den videnskabelige database for brystkræftområdet. I det regi har det været tydeligt, at regionerne går meget op i, at deres penge udelukkende skal gå til driften af databaserne, forklarer Niels Kroman.
»Alt i regionerne går op i produktion, og der er desperat brug for faglig udvikling via en organisation, som har egne penge. Vi kunne få en kæmpe terapeutisk gevinst, hvis et nationalt kræftinstitut kunne få lov at prioritere noget af forskningen og være med til at kvalitetssikre de behandlinger, vi har i dag.«
Både Liselotte Højgaard og Niels Kroman var til stede på Dagens Medicins kræftkonference i forrige uge.