En kræftknude, der bliver overset. Eller en bekymring hos patienten, der ikke bliver taget alvorligt. I alt 85 pct. af alle kræftpatienter møder første gang op hos deres egen praktiserende læge med symptomer, men det er langt fra dem alle, der føler sig taget godt om.
Ifølge en landsdækkende undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, hvor flere end 4.000 kræftpatienter har svaret på mere end 100 detaljerede spørgsmål om deres oplevelser under forløbet fra første symptom til behandling, er der plads til forbedringer hos bl.a. den praktiserende læge.
12 pct. oplevede, at deres egen læge i mindre grad eller slet ikke tog dem alvorligt, da de henvendte sig med symptomer. 13 pct. oplevede desuden, at lægen kun i mindre grad eller slet ikke var hurtig til at i gangsætte undersøgelser eller var imødekommende over for patientens ønsker om yderligere undersøgelser. Og det kan de praktiserende læger gøre bedre, siger kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Janne Lehmann Knudsen.
»Mødet med den praktiserende læge er kritisk for kræftpatienten, da denne er patientens indgang til at blive undersøgt og få en diagnose. Derfor er det afgørende, at lægen er lydhør overfor de bekymringer, patienten har, ikke mindst fordi ventetid forringen chancen for overlevelse,« siger Janne Knudsen.
Hun mener, at den praktiserende læge i højere grad skal tage et medansvar for kræftpatienter i hele forløbet, da kræftpatienter netop har behov for støtte, der rækker ud over specialistbehandlingen.
»Nogle praktiserende læger tager dette ansvar – andre ikke. Undersøgelsen viser, at kræftpatienterne i vid udstrækning ikke får den psykosociale støtte, som de har behov for. Der bliver det ikke gjort nok for at informere og holde den praktiserende læge til ilden,
og konsekvensen er, at patienten selv skal finde vej i systemet,« siger Janne Knudsen.
Undersøgelsen er den første af sin art fra Kræftens Bekæmpelse, hvor 4.346 kræftpatienter har medvirket. Og mens patienterne generelt set synes at have stor tillid til indsatsen i behandlingsforløbet, synes de største problemer at være i udredningsforløbet hos bl.a. den
praktiserende læge. Ca. 71 pct. af patienterne har tillid til, at deres egen læge har ydet den bedst mulige indsats, mens tilliden hos både praktiserende speciallæger og sygehusets læger var større med henholdsvis 73 pct. og 81 pct.
»Patienten har klart mest tillid til specialisterne. Hvis patienten ender med en kræftdiagnose hos en specialist og selv har haft den fornemmelse, mister de tilliden til den praktiserende, fordi de ikke føler sig hørt. Det er tydeligvis forskel på, hvordan de praktiserende læger tager sig af patienternes hele situation,« siger Janne Knudsen, der mener, at der er behov for at styrke lægernes kompetencer og ikke mindst nedbryde den ’vi og de’-kultur, der er mellem praktiserende læger og sygehusene.
»Ideelt set burde man organisere det på en fælles måde, så de praktiserende var koblet tættere på sygehusene,« siger Janne Knudsen.
Selv om patienterne generelt har størst tillid til de sygehuspersonalets indsats i behandlingsforløbet end de praktiserende læger, er der også på sygehusene problemer. I alt 25 pct. af de godt 4.300 deltagere i undersøgelsen forklarer, at de har oplevet fejl på
sygehusene i forbindelse med behandlingen for deres kræftsygdom. Og her dårlig kommunikation et problem, viser undersøgelsen. En patientangiver således at have mødt 13 læger på tre måneder.
»Det virker lidt frustrerende at skulle møde 13 forskellige læger i et forløb på 3 måneder. Ca. 4 forskellige læger på hvert af de 3 sygehuse. Det giver lidt usikkerhed for mig om, hvorvidt de er bekendt med hele mit sygdomsforløb,« har patienten skrevet om sit forløb.
Fremover vil Kræftens Bekæmpelse foretage tilsvarende undersøgelser med jævne mellemrum, men foreningen allerede set på, hvordan det er gået kræftpatienterne, når det gælder kontrolforløb og rehabilitering. Og her viser det første tal, at at 37 pct. har oplevet en vis grad af utryghed efter afsluttet behandling, selv om hovedparten har fået tilbud om at komme til regelmæssige kontrolbesøg.
De kræftpatienter, der medvirker i undersøgelsen, fik alle konstateret kræft i perioden maj-august 2010.