Som hun ligger på maven inde i lejet i ct-scanneren, syner den lille spinkle 70-årige kvinde ikke af meget. En rolig og tilsyneladende ubesværet vejrtrækning fortæller, at hun kun er let bedøvet. Kvindens hjertesygdom gør, at hun kun tåler let narkose. Og kombineret med hendes øvrige sygdomshistorie har lægerne konkluderet, at hun er en oplagt kandidat til den behandling, som speciallæge i interventionsradiologi Hanne Nellemann om lidt går i gang med.
Patienten har tidligere fået strålebehandling for en tumor i venstre lunge, og ved en opfølgende kontrol i januar i år fandt radiologerne på Aarhus Universitetshospital ved en ct-scanning en knude på ca. 10 mm på højre lunge. Knuden var endnu for lille til at lave biopsi på, men ved yderligere en kontrol i marts var knuden vokset til 20 mm, og nu kunne mistanken om en ny kræftknude i højre lunge bekræftes.
»Som udgangspunkt skal patienter med lungekræft opereres. Det er den bedste behandling, bl.a. fordi kirurgerne finder de lymfeknuder, som kan være maligne. Men vi vurderer naturligvis, hvad der er den bedste behandling for den enkelte patient,« fortæller Hanne Nellemann.
Radiofrekvensbølger
Ved en multidisciplinær konference, hvor radiologer, onkologer, thoraxkirurger, lungemedicinere og patologer var til stede, blev det besluttet, at patienten burde tilbydes en mere skånsom behandling end et stort, åbent thoraxkirurgisk indgreb. Derfor skal hun nu have udført en såkaldt radiofrekvensablation (RFA), hvor radiofrekvensbølger fra en nål anbragt i tumor skaber en friktionsvarme på ca. 90 grader, som vil ødelægge tumorvævet. Et hurtigt, sikkert og minimalt invasivt indgreb, som med stor sandsynlighed betyder, at kvinden kan udskrives efter højst et par dages indlæggelse.
En tidligere ct-scanning har vist, at tumorens placering gør, at Hanne Nellemann skal føre ablationsnålen ind fra rygsiden, og at kvinden derfor skal ligge på maven. Hanne Nellemann kan også se, hvilke ribben hun skal føre nålen ind imellem. Et lille metalstykke anbragt på patientens ryg og en ny ct-scanning giver Hanne Nellemann et pejlemærke, så hun med sikkerhed ved, at nålens placering er korrekt. Et minimalt snit i huden, og spidsen af nålen kan forsigtigt føres ind mellem ribbenene. Yderligere en ct-scanning bekræfter, at vinklen er rigtig, og at der kun mangler 18 mm, før nålespidsen når tumoren.
»Godt to cm længere ind med nålen. Så folder jeg nålespidsen lidt ud for at holde fast i tumoren,« forklarer Hanne Nellemann, inden hun forlader kontrolrummet for at gå tilbage til patienten på ct-scannerens leje. Der er ikke kun én nålespids, men fem individuelle elektroder, som også bruges til at holde holde fast i tumoren.
»Det er som at forsøge at stikke i en lille hård gummibold, der kan flytte sig rundt inde i det elastiske lungevæv – som igen bevæger sig i takt med patientens vejtrækning,« fortæller Hanne Nellemann.
Så snart nålespidsen er placeret i tumoren, kobles den til selve RFA-apparaturet. Elektroden varmes langsomt op til 90 grader, og samtidig foldes nålespidserne ud til at omfatte hele tumoren. Rundt om selve tumoren på knap 30 mm i diameter brændes en sikkerhedsmargen på 10 mm hele vejen rundt om tumor, så der brændes på en samlet diameter af 50 mm. Først ti minutter på en diameter af 40 mm, så yderligere ti minutter på en diameter af 50 mm – den maksimale diameter for et RFA-indgreb på en lungetumor. Hver gang nålen foldes lidt mere ud, stoppes nedtællingen, indtil alle nålespidser har nået en temperatur på 90 grader. Derfor afhænger varigheden af indgrebet først og fremmest af tumorens størrelse.
Behandling kan gentages
Efter 22 minutter er selve RFA-behandlingen færdig, og det er tid til en kontrolscanning, inden nålen trækkes ud. Resultatet ser tilfredsstillende ud. For at undgå at trække enkelte kræftceller med ud fra tumoren brænder Hanne Nellemann yderligere for hver cm, nålen trækkes ud af kroppen.
»Ca. halvdelen af patienterne har nogle komplikationer efter indgrebet, som gør, at de skal være indlagt to-tre dage – det kan f.eks. ske, at lungen klapper sammen. Den anden halvdel kommer sig så hurtigt, at de kan sendes hjem dagen efter indgrebet,« fortæller Hanne Nellemann.
De døde tumorceller i lungen vil langsomt blive erstattet af arvæv, som krymper med tiden, men i den første periode efter RFA-indgrebet vil en scanning paradoksalt nok vise, at tumoren er større end før indgrebet. Det sker på grund af irritationen af vævet, og meget af det er væske.
Tumor vokser efter indgrebet
»Vi forventer vækst i tumor i de første tre-seks måneder. For at se, om der er blodgennemstrømning i tumorvævet, laver vi derfor en ct-scanning kombineret med perfusionsmåling. Den kan med stor sikkerhed vise os, om tumorvævet er dødt. Og viser det sig efter nogle måneder, at der fortsat er levende tumorvæv, kan vi lave en ny RFA-behandling,« siger Hanne Nellemann.
Aarhus Universitetshospital har landsfunktion for RFA-behandling af lungekræft og har lavet denne type indgreb siden 2005, både på lungetumorer og på lungemetastaser fra kolorektalkræft. Hanne Nellemann og hendes kollega Henrik Torp Madsen har i alt lavet godt 120 lunge-RFA’er. De første år var der langt mellem patienterne, men nu laver de typisk et indgreb om ugen.