Indenfor få måneder skal et af de sidste elementer af Kræftplan III udmøntes. 85 mio. kr. er fra 2012 afsat på Finansloven til at diagnosticere patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom. Over halvdelen af kræfttilfældene i Danmark viser sig første gang på denne måde, så beløbet rammer et hul i kræftindsatsen og de hidtidige pakker. 

Men der er udsigt til et slagsmål om pengene, for regionerne befinder sig på vidt forskellige stadier af forberedelserne, og det kan vise sig at blive et tema ved økonomiforhandlingerne mellem ministeriet og regionerne. 

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for forløbspakken er nu kommet, og dermed kan hospitalerne gå i gang med at etablere diagnostiske drive-in tilbud, som de praktiserende læger kan henvise deres patienter til, når der er symptomer på alvorlig sygdom. 

Styrelsen regner med 20.000 patienter årligt, så der bliver trængsel på gangene. 

Hos Kræftens Bekæmpelse har formand Frede Olesen to store ønsker til forløbspakken.

»Regionerne skal gennemføre etableringen af de diagnostiske centre, så de sikrer praksis hurtig og let adgang uden ventetider til undersøgelser. Og det andet, vi mangler at se, er, at regionerne styrker samarbejdet mellem diagnostiske centre og praksislæger, så den tidlige diagnostiske afklaring af symptomer, som kunne være kræft, kan gå hurtigt. Der skal mere turbo på de to punkter,« siger Frede Olesen.

Han mener, at de diagnostiske centre især kan gøre en forskel, hvis de ligger på samme fysiske sted som alle relevante specialer. 

Lynekspedition
Men der kan vise sig at være stor forskel på, hvor meget Kræftens Bekæmpelses ønsker bliver opfyldt i forløbspakkens første leveår. En rundtur til regionerne viser, at nogle er længere fremme end andre med at etablere diagnostiske centre samlet på ét sted med højt specialiserede afdelinger lige om hjørnet. 

Landets bedst kendte eksempel på et sted med diagnostisk lynekspedition er Regionshospitalet i Silkeborg. Stedet har imponeret bl.andre sundhedsminister Astrid Krag (SF) så meget, at hun ifølge DR Nyheder vil have diagnosecentre til at blive et emne på forårets økonomiforhandlinger med regionerne. 

Indenfor et par måneder beslutter regionsrådet, hvordan Silkeborgmodellen kan bredes ud til flere steder. Afdelingschef for sundhedsplanlægning i Region Midt, Christian Boel, er tilfreds med erfaringerne, som beslutningen vil bygge på.

»Vores udgangspunkt er godt, for vi har allerede et diagnostisk tilbud. Den praktiserende læge i Midtjylland kan allerede henvise i dag,« siger han.

På Vejle Sygehus har man i samme periode haft en lignende ordning og vil evaluere den halvvejs i 2012. Og i Nordjylland har regionen oprettet fire diagnostiske centre, som nu kan ajourføres med Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 

Filterfunktion

I Region Hovedstaden og Region Sjælland er man endnu ikke så langt. Hovedstaden lover at åbne deres fire diagnostiske centre til april, og i Region Sjælland har man en såkaldt filterfunktion på seks forskellige sygehuse. Her er der ingen planer om at åbne ét fysisk center for diagnoser, som Kræftens Bekæmpelse håber det. 

»For os er et diagnostisk center mere en tankegang frem for et fysisk center på ét sted. Vi har de fleste medicinske kompetencer ude på hospitalerne. Og ellers kan man bruge telemedicin,« siger Mari-Ann Munch, der er konsulent i kvalitet og udvikling i Region Sjælland. 

Ingen i regionerne har endnu set nogle af de 85 mio. kr. til den tidlige diagnostik af mulig alvorlig sygdom. Når det sker, har Frede Olesen et håb om, hvad de kan føre til. 

»Diagnostiske centre vil forbedre den tidlige diagnostiske indsats. En forbedret kræftdiagnostik er ikke en kapacitetsædende gøgeunge, den kan simpelthen agere lokomotiv for nødvendige forbedringer. Men det kræver, at diagnostiske centre skal have alle specialer et fysisk sted, som lægerne kan henvise til, og hvor patienter kan færdigdiagnosticeres via et eller meget få besøg.«