HPV-vaccinen er gratis for piger mellem 12-15 år, men selvom den også gavner drenge, koster vaccinen 3.500 kroner for en dreng.

Manu Sareen, medlem af de Radikale og nuværende kirke – og ligestillingsminister, sagde i marts til magasinet Out and About, at det er ’diskrimination’, hvis ikke den nuværende praksis, hvor der gøres forskel på drenge og piger, bliver ændret.

Det skriver dr.dk.

En ændring er dog ikke lige på  trapperne, for der er ikke råd lige nu, fastslår de Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom.

»Pengene til at lave de initiale investeringer er der ikke i øjeblikket. Kassen er tom,« siger hun til dr.dk.

Manu Sareen sagde ellers i interviewet i marts, at det rent faktisk ville kunne betale sig at ændre reglerne. Men det kommer ikke til at ske, slår Camilla Hersom fast.

»Det er urimeligt, men det er ikke så højt prioriteret som andre områder,« siger Camilla Hersom.