Trods store investeringer i nyt udstyr og masser af ansættelser på sygehusene, ligger ventetiderne for patienter med lungekræft fortsat i den dårlige ende. Forbedringerne af ventetiden fra henvisning til behandling i 2007 og 2008 har ikke kunnet fastholdes i 2009.
Dermed har sundhedsvæsenet svært ved at leve op til sine egne mål. Det fremgår af den seneste rapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) om lungekræftbehandlingen i 2009.
Resultaterne får Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) til at reagere.
»Hvis man ser bort fra strålebehandling, er ventetiderne generelt ikke forbedret, og det er langt fra tilfredsstillende,« siger Torben Palshof, formand for DLCG.
Han bliver bakket op af Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen, der savner en god forklaring på, hvorfor den massive satsning i kræftplanerne ikke er slået igennem.
»Ventetiderne ser værre ud i 2009, end de gjorde i 2008. Det bekræfter vores værste anelser om, at det står stille eller ligefrem går tilbage med at overholde de ventetider, der er fastsat i kræftpakkerne,« siger Frede Olesen til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
NIP-rapporten har evalueret behandlingen af lungekræft på landets sygehuse ud fra 15 parametre, som groft sagt er delt op i overlevelse og ventetider. Målsætningen – de såkaldte tærskelværdier – bliver næsten opfyldt, når det gælder overlevelse. Kun overlevelsen fem år efter operation kniber det med.
Ressourcemangel og lange ventetider
Det er på ventetiderne, skredet begynder at ske. Værst ser det ud for målet om, at mindst 85 pct. af lungekræftpatienterne bør være opereret mindst seks uger efter de er henvist til udredning. Ingen af regionerne opfylder målet og landsresultatet ender på 46 pct.. Region Nordjylland har forbedret sig markant, men det hjælper ikke på landsresultatet, når alle andre går tilbage fra 2008.
»Desværre har regionerne ikke kunnet fastholde de store forbedringer opnået de sidste år. Det er vigtigt, at den samlede ventetid for patienter, der skal opereres, nedbringes, nu da det er lykkedes regionerne at forkorte varigheden af undersøgelser,« lyder konklusionen fra det sundhedsfaglige panel, der har kommenteret rapporten.
Panelet anbefaler, at regionerne undersøger årsagerne til det dårlige resultat, men udpeger selv manglen på speciallægeressourcer som mulig grund. Et bud, der understøttes af Torben Palshof.
»Der er nu 32 kræftpakker, som skal trække på mange af de samme ressourcer. Hvis vi skal have en fortsat fremgang, kræver det blandt andet, at der er en vis overkapacitet for at undgå unødig ventetid til undersøgelse og behandling,« siger han.
Ventetiderne til lungekræftbehandling er de bedst registrerede blandt alle kræftsygdomme. Derfor er det dårlige resultat særligt nedslående, mener Kræftens Bekæmpelse og DLCG.
»Behandlingen af lungecancer plejer at være en strømpil for resten af kræftbehandlingen. Så vi tror ikke på, at det går bedre på de andre områder, når fremgangen ikke kan fastholdes for lungecancer,« siger Torben Palshof.
Link