Kræftpakker skubber andre patienter bagud i køen

Regeringens pakkeløsninger for kræftsygdomme sender andre patientgrupper bagud i køen. En rundringning til en række af de lægelige selskaber inden for medicinske områder som geriatri og hjerte-lunge-kirurgi og urinvejskirurgi afslører øgede ventetider, og at nogle patienter må vente i halve og hele år på behandling. Pakkeforløbene skævvrider det danske sundhedsvæsen til fordel for de stærke patientgrupper, mener professor Henrik Hasenkam, som er formand for paraplyroganisationen Dansk Medicinsk Selskab.

»Vi er ikke særlig begejstrede for udviklingen. Pakkeforløbene flytter bare rundt med penge og skaber en skævvridning, så patienter med stærke organisationer i ryggen som f.eks. kræft- og hjertepatienter får pakkeforløb og de ressourcer, der følger med, mens psykisk syge og langtidsmedicinske patienter ikke får samme bevågenhed. Vi går ind for det danske sundhedsvæsen som én stor pakkeløsning,« siger Henrik Hasenkam.

Han peger på, at hans egen afdeling for hjerte-lunge-kirurgi på Skejby Hospital i øjeblikket må melde ventetider på 15 måneder ud til patienter i såkaldt anti-koagulationsbehandling, som gerne vil styre deres egen medicin.

»Det betyder, at de må møde op til månedlige kontroller på hospitalet eller hos deres praktiserende læge, og at de bliver fastholdt i en behandling, som ikke kan leve op til den samme høje kvalitet, som egenbehandlingen kan give dem,« siger Henrik Hasenkam. 

Ældre må vente
Samme melding lyder fra Dansk Geriatrisk Selskabs formand Hanne Elkjær Andersen.

»Der er ingen tvivl om, at den del af vores patienter, som skal til urolog, oplever længere ventetider. Urologerne er travlt optaget af at udrede tilstande som hæmatori, blod i vandet, hos patienter, som mistænkes for at have en kræftdiagnose, og det skaber ventetid for andre ældre patienter. Det har været tilfældet, siden kræftpakken blev meldt ud, og urologerne varslede, at de ville få mindre tid til andre patienter med vandladningsproblemer. Tilsvarende oplever vi, at der også er mindre hjælp at hente til patienter, der skal have udført kikkertundersøgelser eller udredt problemer med diarre,« siger Hanne Elkjær Andersen.

Hun støtter ambitionen om at indføre pakkeforløb, men mener, at alle patientgrupper burde være omfattet af den sikkerhed for kvalitet og service.

»Selv om ældre medicinske patienter med uspecifikke diagnoser er svære at skrive pakkeforløb for, så er det stadig muligt at beskrive, hvem der skal på hospital, hvornår det skal ske, og hvilke ressourcer der skal være allokeret til den ældre medicinske patient. Det vil dæmme op for det problem, at nogle diagnoser er finere end andre og dermed umiddelbart udløser flere ressourcer,« siger Hanne Elkjær Andersen.

Ventetiden til flere operationer i urinvejene er også blevet påvirket af kræftpakkerne. Overlæge og formand for Uroonkologisk Forum, Michael Borre fra urinvejskirurggisk afdeling på Skejby, oplyser, at patienter til operation for impotens og problemer med at lade vandet eller at holde på vandet i dag har fået fordoblet ventetiden, så de må vente seks måneder på at blive opereret, mod tre måneder før kræftpakkerne blev indført.

»Patienterne må affinde sig med at gå med kateter i månedsvis, mens de venter på en operation. Det påvirker deres livskvalitet og betyder for nogle, at de ikke kan arbejde i en periode. Det er uhørt, at de på den måde skal opleve, at vi ikke kan leve op til vores servicemål,« siger Michael Borre.

Han overvejer helt at slette de tre operationer af afdelingens repertoire og overlade det til privathospitalerne at løfte opgaven. En løsning, som dog vil medføre, at afdelingen mister kompetence som uddannelsessted og risikerer, at nogle af de speciallæger, som i dag udfører indgrebene, vælger at følge med over i det private.

Det hører med til billedet, at også selskaber, som står uden for pakkeforløbene, ser positivt på indførelsen af kræftpakkerne. Formand for Diabetesforeningen Allan Flyvbjerg vurderer, at pakkerne ganske vist favoriserer kræftpatienter, men at andre patientgrupper på bl.a. de almen medicinske afdelinger har gavn af, at kræftpatienterne kommer hurtigere igennem systemet.

»Jeg er tilhænger af, at man som på kræftområdet organiserer sig bedre. Det er en effektivisering og optimering af de midler, vi har i sundhedsvæsenet,« siger Allan Flyvbjerg.

Han understreger dog, at hans positive syn på kræftpakkerne også bunder i, at regeringen har afsat en halv mia. kr. på finansloven i 2008-2011 øremærket til forløbsprogrammer og egenomsorgsinitiativer for kronikergrupper.

Kom i april 2008
Kritikken af pakkeforløbene skal ses i forhold til, at det kun er et år siden, Danske Regioner og regeringen i april 2008 begyndte at indføre pakkeforløb for udvalgte kræftsygdomme. Siden da har de faglige selskaber arbejdet på højtryk for at udarbejde kliniske vejledninger og optimale forløb for udredning, diagnostik og behandling for samtlige kræftsygdomme.

Indførelsen af pakkeforløbene var som lovet gennemført ved årsskiftet, men den seneste statusrapport fra Danske Regioner fra december 2008 vidner om, at afdelingerne stadig har lang vej, når de skal overholde, at patienter kun må udsættes for fagligt begrundet ventetid.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), konstaterede i statusrapporten, at regionerne er godt vej, og ledende overlæge Henrik Harling fra Bispebjerg Hospital vurderede på baggrund af landstal for tarmkræftpatienter, at pakkeforløbene havde nedsat ventetiden fra henvisning til første besøg på hospitalet for patienter med tarmkræft med 35 pct., og fra henvisning til operation med 45 pct. på mindre end et år.

Regionerne arbejder i øjeblikket med at finde løsninger på nogle af de problemer, kræftpakkerne medfører. Det drejer sig om, at sygehusene i flere regioner skal uddanne mere personale til at betjene strålekanoner, der skal ansættes narkose- og anæstesisygeplejersker for at kunne åbne flere operationsstuer, og der skal flyttes opgaver fra f.eks. læger til specialuddannede skopisygeplejersker.

Derudover indgår flere regioner aftaler eksternt både med hospitaler og klinikker i udlandet og andre regioner for at kunne leve op til kræftpakkernes tidsfrister.  

Kort om kræftpakkerne

• Hvornår. Kræftpakkerne blev fra april 2008 indført for udvalgte sygdomme og understøttet af en særlig Task Force i Sundhedsstyrelsen.
  
• Forbillede. Pakkeforløbene er indført efter forbillede fra Vejle Sygehus og fik politisk topprioritet, da tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville sikre, at kræftafdelingerne kunne leve op til regeringens ventetidsgarantier.
  
• Baggrund. Den såkaldte kræftskandale fra Herlev Sygehus, hvor en række patienter med hoved-hals-kræft blev sendt rundt i systemet, ramte i 2007 avisernes forsider og medførte et politisk stormløb mod ministeren, som blev kaldt i op mod 30 samråd om sagen i Folketinget. Siden nedsatte Lars Løkke Rasmussen en Task Force i Sundhedsministeriet til at kulegrave ventetider og strålekapacitet på sygehusene og indgik aftale med Danske Regioner om at indføre pakkeforløb for alle kræftsygdomme.