Svigt i kommunikationen og for dårlig sammenhæng i behandlingsforløbet står højt på listen over de forhold, som utilfredse kræftpatienter beskriver ved deres behandling på de danske hospitaler.
Det viser en ny undersøgelse, som Kvalitetsenheden fra Kræftens Bekæmpelse er ved at lægge sidste hånd på, skriver Berlingske Tidende.
»Mange af de kræftpatienter, vi har hørt fra, føler sig dårligt informerede under behandlingen og mener ikke, personalet er gode nok til at lytte til dem og deres pårørende og koordinere behandlingen på tværs af forskellige afdelinger,« siger Aase Nissen fra Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse til Berlingske Tidende.
I en konkret patienthistorie har kommunikationschef i Kræftens Bekæmpelse Kurt Damsgaard rejst en voldsom kritik af det behandlingsforløb, som hans hustru Maria Osterhammel døde af kræft i juli 2009, efter kræft i venstre lårmuskel havde spredt sig til ryg og lunger. I et åbent brev kalder Kurt Damsgaard kræftbehandlingen på Rigshospitalet for »uanstændig« og »en skamplet«.
»Vi oplevede inkompetente læger og total ansvarsforflygtigelse. Vi oplevede fagligt og menneskeligt armod. En cocktail, der ødelagde vores familie,« skriver Kurt Damsgaard.
Der gik 34 dage inden Maria Osterhammel fik tildelt den obligtariske kontaktperson, men hun traf kun kontaktpersonen en enkelt gang i behandlingsforløbet, og ifølge Kurt Damsgaard fungerede han som den eneste reelle forløbskoordinator.
Maria Osterhammels behandlingsforløb er ikke enestående viser, en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse offentliggjorde i Ugeskrift for Læger i slutningen af 2009 viste, at 57 procent af 1.518 adspurgte kræftpatienter ikke oplevede at få en kontaktperson under deres indlæggelse.
En række sundhedsordførere fra både de Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og SF vil have undersøgt, hvorfor danske patienter ikke får kontaktpersoner på hospitalet, som loven kræver, skriver Berlingske Tidende.
I december viste en anden undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at mange kræftpatienter ikke benytter sig af den kontaktperson, som de får tilbudt, og flere eksperter og patientforeninger påpeger over for Berlingske Tidende, at der er behov for en helt ny form for kontaktpersonordning, fordi de nuværende kontaktpersone typisk kun er knyttet til en enkelt afdeling, og alt overblik derfor falder til jorden, når langtidssyge patienter skifter mellem forskellige afdelinger og hospitaler under behandlingen.
»Vi mener ikke, at kontaktpersonordningen, som den ser ud i dag, er en tilstrækkelig god løsning på de alvorlige problemer med sammenhæng og kontinuitet, som patienterne oplever,« siger direktøren for Danske Patienter, Morten Freil til Berlingske Tidende.