Danske kræftpatienter venter kortere tid på at komme i behandling. Det konkluderer en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, som har sammenlignet ventetiderne i 1. halvår 2008 med ventetiderne i sidste halvår 2009.
Særlig patienter med kræft i mandlige kønsorganer, kræft i hjernen, modermærkekræft og hæmatologiske kræftformer har oplevet, at der går kortere tid, fra sygehuset modtager en henvisning, til behandlingen bliver sat i gang.
Derimod har et stigende pres på sygehusenes kapacitet betyder, at kvinder med brystkræft må vente længere på at blive sat i behandling. Rapporten viser, at antallet behandlinger for brystkræft er steget fra 2.209 til 2.949 fra 1. halvår 2008 til 2. halvår 2009.
Bent Hansen, formand for Danske Regioner, mener, at det er vigtigt at undersøge, om stigende aktivitet er skyld i, at sygehusene på nogle af kræftområderne ikke kan leve op til målsætningerne om hurtige forløb.
»Især er det vigtigt, at vi alle har klarhed over indsatsen i forhold til hurtig behandling inden for de forskellige kræftformer, inden eller samtidig med at vi går i gang med at virkeliggøre Kræftplan III, som jo har fokus på andre ting end selve behandlingen. For ellers risikerer vi at køre videre med 100 km i timen i forhold til de mål, der er i en kommende Kræftplan III, mens vi mister den gode indsats, der allerede er sket i forhold til at mulige kræftpatienter og kræftpatienter kommer hurtigt og godt igennem deres forløb,« siger han i en udtalelse på Danske Regioners hjemmeside.
Overlæge Torben Palshof er glad for at se nogle data for, hvordan det går på kræftområdet.
»Billedet svarer for flere områder til, hvad vi har, kunne registrere; nemlig at pakkerne generelt har været en succes med kortere ventetider, men at der er tegn på at vi er tiltagende presset på de afdelinger som er involveret i den samlede indsats, og at vi skal passe på at der ikke sker en tilbagegang i ventetid der, hvor kapaciteten er mest presset, siger han til Danske Regioners hjemmeside.
Kilde