Kræftpatienter skal have komplette pakker

Mens landets kræftafdelinger stadig kæmper med at overholde ventetider, ser pakkeforløbene ud til at blive udvidet betragteligt. Sundhedsstyrelsen har fremlagt de sundhedsfaglige anbefalinger til den nye Kræftplan III, og styrelsen lægger op til, at rehabilitering, efterkontrol og palliation skal indgå i de nuværende pakkeforløb, som blev lanceret i 2007.

Indtil nu har kræftpakkerne kun dækket udredning og al behandling foruden palliation, men patienterne kan fremover se frem til, at der kommer faste retningslinjer for hele kræftforløbet.

En af de mange høringsparter, der er kommet med input til den nye kræftplan, er de Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG), der repræsenterer de kliniske specialer inden for kræftområdet. Ifølge DMCG-formand Torben Palshof er kræftplanens anbefalinger et nødvendigt skridt for at sikre det samlede patientforløb for kræftpatienterne.

»I dag stopper pakkeforløbet, når patienten henvises til rehabilitering, kontrol eller palliation. Vi mangler stadig at implementere elementer af Kræftplan II, men det er ikke rimeligt at vente med at indskrive forløb for kontrollen, rehabiliteringen og den lindrende behandling, som er lige så væsentlige dele af den samlede patientbehandling. Derfor må vi sideløbende kunne håndtere begge kræftplaner,« siger Torben Palshof.

Satsningen på at inddrage rehabilitering, opfølgning og palliation i forløbsprogrammerne kan give et kærkomment løft, som skal sikre alle patienter en ordentlig genoptræning og kontrol efter endt behandling, mener Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen. Men han advarer mod, at evidensgrundlaget for at nedskrive præcise retningslinjer i kræftpakkerne er tvivlsomt.
 

Mangler evidens
»Man foretager i dag mange tusinder kontroller og rehabiliteringsforløb, uden at man ved, om man gør det rigtige. Når man mangler viden, så er det altid en god idé at sætte alle de erfarne folk rundt om et bord, og jeg er tryg ved, at fagfolkene kan blive enige om nogle fornuftige retningslinjer. Men retningslinjerne kommer ikke i første omgang til at bygge på solid evidens.«

Ifølge Frede Olesen kræver det massive bevillinger til klinisk forskning og sundhedstjenesteforskning, hvis man skal sikre dokumentationen af de store initiativer, man sætter i gang.

»Det er en god idé at få nedskrevet retningslinjerne, men det er forkert at gøre det uden at generere den nye viden, som mangler,« fremhæver han.

Sund fornuft
Professor Ole Mogensen er overlæge på gynækologisk obstetrisk afdeling på OUH og står bag en Medicinsk Teknologi Vurdering af kontrolforløb for gynækologiske kræftpatienter. Også han sætter spørgsmålstegn ved det grundlag, som de nye pakkeforløb skal bygge på.

 »Min første tanke er, at vi på dette område mangler så meget viden, at vi ikke vil være i stand til at skrive klare retningslinjer. Lige nu ved vi vel ikke engang, hvordan vi skal evaluere og måle rehabilitering, fordi det ikke er nok at se på, om de kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Men det er fornuftigt at sætte fokus på området, og det er også positivt, at vi finder ud af, hvor meget vi ikke ved.«

Torben Palshof anerkender, at det bliver svært at finde evidens for alle initiativer.

»Vi må se på, hvilke tiltag der er god evidens for. Men der er trods alt en del erfaring nationalt og internationalt, og det må vi tage udgangspunkt i. Jeg vil opfordre til, at vi knytter forskning til beskrivelsen af pakkeforløbene, så vi bliver klogere. Samtidig skal vi bruge den sunde fornuft og ikke mindst lytte til patienternes ønsker og forventninger.«

Inden for de enkelte kræftområder findes der allerede en lang række retningslinjer, som vil kunne bruges i kræftpakkerne. Det gælder bl.a. tarmkræftområdet, hvor der siden 2001 har været indsamlet data til en landsdækkende database. Henrik Harling er formand for Dansk Kolorectal Cancer Database og ledende overlæge på kirurgisk afdeling på Bispebjerg Hospital.

Minimumskrav
Han mener, at det er en god idé at få defineret nogle minimumskrav til, hvad kræftpatienterne skal tilbydes efter operation, kemoterapi eller strålebehandling. 

»Vi har nu i lang tid diskuteret ventetider, og om patienten skal vente to eller fem dage på at komme til. Men et stykke hen ad vejen er det irrelevant, hvis man sammenligner med de store klodser som rehabilitering og palliation, der stadig mangler at blive konkretiseret.«

Arbejdet sparket i gang
Selvom kræftplan III endnu ikke er færdigforhandlet, har den allerede sat gang i arbejdet med rehabilitering, kontrol og palliation i regionerne, fremhæver Henrik Harling. Region Hovedstaden har nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der bl.a. skal komme med anbefalinger til den palliative kræftbehandling. Han forventer, at fordelingen mellem udgående funktioner og hospitalsfunktioner bliver et vigtigt tema. 

»Den største effekt af den nye kræftplan III kan vise sig at være, at regionerne allerede nu bliver nødt til at sætte fokus på områderne og definere, hvad de vil, og hvad ressourcebehovet er,« siger Henrik Harling.

Det sundhedsfaglige udspil til Kræftplan III er indtil nu mere en strategiplan end en handlingsplan, da det endnu ikke er beskrevet, hvordan man skal nå de mål, som er præciseret i planen. Sundhedsminister Bertel Haarder (V) har bedt styrelsen om at arbejde hurtigt, så han kan bruge anbefalingerne som inspiration til det politiske arbejde i efteråret og fremlægge en plan til finanslovsforhandlingerne, der forventes afsluttet i november. De arbejdsgrupper, som står bag de nuværende kræftpakker, og som skal blive enige om det nye indhold, bliver først for alvor sat i sving, når planen har fået en politisk blåstempling.

Kræftplan III følger op på de to første kræftplaner

• Daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) fremlagde sidste sommer ideen om en tredje kræftplan, der skal følge op på de tidligere kræftplaner fra henholdsvis 2000 og 2005.

• I sommer offentliggjorde Sundhedsstyrelsen så det foreløbige udkast til Kræftplan III, som bygger på en række sundhedsfaglige arbejdsgruppers anbefalinger.

• Den nye plan udpeger et bredt udsnit af satsningsområder, der skal forbedre den samlede patientbehandling.

• Hvor der i tidligere kræftplaner har været meget fokus på behandlingskapacitet og ventetid på scannere, er hovedfokus i Kræftplan III på tidlig opsporing af kræft, forebyggelse og på at integrere rehabilitering, opfølgning og palliation i de nuværende pakkeforløb, så der er minimumskrav for alle dele af patientforløbet.

• Samtidig bør der ifølge anbefalingerne i planen satses mere på uddannelse og efteruddannelse for personalet og større patientinddragelse i kommunalt regi og på hospitalerne.