»Kræftplan II er den perfekte kogebog – men vi er ikke færdige«

Hun ser kræftplan som et værk, hvor man kan slå op og finde alle de punkter, som sundhedsvæsnet skal fokusere på; ventetider, scannere, stråleapparater, pakkeforløb, forskning, rehabilitering, forebyggelse, overvågning, it osv.

»Planen er en task force, som den daværende sundhedsminister satte i gang for at få ventetiderne ned og overlevelsen op. Den lægger op til en langsigtet planlægning, hvor der tænkes på forudsætningerne for at øge kapaciteten. Vi skal konstruere bygninger, købe inventar og uddanne personale. Vi har i lang tid investeret for lidt i kræftbehandling, og derfor manglede vi scannerkapacitet, strålebehandling og personale. Der er sket meget, efter at planen blev sat i søen.«

Alligevel mener Lisa Sengeløv, at Kræftplan II langtfra er i mål. Hun vurderer, at den kun er nået halvvejs. Nogle områder mangler stadig kapacitet og har forsinkede patientforløb. Hun nævner brystkræftscreening i Region Hovedstaden som eksempel. Sygehusene har ikke tid og plads til at operere de kvinder, som de ved hjælp af screeningen opdager har brystkræft. Regionen bruger så privathospitaler for at få kvinderne behandlet hurtigst muligt.

Et andet område, som forsinker og frustrerer lægerne, og som også er et punkt på Kræftplan II, er it. I løbet af en arbejdsdag skal Lisa Sengeløv logge på 10 forskellige systemer og indtaste patientens cpr-nummer hver gang. Papirjournaler og faxer er dagligdag, og det er alt sammen noget, som bremser kommunikationen internt på sygehuset, sygehusene imellem og kommunikationen mellem praktiserende læge og sygehuset.

I samme kategori er kravet om, at regionerne og Sundhedsstyrelsen skal overvåge sygehusenes patientforløb. De skal følge med i, hvor mange patienter der får de forskellige behandlinger, og om det sker inden for tidsrammen.

»Vi har indtil i år skullet registrere i tre forskellige systemer, og intet af det fungerer ordentligt. Landspatientregisteret kan kun bruges til at finde antallet af patienter, som har fået en given operation. Du kan ikke hente oplysninger ud om forløb, f.eks. om hvor lang tid der går mellem diagnose og første behandling. Det samme er gældende for den database hos Sundhedsstyrelsen, som også er vores afregningssystem. Derfor indførte man systemet MIS Kræft, men det viste sig at være alt for kompliceret. Hvis man glemte enkelte koder, fik man ingen data ud. Så i de to sidste år har vi krydset patienter af på papirskemaer i lange baner og sendt dem ind til regionen og Sundhedsstyrelsen. Det har de så lige afskaffet. I stedet får vi nu tremåneders skemaer, hvor vi skal skrive, om vi overholder ventetiderne eller ikke,« siger hun opgivende og tilføjer:

»Monitoreringen af det her system er langtfra færdig.«

Det Danske Paradoks

Interviewet med Frede Olesen findes i en længere version i den nye debatbog ’Det Danske Paradoks’ om kræftbehandlingen i Danmark.

Kræftplanerne

• 2000: Sundhedsstyrelsen udsendte den første nationale kræftplan med ti overordnede anbefalinger, som skulle forbedre behandlingen af kræft i Danmark.
• 2005: Kræftplan II blev udsendt juni med det formål at sikre indsatsen gennem hele kræftforløbet samt at bringe kræftbehandlingen op på et højere niveau.
• 2010: Kræftplan III har fokus på bl.a. forebyggelse, tidlig opsporing og rehabilitering. Ifølge Sundhedsministeriet er denne planen udsat til efter sommerferien.