Lægeløftet er aflagt og lodtrækningsnummeret omsat til en basisstilling på et hospital eller i en praksis. Sådan begynder den professionelle tilværelse for de fleste nyuddannede cand.med.er. Og de helt lysegrønne læger har brug for støtte i form af personlige uddannelsesplaner og løbende sparring med erfarne kolleger. Derfor kræver KBU-ordningen – som forgængeren turnus – at forløbet kaster basale lægefaglige evner af sig og dermed ruster basislægen til at kunne søge introstillinger inden for et hvilket som helst speciale efter KBU.
Men kravene om uddannelsesplaner og supervision bliver bare ikke efterkommet, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Ugeskrift for Læger.
Ugeskriftet har spurgt det første kuld af medicinkandidater, som har gennemført det 12 måneder lange forløb, om deres erfaringer. I alt 142 basislæger har givet deres mening om KBU til kende via spørgeskemaet, og stemningen blandt de udvalgte er dårlig. Mere end hver tredje føler, at supervisionen har været mindre end tilfredsstillende, og kun godt halvdelen har haft et uddannelsesprogram i hele KBU-forløbet. Konklusionen er, at næsten halvdelen »i mindre grad« eller »slet ikke« er tilfredse med deres basisforløb.
Frustrerende
At de formelle krav til uddannelsesafdelingerne, der tager de yngste læger under deres vinger, i så høj grad bliver negligeret, frustrerer Lægeforeningen.
»Det er for dårligt, at vores medlemmer ikke får de fastlagte evalueringer, lovpligtige uddannelsesplaner, aftalt vejledning med mere. Det har de krav på,« siger Lars Peter Riber, som tidligere var formand for Team Uddannelse under Yngre Læger og nu sidder øverst i Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning.
Øget overvågning
Han opfordrer til øget overvågning af den kliniske basisuddannelse, så de yngste læger er sikre på at blive lært op i det, de minimum skal kunne, når de senere i karrieren skal vælge speciale. Desuden kan færdigbagte KBU’ere bedømme deres uddannelsessted via hjemmesiden evaluer.dk (se tabel side 14, red.) og dermed indstille de kommende basislægers kompas mod de bedste afdelinger.
Lars Peter Riber mener, at Sundhedsstyrelsen og inspektorordningen, der hører under Styrelsen og bedømmer uddannelsesafdelingerne, har øget opmærksomheden på problemet.
»Inspektorordningen er blevet mere kritisk over for de afdelinger, der mangler uddannelsesplaner. Uddannelsesplaner skal simpelthen vægtes højere. Kun halvdelen af KBU’erne har haft sådan en plan.
Sundhedsstyrelsens kommentarer til inspektorrapporterne drejer sig i stigende grad om manglende uddannelsesplaner, mener vi at kunne se. Det er vi glade for, for det er et vigtigt element,« siger Lars Peter Riber.
Netop Sundhedsstyrelsen vil til efteråret sætte en grundigere undersøgelse af KBU i værk. Ved deres side vil stå Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, der via de regionale udløbere holder øje med uddannelsesafdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger.
»Jeg synes, det er værd at fremhæve, at det jo ikke er nye regler, at nye læger skal have introduktion, supervision og uddannelsesplaner. Det skulle de også under turnus, og reglerne er der for at blive fulgt. Så hvis vi i evalueringen finder tilpas dokumentation for, at reglerne ikke bliver fulgt, må vi tage det op over for de regionale råd og derigennem over for de pågældende afdelinger,« siger Søren Thorning, som er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsens afdeling for uddannelse og autorisation.
Kilde