Kun 13 pct. af danskere med moderat og svær depression bliver behandlet hos en læge, viser en ny ph.d.-afhandling, der kortlægger forekomsten af behandlingskrævende depression i den danske befolkning.

I forbindelse med sin ph.d.-afhandling undersøgte Lis Raabæk Olsen, hvor mange der opfylder kriterierne for en ’major depression’-diagnose og samtidig får behandling for depressionen hos en læge. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at 2,6 pct. led af en moderat eller svær depression. Det svarer til 140.000 danskere og stemmer overens med tidligere undersøgelser. En af de større overraskelser var, at kun de færreste med moderat til svær depression er i behandling hos en læge.

»Man bliver overrasket, for selvom andre undersøgelser peger på problematikken, er tallet højt. Det viser vigtigheden af oplysning om depression, og at markedet for oplysning ikke er mættet endnu,« siger læge, ph.d. Lis Raabæk Olsen, der gennemførte undersøgelsen på Psykiatrisk Forskningsenhed i Frederiksborg Amt. I dag er hun medicinsk chef i Organon.

Undersøgelsen viste til gengæld ikke den ofte omtalte kønsfordeling mellem mænd og kvinder med depression:

»Normalt skriver lærebøgerne, at dobbelt så mange kvinder som mænd lider af depression, men det billede så vi ikke. I stedet var der samlet set lige mange mænd og kvinder med depression. Kun blandt de lette depressioner så vi den normale kønsfordeling med dobbelt så mange kvinder som mænd,« siger Lis Raabæk Olsen.

Befolkningen mangler generel viden om depression, og der er et behov for øget åbenhed om sygdommen, mener Jes Gerlach, formand for Psykiatrifonden:

»Det højt tal af ubehandlede depressioner er meget uheldigt. Netop derfor kører vi vores store landsindsats mod depression, hvor vi forsøger at få folk til at erkende, at de har en depression, der kan behandles. Det er desværre en kendsgerning, at de fleste med en depression enten ikke kan eller vil erkende deres depression som en sygdom, der kan behandles. Det er for mig at se den største hurdle. Psykiatrifonden forsøger at få fat på de mindst 80 pct. af de depressionsramte, der ikke kommer i almindelig behandling, for det er et stort problem.«

Mænd overses
Til gengæld slog kønsforskellen igennem på behandlingssiden. Stort set ingen af mændene modtog behandling hos en læge for deres depression.

»Det er især mændene, der ikke kommer i behandling, og meget tyder på, at behandlingssystemet overser mænd, der lider af en depression. Af de mænd, der deltog i vores undersøgelse og havde en moderat eller svær depression, var ingen af dem i behandling. Hvorfor ved vi ikke, men måske er mændene mere ærlige, når de kan svare anonymt på spørgsmålene,« siger Lis Raabæk Olsen.

Selvom mænd rammes lige så hyppigt af en behandlingskrævende depression som kvinder, skyldes det lave tal sandsynligvis, at mænd sjældnere går til læge. Når de gør, kan depressionen ofte være skjult bag fysiske problemer, søvnløshed eller misbrug.

»Mænd har oftere en tendens til at skjule depressionen og eksempelvis ’medicinere’ sig selv med alkohol eller narkotika. Stigmatiseringen ved en psykiatrisk lidelse påvirker måske mændene mere. Derfor er det er vigtigt at afstigmatisere depressionen, så mændene begynder at gå til læge. De mange oplysningskampagner om depression fra bl.a. Psykiatrifonden og patientforeningen Depressions Foreningen hjælper forhåbentligt,« siger Per Vestergaard, professor ved Psykiatrisk Hospital i Århus.

Lis Raabæk Olsen påpeger vigtigheden af, at man som læge udspørger patienten, hvis man har mistanke om depression. Sygdommen er livstruende, knap 800 danskere begår hvert år selvmord, og ifølge udenlandske undersøgelser er vurderingen, at halvdelen af alle selvmord grunder i en depression.

»Tre gange så mange mænd som kvinder begår selvmord, og mange af dem har formentlig lidt af depression uden at være i behandling. Så det er vigtigt at huske at spørge patienten, hvis man har en mistanke om depression. Hellere stille spørgsmål en gang for meget end en gang for lidt,« siger Lis
Raabæk Olsen.

Antidepressiv sælger
De 13 pct. af danskere med moderat til svær depression, som er i behandling står i stærk kontrast til antallet af recepter på antidepressiv medicin. Læger udskrev en recept på antidepressiv medicin 276.000 gange for fem år siden. I dag er tallet over 350.000 recepter årligt. Den store forskel mellem antallet af diagnosticerede depressioner og antallet af recepter på antidepressiv medicin er markant.

»Der må siges at være en vis uoverensstemmelse mellem dem, der lider af depression, og dem, der modtager antidepressiv medicin,« konstaterer Merete Nordentoft, overlæge ved Bispebjerg psykiatriske afdeling.

Det kan der være mange forklaringer på. Bl.a. behandles lidelser som angst, fobier, spise- og personlighedsforstyrrelser og hjerneblødninger også med antidepressiv medicin, ligesom nogle indløser recepten på antidepressiv medicin uden at færdiggøre behandlingen.

Verdenssundhedsorganisationen WHO mener, at tallet for det såkaldte ’treatment gap’ er 50 pct., altså at halvdelen af personer med depression ikke behandles. Men det tal er for lavt ifølge den danske undersøgelse, hvor 87 pct. ingen behandling får.

»Manglende behandling kan skyldes en række faktorer, og det kan både skyldes patienten og den praktiserende læge. Det er nødvendigt, at patienten enten kan erkende depressionen selv og søge behandling, eller at han går til den praktiserende læge, som formår at gennemskue symptomerne og kan diagnosticere depressionen. Hos mange er depressionen gemt bag andre symptomer eller misbrugsproblemer,« siger Per Vestergaard.

Per Vestergaard mener, at flere med moderat til svær depression er i behandling i dag, men at tallene næppe er blevet forbedret markant på de forløbne fem år. Der har dog været en række initiativer for at øge kendskabet til depression i den generelle befolkning, og ikke mindst har de praktiserende læger fået flere redskaber til at diagnosticere depression.

Formanden for de praktiserende læger Michael Dupont understreger, at der er mange forskellige behandlinger til rådighed for depression, og at undersøgelsen spørger om ’behandling hos en læge’ og ikke omfatter andre typer af behandlinger.

»Man kan bruge sit eget personlige netværk, gå til samtaleterapi og udøve egenomsorg. Der er mange patienter, som foretrækker ikke at tale med deres egen læge,« siger Michael Dupont.

















































































































































Personer indlagt med depression Antal personer i behandling med antidepressiv medicin:
År Mænd Kvinder Samlet Ord./egen læge Ord./sygehus Samlet
2000 1.005 2.203 3.208 256.286 19.959 276.245
2001 1.063 2.195 3.258 289.583 21.598 311.181
2002 981 2.102 3.083 309.241 18.803 328.044
2003 1.042 2.036 3.078 336.315 12.612 348.927
2004 963 1.937 2.900 341.654 12.211 353.865
2005* 1.017 1.993 3.010 ** ** **
*foreløbige tal, tal er fra Sundhedsstyrelsens statistik ** tal baseret på omsætning, da antal personer endnu ikke er opgjort, tal fra Lægemiddelstyrelsens statistikbank

2.000 undersøgt

  • Lis Raabæk Olsen sendte spørgeskemaer ud til 2.000 danskere mellem 20 og 80 år.
  • Deltagerne var anonyme og udvalgt via cpr-registeret. 1.200 svarede på skemaet, der spurgte til deltagerens sindstilstand mv. over en 14-dage periode, og om deltageren var i behandling hos en læge for depression.
  • 4,1 pct. havde en let, moderat eller svær depression, hvilket stemmer overens med tidligere forskning på området.
  • 2,6 pct. havde en svær til moderat depression, der af Sundhedsstyrelsen anses for at være behandlingskrævende.
  • Bredt ud til den danske befolkning svarer det til cirka 140.000 med moderat eller svær depression.

Janne Aagaard