En betydelig stigning i antallet af afbud til mammografiundersøgelser.
Det er den mest målbare konsekvens af den offentlige opmærksomhed, der har været efter offentliggørelsen i marts af den artikel fra Det Nordiske Cochrane Center, som sår tvivl om effekten af forebyggende mammografiscreening for brystkræft.
Afbud til mammografiscreening såvel som andre undersøgelser hører med til dagligdagen overalt i sundhedsvæsenet, men efter den store offentlige opmærksomhed om Cochrane-centrets artikel i British Medical Journal er antallet af afbud til mammografi næsten fordoblet, fortæller overlæge Ilse Vejborg, der er screeningschef for mammografiscreeningsprogrammet i Region Hovedstaden.
Kan koste liv
»Medarbejderne i vores screeningssekretariat, hvor den telefoniske afmelding sker, fortæller, at kvinderne melder fra med henvisning til mediedebatten. ’Når eksperterne ikke kan blive enige, så venter vi’ er et typisk argument for at melde afbud,« siger Ilse Vejborg. Hun er bekymret for konsekvenserne af de mange afbud til mammografiscreening.
»Den faglige ekspertise i Danish Breast Cancer Group er fuldstændig enig om at fastholde de positive effekter ved mammografiscreening. Men til trods for den faglige enighed er vi nået dertil, hvor Cochrane-centrets konsekvente afstandstagen til screening risikerer at koste liv,« mener Ilse Vejborg.
Risikoen for skadevirkninger og overdiagnostik ved mammografiscreening og efterfølgende undersøgelser og behandling har også været en del af den offentlige debat de seneste uger
»Kvinderne frygter, at der kan være skadevirkninger ved de undersøgelser, som laves i forbindelse med en genindkaldelse. Realiteterne er, at flere end 90 pct. kan færdigudredes, hvis de genindkaldes til en anden undersøgelse, og at næsten halvdelen af de genindkaldte viser sig at have brystkræft,« forklarer Ilse Vejborg.
På mammografiscreeningscentret på Odense Universitetshospital afhænger kvindernes reaktioner af,hvorfra i Region Syddanmark de kommer, fortæller ledende overlæge Walter Schwartz.
»De kvinder, der kommer fra Fyn, hvor vi har haft screening siden 1993, møder op. De er trætte af, at der er en lille gruppe danskere, der hele tiden opponerer mod screening. I resten af regionen, hvor der har været tilbud om mammografiscreening siden 2007, har vi mærket en del afbud – og det har været en direkte konsekvens af opmærksomheden om Cochrane-centrets artikel,« siger Walter Schwartz. Han lægger ikke skjul på, at han ærgrer sig over, at Cochrane-centrets arbejde vejer så tungt i den offentlige dagsorden.
»Hele den vestlige verden screener for brystkræft. Tager vi alle sammen fejl, og nogle få personer på Cochrane-centret har ret? Det er en holdning, som koster liv, og jeg er ikke i tvivl om, at de kvinder, der ikke screenes, løber en langt større risiko. Vi ser resultaterne af screeningen. Vi finder mindre kræftknuder, som kvinderne ikke selv ville opdage, og færre har spredning til lymfeknuderne – de væsentligste prognostiske markører,« siger Walter Schwartz.
»Heksejagtlignende hetz«
I Region Nordjylland har mediedebatten ikke påvirket fremmødet til mammografiscreening. Den har til gengæld gjort ledende overlæge Carsten Conrad, radiologisk afdeling på Hjørring Sygehus, meget vred.
»Det er en heksejagtlignende hetz fra en lille gruppe personer, der står uden for det virkelige liv. De skyder langt over målet og er groft manipulerende. Vi er meget trætte af det. De taler om skadevirkninger ved screening, men ikke om de skadevirkninger, som følger med ikke at screene,« siger Carsten Conrad.
Ikke bekymret
Cochrane-centrets direktør Peter Gøtzsche er ikke bekymret over, at artiklen fra centret om effekt af mammografiscreening har ført til mange afbud.
»Vi skriver klart i vores patientfoldere, at det kan være lige så fornuftigt at melde fra. Med de resultater, vi nu har fremlagt, er det også svært at se, at det er en god idé at screene for brystkræft,« siger Peter Gøtzsche.
Kilde