»Politikerne må være forberedte på, at når man sparer 125 millioner kroner i ministeriet og styrelserne, så kan det ikke undgå at få en betydning for sundhedsvæsenet og de administrative opgaver, der bliver løst.«

Sådan siger Lægeforeningens formand Mads Koch Hansen efter Sundhedsministeriet i dag har annonceret en spareplan for 125 mio. kr, som blandt andet indebærer, at Lægemiddelstyrelsen bliver lagt ind under Sundhedsstyrelsen.

Mads Koch Hansen glæder sig dog over muligheden for at styrke de faglige miljøer i centraladministrationen.

 

»Ved at lægge de to styrelser sammen kan jeg se en mulighed for at skabe et stærkt fagligt fællesskab, hvor man samler spidskompetencerne og dermed kan opnå mange synergieffekter. Jeg er også glad for, at der nu etableres en sundhedsdokumentationsafdeling med fokus på patientsikkerhed,« siger Mads Koch Hansen til laeger.dk.