Lægeforeningen har i dag fremlagt forslag til et nyt patientklagesystem, skal indgå i de forhandlinger, som er et resultat af regeringens kvalitetsreform. Lægernes forslag opererer med tre elementer: Den Lokale Patientrådgivning, der skal være patienternes indgang til klagesystemet, en central patientombudsmand, der bl.a. skal tage sig af de mere principielle sager, og et sundhedsfagligt disciplinærnævn, der skal tage sig af sager med personansvar.

»Svaghederne i det nuværende klagesystem er åbenlyse. Det er alt for bureaukratisk, der er alenlange ventetider for klagesagerne, mange klager bliver afvist, fordi det nuværende Patientklagenævn kun kan behandle sager, hvor der kan være tale om et personansvar. Vi mener desuden som læger, at afgørelserne ikke er konsistente, og i det omfang afgørelserne kan give anledning til udhængning forskellige steder på internettet, så krænker disse tilstande retsbevidstheden. Frem for alt er det ikke lærende. Man bruger ikke den viden, der kommer frem i sagsbehandlingen til at gøre kvaliteten i sundhedsvæsnet bedre,« Lægeforeningens formand i dag i sin leder i Ugeskrift for Læger.

Link