Lægeforeningen takker nej til ’Map of Medicine’

Det kliniske it-værktøj, som er skabt af National Health Service i Storbritannien, har indtil vækket uset begejstring ved præsentationer i det danske sundhedsvæsen.

Men i et fælles oplæg fra Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab, tager de to organisationer afstand fra, at et dansk system for kliniske retningslinjer »indholdsmæssigt kan baseres på det engelske videnssystem Map of Medicine«.

På baggrund af den pilottest, som Sundhedstyrelsen har gennemført blandt danske klinikere, mener lægernes organisationer, at det engelske system ikke er velegnet til at overføre til danske forhold.

»Indholdet afspejler i al for høj grad indretningen af det engelske sundhedsvæsen. Det faglige niveau er efter vores opfattelse heller ikke godt nok, og det er ikke entydigt, hvilken målgruppe Map of Medicin er beregnet for. Derfor vil det efterfølgende være et stort et arbejde at få det tilpasset til danske forhold. Det giver ikke mening i forhold til, at vi laver en dansk løsning fra grunden,« skriver Lægeforeningens formand i en leder i Ugeskrift for Læger.

Den udmelding står i stærk kontrast til de foreløbige konklusioner, som Sundhedsstyrelsen har draget af pilottesten.

»Vores tro på, at det her er en god idé, er bestemt ikke blevet mindre. Vores tilbagemeldinger fra dem, der arbejder med det, er overvejende positive og fremhæver brugervenligheden,« sagde planlægningschef i Sundhedsstyrelsen Lone de Neergaard i august til Dagens Medicin om erfaringerne fra pilottesten af ’Map of Medicine’.

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at samle testresultaterne i en businesscase, der skal præsenteres for finansministeriet.

Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab giver i deres oplæg en lille åbning for, at teknologien bag ’Map of Medicine’ kan bruges som udgangspunkt for et dansk system, men at det også bør undersøges om eksisterende portalløsninger som f.eks. Sundhed.dk og Medicin.dk kan udnyttes.

Under alle omstændigheder mener de to organisationer, at kliniske vejledninger »skal baseres på en national lægefaglig konsensus, og det er helt centralt, at de faglige miljøer får et tæt ejerskab til systemet«.

»Arbejdet med at udvikle retningslinjer giver ejerskab. Selve processen er altså vigtig for at kunne skabe et system af høj kvalitet. Det er også forudsætningen for den konsensus om, hvad der er den bedste standard, der kan løfte det faglige niveau i specialerne‚« skriver Jens Winther Jensen i lederen.

Hovedpunkter i lægernes oplæg

Lægeforeningen og Dansk Medicinsk Selskab peger på tre anbefalinger, som er forudsætninger for vellykkede kliniske retningslinjer i det danske sundhedsvæsen.

• Vejledningerne skal udarbejdes ét sted i landet, så det undgås, at der laves delmængder eller lokale instrukser på alle landets afdelinger. Forudsætningen for, at de kliniske retningslinjer skaber resultater, er, at de er accepterede og forankrede i de videnskabelige selskaber.
• De videnskabelige selskaber har behov for strukturelle og redaktionelle ressourcer for at kunne udarbejde de kliniske retningslinjer.
• Videnssystemet bør integreres i de eksisterende arbejdsværktøjer og skal kunne justeres til regionale og/eller lokale forhold.