Lægen følger med patienten helt hjem

Ambitionerne fejler ikke noget hos overlæge Klaus Phanareth. Kol-patienternes indlæggelsestid skal skæres fra i gennemsnit seks døgn til højst 24 timer.

Derfor er han en af initiativtagerne til projektet ’Det virtuelle hospital’, som er sat i gang af Telemedicinsk Forskningsenhed på Frederiksberg Hospital, hvor Klaus Phanareth er forskningsleder.

Projektet går i sin enkelhed ud på, at kol-patienter efter et døgn på hospitalet, hvor de har fået undervisning i at bruge forskelligt telemedicinske udstyr og medicin, bliver sendt hjem – eller ’udlægges’ – med teknologiske hjælpemidler, der gør det muligt at tilbyde samme undersøgelser, overvågning og behandling i eget hjem, som de havde fået, hvis de var indlagt.

»Vi arbejder simpelthen på at outsource hospitalets kerneydelser,« siger Klaus Phanareth, og han ser ingen anden udvej.

Med en hastigt aldrende og dermed mere sygdomsplaget befolkning vil det efter hans mening være helt umuligt at opretholde eksisterende behandlingsstandarder uden at pille ved sundhedsvæsenets struktur, og de muligheder kan teknologien skabe.

»Med den nuværende udvikling vil vi have et helt andet sundhedsvæsen om 15 år, hvor 70 pct. af de patienter, som vi i dag indlægger, slet ikke er på hospitalerne, men er derhjemme,« siger Klaus Phanareth.

Hos det danske firma Delta har business manager Jens Branebjerg siden 2007 været involveret i udviklingen af elektroniske plastre, der kan klæbes på kroppen og foretage fysiologiske målinger, og han ser en fremtid, hvor vi vil kunne måle og overvåge en persons helbred hvor som helst og når som helst.

»Det betyder, at vi kan blive helt uafhængige af tid og sted. Vi bliver fri for at transportere patienter, fordi vi kan sende data i stedet, og det vil bane vejen for enorme besparelser i tid, fordi man kan blive fri for en masse koordination, som skal sikre, at behandlere og patient befinder sig på det samme sted på det samme tidspunkt. Samtidig giver det patienten frihed til at søge hjælp hos den behandler, som har den bedste ekspertise, uanset hvor denne ekspert befinder sig i verden,« siger han.

Men mulighederne for at overvåge sit eget helbred hjemme i sofaen eller ved køkkenbordet er ikke forbeholdt svært kronisk syge patienter, der er indrulleret i offentlige forskningsprojekter.

»Vi oplever allerede, at vores lungepatienter er begyndt at købe apparater. De har set os bruge eksempelvis pulsoximetre i ambulatoriet, og prisen er kommet så langt ned, at alle kan være med,« siger Klaus Phanereth, der dog ikke forestiller sig , at forbrugerne begynder at købe blindt ind af måleapparater.

»Der er ingen grund til at male fanden på væggen. I stedet skal vi glæde os over, at patienterne engagerer sig, når vi ved, at ethvert sygdomsforløb går bedre, hvis patienten tager ansvar og bliver involveret i egen sygdom.«

Nye tilbud til de kropsbevidste
Udviklingen går i særdeleshed hurtigt i USA, hvor markedet bugner med apparater, der strækker sig fra internetforbundne blodtryksmålere til avancerede plastre, der døgnet rundt kan foretage ekg-målinger.

Fordi sundhedsvæsenet i USA er privat, bliver udviklingen drevet af forskringsselskaber og patienterne selv, der har et fælles ønske om at minimere antallet af dage i hospitalssengen, men professor Jakob Bardram fra IT-Universitetet mener, at der også i Danmark vil være en gruppe af
stærkt kropsbevidste brugere, som tage udviklingen i egen hånd.

»Når man ser på de pulsure, som mange motionister anskaffer sig, så mangler der i virkeligheden kun et par ekstra sensorer, før der er tale om et fuldblods ekg-apparat, og så kan man jo sagtens se situationen for sig, hvor patienterne møder op hos lægen med ekg-målinger fra de sidste tre måneder,« siger han.

Han ser dog frem til, at de fleste løsninger i Danmark vil blive båret af det offentlige sundhedsvæsen.

»Jeg håber på en fremtid, hvor man kan få ordineret udstyr til hjemmemonitorering på lige fod med medicin, så patienten kan gå ned på apoteket og få udleveret det apparat, som han eller hun har brug for,« siger Jakob Bardram, der selv deltager i et forskningsprojekt, der går ud på at udvikle et system af sensorer, der kan opdage forværringer i sygdommen hos mennesker med bipolare lidelser.

Hverken han eller Klaus Phanareth mener, at der ligger store problemer i at få pålidelige måleresultater fra apparaterne, men derimod store udfordringer i, at det ofte kræver lægefaglig ekspertise at fortolke data.

»Patienterne kan sagtens finde ud af at bruge apparaterne, men det er mindst lige så vigtigt, at de lærer at reagere rigtigt på resultaterne. Vi skal skabe rammerne, så vi sammen med patienterne, sikrer, at de reagerer rigtigt‚« siger Klaus Phanareth.

Jens Branebjerg forudser, at måleapparater og it-systemer kommer til at spille en større rolle, når det gælder om at skabe overblik over data, og at evnen til at udvikle algoritmer, som kan bruges til at fortolke data, bliver der, hvor de store firmaer kommer til at slås om markedsandelene.

»Mængden af data bliver simpelthen så voldsom, at vi ikke vil kunne leve med, at der skal lægeøjne på alting. Data skal filtreres, så det kan opkvalificeres til at være information, der bliver præsenteret for lægen‚« siger han.