Læger bøjer regler for henvisning til psykolog

For at hjælpe patienter med psykiske problemer til psykolog vrider praktiserende læge Dorte Halkjær, Kastrup, reglerne så meget som muligt. Læger kan ifølge en aftale mellem sygesikringen og Dansk Psykolog Forening henvise, hvis patienten har været ude for en krise som et overfald, et dødsfald i nær familie eller en alvorlig sygdom. Det samme er siden marts 2008 gældende for depressionsramte mellem 18 og 37 år. Men Dorte Halkjær mener, at mulighederne for at henvise er urimelige og utilstrækkelige.

»Ordningen for henvisninger er firkantet og rammet ind i frygtelig arbitrære grænser. Det er dybt frustrerende ikke at kunne tilbyde patienterne den bedst mulige hjælp, når de lider af angst, tvangstanker eller har en depression, men er så uheldig at være under 18 eller over 37 år. 40-årige får også depressioner. Hvorfor skal de ikke have hjælp?« spørger hun.

Derfor vælger hun at granske patientens forhistorie eller symptomer for at undersøge, om patienten kan passe ind i en af de 10 kategorier, der giver ret til en henvisning.

»Hvis det lykkes at finde et punkt, der passer, så skriver jeg en henvisning. Også selv om patientens lidelse egentlig bunder i noget andet. Jeg mener ikke, at jeg omgår reglerne, men jeg bøjer dem, så patienter, der virkelig har behov, får den nødvendige hjælp, nemlig terapi i stedet for kun medicin. Ingen af de psykologer, jeg har henvist til, har anfægtet mine beslutninger, for jeg sender ikke patienter af sted, som blot har kærestesorger eller er lidt nedtrykte.«

Hvis en af hendes patienter f.eks. lider af angst, henviser hun under kategorien depression, fordi patienterne ofte har samme symptomer.

»Depression kan desuden gradbøjes. For hvad kom først? Mange ydre omstændigheder kan udløse en depression, men det kan også være depressionen, der får ens liv til at gå i en uheldig retning,« siger hun.

Svigter patienterne
Erik Holk, som er praktiserende læge i Odense, har flere gange siddet med henvisningslisten i hånden og undret sig over, hvorfor den er udformet, som den er.

»Ofte står jeg med ressourcesvage patienter, som lider af angst eller har en depression. De er måske over 37 år og har hverken venner at støtte sig til eller økonomi til at betale psykologtimer. Dem kan jeg ikke henvise, og kommunen giver meget sjældent et tilskud. Psykologbehandlingen ville ellers kunne holde dem på arbejdsmarkedet, men i stedet for svigter vi patienterne, og samfundet betaler for tabt arbejdskraft og sygedagpenge i stor stil«.

Fleksede med regler
Selv om en del praktiserende læger efteruddanner sig i kognitiv terapi, kræver behandlingen ofte et længere forløb, som ifølge Erik Holk er svært at gennemføre i almen praksis. For ham er det utilfredsstillende kun selv at tilbyde patienterne kortere samtaler og evt. medicin. Han har én gang valgt at flekse med henvisningsreglerne.

»I sommer havde jeg en patient, der led af angst. Jeg vidste, at den bedste løsning for hende var psykologhjælp. Hun havde depressive symptomer, så jeg lavede en psykologhenvisning på det grundlag, selv om angst var den egentlige årsag til hendes mentale tilstand. Jeg kunne ikke lade være. Hun havde virkelig behov, og jeg fik ingen indvendinger fra psykologen,« siger han.

Kender problemet
Hos Dansk Psykolog Forening er de bekendt med, at nogle læger henviser uden om reglerne, og det problem er ikke blevet mindre, efter at depression er kommet på listen, siger formand Roal Ulrichsen.

»Vi hører fra flere af vores medlemmer, at de til tider får forkerte eller ufuldstændige henvisninger fra lægerne. Enten henviser lægerne på forkert grundlag, eller også skriver de slet ikke, hvad patienter lider af. I nogle tilfælde når vi at fortælle patienterne, at deres henvisning ikke dur, mens vi andre gange først bliver opmærksomme på, at patienten er henvist på et forkert grundlag, når vi har haft mulighed for at tale med patienten i et stykke tid - og så er det nærmest uetisk at sende vedkommende hjem igen med beskeden om, at de alligevel ikke kan få tilskud til behandling,« siger han.

Han mener, at henvisningslisten bør ændres, fordi den langtfra svarer til behovet for psykologhjælp i befolkningen. Men samtidig understreger han, at læger såvel som psykologer skal overholde reglerne. De har et ansvar for aftalen med sygesikringen. Og ved at bøje og blande reglerne ødelægger de muligheden for senere at dokumentere behovene for behandling af de forskellige sygdomme.

Dansk Psykolog Forening har ikke registreret, hvor mange forkerte henvisninger de får fra lægerne.

Snart kan læger henvise for angst

Fra 2010 bliver det muligt for læger at henvise for angst. Der er afsat 25 mio. kr. til det. I øjeblikket forhandler danske regioner med Dansk Psykolog Forening om en aftale.

62.434 personer henvist

• 62.434 personer blev henvist til psykolog og fik dermed tilskud til behandlingen i perioden 1. august 2008 til 31. juli 2009. Ud af dem blev 15.697 henvist under kategorien depression. Depressionsordningen har i samme periode kostet ca. 55 mio. kr. Danske Regioner vurderer, at depressioner koster det danske samfund 14 mia. kr. årligt.
• En patient, som får en psykologhenvisning, får op til 12 konsultationer, hvor det offentlige betaler 60 pct. af behandlingen.
• Psykologbehandling koster 700-900 kr. pr. gang.

Kilde: Kontoret for praksis- og lægeoverenskomster hos Danske Regioner