Læger hjælper patienter til døden

USA: 21. maj åndede Linda Fleming ud for sidste gang. Normalt ville det ikke trække store overskrifter, at en 66-årig kvinde med kræft i bugspytkirtlen dør, hvis det da ikke lige var, fordi hun havde fået udskrevet en dødelig dosis medicin af sin læge. Fuldt lovligt. Vælgerne i den amerikanske delstat Washington vedtog tidligere på året en lov – kaldet Death With Dignity Act – der giver dødeligt syge patienter lov til at begå lægeassisteret selvmord. Emnet har skabt stor debat blandt lægerne i USA’s nordvestligste delstat, ikke mindst fordi de har ansvaret for at vurdere, om patienten er dødeligt syg og mentalt er i stand til at træffe beslutningen, samt i sidste ende udskrive den dødelige medicin.

»Det sætter uomtvisteligt læger i en position, hvor de er skyld i døden i stedet for at forlænge livet og undgå døden,« siger Cindy Markus, formand for Washington State Medical Association.
Lægeforeningen er erklæret modstander af lægeassisteret selvmord.

»Fundamentalt set mener vi ikke, det er foreneligt med lægens rolle som helbreder. Vi ser loven som en glidebane mod eutanasi,« siger hun.

WSMA kritiserer desuden loven for at være svag på flere punkter. Først og fremmest er der ingen krav om, at familien skal underrettes, når patienten anmoder om assisteret selvmord, og Lægeforeningen er bange for, at patienter vil gøre det i hemmelighed, hvilket potentielt vil sætte familiens forhold til lægen på spil. Derudover er de bekymrede over, at selv om lægerne opfordres til at rapportere enhver anmodning fra en patient, er der ingen straf, hvis de ikke gør det. Der er heller ikke noget krav om, at der er vidner til stede, når patienten tager sig selv af dage.

»Overordnet set er vi bekymrede for manglen på opsyn med loven og den manglende involvering af familien,« siger Cindy Markus.

Vandtæt lov
Death With Dignity Act er fuldstændig vandtæt, hvis man skal tro Robb Miller, formand for foreningen Compassion & Choices of Washington State, der rådgiver patienter om lægeassisteret selvmord. Han mener, det er stort set umuligt, at patienterne vil blive presset til at begå selvmord.

»Man skal overtale to læger til det, gå igennem en masse procedurer og vente flere uger på det. Man kan ikke få medicinen med det samme, så der er ingen, der vil forhaste sig til det. Der skal være svære hindringer, for det er en beslutning, der ikke kan gøres om,« siger han.

I Oregon har en lignende lov været i kraft siden 1997, og undersøgelser af de første ti år med loven viser, at den ikke er blevet misbrugt. Kun 341 patienter tog livet af sig selv fra 1998 til 2007.

»Jeg tror, den her lov har meget mindre risiko for at blive misbrugt, end når det bliver gjort ulovligt alle mulige andre steder. Jeg har snakket med mange læger, som har fortalt mig, at de har ydet eutanasi for patienter inden den her lov,« siger Tom Preston, pensioneret kardiolog og en af forkæmperne for Death With Dignity Act.

Læger ikke forpligtet
Lægerne er dog ikke forpligtede til at hjælpe en patient, der ønsker at dø, og der er fortsat en stor andel læger, der modsætter sig loven. Specielt de katolske hospitaler står stejlt på, at hverken de eller deres læger under nogen omstændigheder vil bistå patienterne i deres dødsønske.

Det har skabt et system, hvor dødeligt syge patienter nok har vundet retten til at tage deres eget liv, men kan have problemer med at føre den ud i livet.

»Et fåtal af læger kan rent faktisk afholde en stor andel af patienter fra at bruge loven,« siger Tom Preston.

Compassion & Choices hjælper ofte patienter med at referere dem til læger, der støtter loven, men især i den mindre befolkede østlige del af Washington kan det være svært at finde læger, der vil hjælpe.

»Det gør det selvfølgelig sværere for patienterne, og nogle gange dør de, inden de finder en læge, der vil hjælpe dem. Men loven er baseret på frivillighed, og vi vil ikke tvinge lægerne til at hjælpe,« siger Robb Miller.

Indtil videre har 11 patienter taget livet af sig selv i lovens første seks måneder, mens der i alt har været 23 ansøgninger.

Sole Bugge Møller i USA

Dødshjælpsforkæmperen

Dr. Tom Preston var en af de ivrigste forkæmpere for Washingtons lov om lægeassisteret selvmord

Den nu pensionerede kardiolog har de seneste 20 år kæmpet for dødeligt syge patienters ret til at tage deres eget liv og var med til at fremsætte et lovforslag om eutanasi for første gang i 1991.

Hvorfor er hjælp til at dø så vigtigt for dig?

»Det handler om at afhjælpe smerte. Man kan sige, at der er andre måder at gøre det på, som palliativ pleje, men som læge er du nødt til at indrømme, at der er en masse smerte, vi ikke kan lindre. Undersøgelser viser, at selv 5-10 procent af patienterne indlagt på hospice har smerter.«

Hvorfor skal læger hjælpe patienter med at dø? Strider det ikke mod deres opgave om at redde liv?

»Det er en ofte brugt undskyldning. Vi læger har to store opgaver, den ene er at redde liv, og den anden er at afhjælpe smerte. Det er vigtigt at forstå, at de fleste folk i dag dør under medicinsk overvågning alligevel, 80 procent af alle dødsfald i USA sker på et hospital eller plejehjem.«

Men er læger godt nok rustet til at træffe beslutningen, om patienten er døende og mentalt i stand til at træffe beslutningen om at tage sit eget liv?

»Jeg har hørt kritikken af, at læger ikke er i stand til at genkende en depression, når de ser det. Men spørgsmålet er, hvem er bedre til det? Advokater? På ingen måde. De gejstlige? Nej, det er nødt til at være læger.«

Death With Dignity Act

• Patienten skal lide af en dødelig sygdom og have mindre end seks måneder tilbage at leve i
• To læger skal uafhængigt af hinanden vurdere, om patienten er dødeligt syg, samt om patienten er mentalt i stand til at træffe beslutningen om at ende sit eget liv
• Er lægen i tvivl om patientens mentale helbred, skal de henvise til en psykolog
• Patienten skal ansøge mundtligt to gange, fulgt op af en skriftlig ansøgning to uger senere
• Når den endelige godkendelse er truffet, skal der gå 48 timer, før patienten får udskrevet den dødelige dosis medicin
• Patienten skal selv tage medicinen
• Montana går rettens vej
• Assisteret selvmord blev lovliggjort i den amerikanske delstat Montana i december 2008 gennem en retssag mod staten. I praksis er det dog endnu ikke lovligt, da sagen er blevet appelleret af rigsadvokaten i Montana, og en afgørelse skulle være nært forestående.

Ulovligt i Danmark

• Udførelsen af eutanasi eller aktiv dødshjælp er forbudt i Danmark. Handlingen er strafbar efter straffelovens paragraf 239 om drab efter begæring. Men nogle af de handlinger, der undertiden går under betegnelsen ’passiv dødshjælp’, er derimod tilladte. Ifølge lov om patienters retsstilling har en uafvendeligt døende patient ret til at fravælge behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. Efter samme lov kan en patient modtage nødvendige smertestillende midler, selv om disse fremskynder dødstidspunktet.
• Etisk Råd fraråder lovliggørelse af aktiv dødshjælp.