Notat-modul, medicin-modul, blodbanksystemet, laboratoriesvar, patientadministrationssystemet, patalogisystemet, røntgenbookingen, røntgendatabsen, bestillingsmodul. Og mange flere.
En læge på vagt på et dansk sygehus bruger mange forskellige it-systemer hver dag. Og han skal logge ind i dem alle sammen. Hver for sig. Det forsinker hans arbejde.
Som læge Mikkel Helleberg Dorff på Medicinsk Afdeling på Roskilde Sygehus sagde i det seneste nummer af Digital Sundhed om sine dagvagter (cirka 13 timer):
“På sådan en vagt logger jeg på – og af – op til 100 gange. Jeg skal skrive både brugernavn og kodeord og vente på, at systemet genkender mig og logger mig ind.”
Øverst på ønskesedlen
Måske er det ikke alle læger, der logger ind og ud helt så mange gange som Mikkel Helleberg Dorff. Men de fleste læger oplever det ganske mange gange på en almindelig vagt.
Tallet er stadig for stort, og en reduktion af de mange log-ins er – trods mange andre it-problemer i sundhedsvæsenet – ved at blive et af de ønsker, der står allerøverst på mange lægers liste over problemer, der skal løses snarest.
Log-in-problematikken vil blot stige i takt med, at der kommer stadig flere systemer til it-understøttelse af klinikerens arbejde.
“Jeg tror, det er issue number one for læger. Det bliver mere og mere påtrængende,” siger Peer Eske Jensen, der er afdelingslæge på Anæstesi- og Intensivafdelingen, Herlev Hospital og tillige formand for it-udvalget i Hovedstadsregionens Lægekredsforening.
“Det starter med, at man får et it-program, som skal hjælpe en som læge i hverdagen. For eksempel et program, der gør, at man kan se røntgenbillederne direkte på skærmen i sin egen afdeling i stedet for at skulle farte ned i røntgenafdelingen. På samme måde hjælper it-systemerne os med at få laboratoriesvar elektronisk i stedet for på papir, og skrive medicinen ind elektronisk i EPJ. Det er alt sammen fordele og en stor hjælp,” siger Peer Eske Jensen.
“Men i alle systemerne har vi at gøre med personfølsomme oplysninger. Vi bestiller og behandler oplysninger, som er personlige og fortrolige. Derfor kræver alle systemerne log-in med password – hver deres log-in. Da kommunerne og amterne i sin tid købte systemerne, tror jeg primært, de prioriterede prisen frem for funktionalitet – for eksempel muligheden for integration af de forskellige systemers log-in. Derfor har vi i dag en situa-tion, hvor læger skal logge sig på mange forskellige systemer med hver deres log-in,” siger Peer Eske Jensen.
“Når vi så får at vide, at vi skal have lange koder – fire cifre er ikke nok – som skal skiftes hver tredje måned, indeholde store og små bogstaver, tal og tegn, og vi skal logge ind i de mange systemer hver for sig, begynder vi som læger at føle os fanget. Vi er bedst til at tage os af patienterne, og vi er nu fanget i en fælde, hvor tid bliver taget fra patienterne, fordi vi skal logge ind så mange gange,” siger han.
“Vi er ikke imod ny teknologi, men vi er imod, at hver gang man indfører et nyt system med sin egen log-in, så overfører man en ny belastning til os,” siger Peer Eske Jensen.
Fører til sikkerhedsbrist
Jens Hvidberg, der som it-konsulent for Devoteam Consulting møder problemerne i sundhedssektoren, nikker genkendende til sundhedspersonalets frustrationer over den manglende single sign-on.
“Sundhedspersonalet er nok hårdere ramt end så mange andre, fordi de skal ind i mange forskellige systemer, og fordi de er mobile arbejdere. Dertil kommer, at de ofte arbejder med akutte opgaver – de kan opleve at skulle smide alt, hvad de har, for at tilse en akut patient eller en patient, der pludseligt får det dårligere. Det gør, at lynhurtig login kan være nødvendigt,” siger han.
Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen ser kritisk på de manglende single sign-on-løsninger i hele landet.
“Det er et stort problem, at vi ikke har single sign-on. Læger bruger ikke it som mange andre, for eksempel kontorarbejdere, der oftest sidder på den samme plads og ved den samme computer hele dagen. Vi bevæger os rundt fra patient til patient, fra computer til computer. Vi deler dem med mange kollegaer, og vi lukker dem ned og starter dem op mange gange i løbet af en arbejdsdag,” siger han.
“Det at skulle huske adgangskoder til fire, fem eller seks systemer – koder, der er på seks tegn eller mere, som skifter hver tredje måned med et ikke kongruent interval, gør det vanskeligt for de fleste,” siger Jens Winther Jensen.
Han siger, at de mange log-ins kan føre til et måske hidtil noget overset datasikkerhedsproblem:
“Der er ingen tvivl om, at det kan føre til, at man mange steder deler log-ins. Det er ikke altid, at det betyder et sikkerhedsproblem, men det kan ske. Det er klart, at det er et sikkerhedsproblem, at medarbejdere føler sig tvunget til at dele log-ins, for at få dagligdagen til at glide,” siger han.
Dårlig it-støtte
Jens Winther Jensen mener, at den manglende single sign-on blot er ét eksempel på en række it-systemer i sundhedsvæsenet, som ikke i tilstrækkelig grad understøtter arbejdsfunktionerne i hverdagen for lægen.
“Lægernes kritik skyldes jo ofte systemernes lave brugervenlighed. Det er jo ikke så mærkeligt. Mange af os opgraderer løbende vores it derhjemme for at få noget, der arbejder hurtigt. Når man så oplever at komme på arbejde og skal bruge noget it, som ikke er lige til at gå til, fører det til irritation,” siger han.
Han peger på, at single sign-on blot er et sted, man kan sætte ind for at lette lægernes hverdag.
“Noget andet er eksempelvis vores telefonsystemer. Skal man have fat i en læge, kan man bippe ham. Det betyder, at hvis man for eksempel sidder og er ved at taste data ind i EPJ-systemet, må man afbryde det, for at høre, hvad det er, man bliver ringet op om. Og det kan være, at det er vigtigt, det kan også være, at det kan vente. Det kan man ikke vide på forhånd. Det kunne man løse ved for eksempel at indrette systemet, så man kunne sende en sms,” siger han.
“Det er et symbol på, at den it-støtte, der findes på sygehusene, fortsat er på et meget lavt niveau i forhold til det øvrige samfund. Det er ikke nok, at vi får løst single sign-on problematikken.
Sygehusvæsenet er i det hele taget præget af elektronik, som ikke lever op til det niveau, som man kan se uden for sygehuset og i eget hjem. Der er en udbredt frustration over, at det ikke er indført. Vi kan sagtens have lange akademiske diskussioner om, hvorfor EPJ ikke er indført endnu, men når man ikke har en single sign-on-løsning, telefonsystemer, der understøtter flere forskellige kommunikationsformer, digital signatur dedikeret til læger og så videre, så er der mange trin, vi kan tage, før vi når den forkromede EPJ,” siger Jens Winther Jensen.
Steffen Fog (s.fog@cw.dk)
Single sign-on
- Lidt forenket sagt er single sign-on – som det engelske navn antyder – en proces eller teknologi, der muliggør, at man kun logger ind én gang til flere forskellige it-systemer, programmer eller tjenester. Altså et system til simpel adgangskontrol til it-systemer.
- I sundhedsvæsenet kan det for eksempel etableres ved, at man laver en portal eller tjeneste, der ligger “oven på” eksisterende systemer. Her skriver man så sit brugernavn og kodeord – og disse informa¬tioner overføres til de “underliggende” systemer. Dermed undgår lægen at skulle taste brugernavn og password flere gange.
- Fænomenet er også udbredt på nettet, hvor man for eksempel hos Google, Yahoo og MSN kan logge ind på forskellige tjenester som mail, usergroups med videre med et og samme brugernavn og password og kun behøver gøre det en gang pr. session.
Spar “hjernetid”
- En vigtig pointe er, at de manglende single sign-on-løsninger ikke bare er et problem, der forsinker lægen i hans eller hendes daglige arbejde og stjæler tid – fordi det helt simpelt tager længere tid at logge ind syv-otte gange i forhold til en gang. Hovedproblemet er måske især, at det tager fokus fra patienten.
- Når en læge hele tiden skal logge ind i et nyt system, koster det “hjerne-tid” – det vil sige, at fokus fjernes fra patienten, og den tid lægen har til tankevirksomhed om patienten fortrænges delvist af tankevirksomhed om log-in.
- Så selvom en løsning af log-in-problematikken – for eksempel igennem en single sign-on-løsning – måske ikke nødvendigvis fører til, at log-in-tiden teknisk set falder, vil det føre til, at det føles som om den falder, fordi lægens hjerne kan bibeholde fokus på patienten og ikke får forstyrret sin koncentration af log-in.
- “Det er anstrengende at arbejde med mange forskellige virtuelle identiteter. Det kræver både tid og tankekraft. Det koster ikke bare klinikerens tid at logge ind, det koster også hans fokus. Kan vi spare, at lægens hjerne beskæftiger sig med log-in og i stedet får den til at beskæftige sig med patienten, vil det i sidste ende forhåbentligt føre til, at flere patienter får en bedre behandling,” siger Kirsten Hjerrild Nielsen, der er afdelingschef i it, strategi og arkitektur i Region Syddanmark.