Patientklagesystemet er igen, igen til diskussion.
Denne gang er Lægeforeningen og Danske Regioner gået sammen om at nytænke ordningen, der gennemgår en større revolution i forslaget.
Fremover skal utilfredse patienter klage direkte til den institution, hvor patienten er blevet behandlet. Hvis patient og behandlingssted ikke kan finde en løsning inden for kort tid, eller hvis patienten ikke vil have sagen behandlet lokalt, kan klagen gå videre til det centrale niveau, skriver parterne i en fælles meddelelse.
Det kan enten være en uafhængig central patientombudsmandsinstitution, der behandler systemklager, eller til et disciplinærnævn, der behandler sager, hvor der kan være et personansvar – lig det nuværende Patientklagenævn.
Som noget nyt skal nævnet kunne efterprøve Sundhedsstyrelsens afgørelser om disciplinære foranstaltninger. Den kompetence ligger i dag hos sundhedsministeren.
Klagesystem er sidste instans
Målet er, at nedbringe behandlingstiden af klager fra 15 måneder i dag til 4 uger under det nye system.
»Vi mener, at dette forslag til et nyt patientklagesystem rummer det bedste fra to verdener, og så er det ubureaukratisk. Grundlæggende er det jo sådan, at vi helst ser uheldige forløb afklaret umiddelbart i dialog mellem behandlingsstedet og patienten ude i klinikken. Klagesystemet skal bruges, når det ikke kan lade sig gøre,« siger Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, og fortsætter:
»Men her fastholder vi, at der først skal søges en lokal løsning, og at det er lokalt, der bliver taget nogle konsekvenser af patientens oplevelse, uden at det skal igennem et stort bureaukratisk system. Opsplitningen af det centrale niveau i en patientombudsmand og et disciplinærnævn har vi længe ønsket.«
Fjerde forslag på 18 måneder
For halvandet år siden var Lægeforeninge på banen med et stort set identisk forslag.
Også dengang lagde foreningen op til at indføre en lokal patientrådgivning, der skulle være patienternes indgang til klagesystemet, en central patientombudsmand, der tager sig af de mere principielle sager, og et sundhedsfagligt disciplinærnævn, der skal tage sig af sager med personansvar.
Patientombudsmanden var også at finde i et forslag fra sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (kons.), der så dagens lys i maj 2008.
Et halv år senere var klagesystemet igen på dagsordenden, da regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance afsatte penge til et nyt klagesystem fra 2010.
Med Lægeforeningen og Danske Regions forslag er det altså fjerde gang inden for halvandet år, at patientklagesystemet er til debat. I alle forslag har oprettelsens af en patientombudsmand været centralt i forslaget.
Endnu et forslag på vej
Debatten om patientklagesystemet slutter dog ikke her. Om kort tid forventer regeringen at fremlægge sit bud på en nytænkning af systemet. Regeringens forslag vil have flere ting til fælles med Lægeforeningen og Danske Regioners.
»Der er ingen tvivl om, at vi har en række ambitioner til fælles: Sagsbehandlingstiden skal ned, patienterne skal have flere og bedre klagemuligheder, og der skal fokus på læringsprocesser både lokalt og nationalt,« siger Jakob Axel Nielsen til Berlingske Tidende.
Han er dog skeptisk over for tanken om, at klager i første omgang skal behandles lokalt.
Netop det lokale element er dog et væsentligt element i forslaget fra lægerne og regionerne.
»Vi ved af erfaring, at mange patienter er optaget af, at den fejl eller oplevelse, de selv har været ude for, ikke overgår en anden. Derfor har det været vigtigt for regionerne at lave et lokalt forankret patientklagesystem, hvor der er stor fokus på læring. Det er ikke muligt for en national instans at sidde og skrivebordsbehandle den del af klagerne, der handler om nogle brist i det samlede behandlingsforløb. Det skal drøftes imellem de aktører, der konkret har været involveret, hvis man skal sikre, at der sker forbedringer, siger Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner, i en pressemeddelelse.