En ny og eksperimentel behandling af sklerosepatienter har den seneste tid fået masser af danske sklerosepatienter til at valfarte til udlandet for at betale sig til indgrebet.
Sklerosepatienterne er optændt af håbet om en tilsyneladende mirakelkur mod den ellers kroniske og lidelsesfulde sygdom, og især på visse debatfora på internettet flyder beretningerne om mirakuløse forandringer hos patienter efter endt behandling.
Kræver behandlingen
Mens flere og flere patienter på den ene side kræver behandlingen til Danmark, står Scleroseforeningen i midten og vægrer sig, fordi det faglige miljø på den anden side med neurologerne i spidsen afviser indgrebet på grund af manglende evidens.
Den kontroversielle behandling er en forholdsvis enkel ballonudvidelse af en eller begge halsvener på sklerosepatienten. Med den mener tilhængerne af behandlingen, at man er nået tættere på en forklaring på den uhelbredelige nervesygdom sklerose, hvis årsag man ikke kender i dag.
Er der sammenhæng?
Men det store stridspunkt er, om der er nogen som helst sammenhæng mellem sklerose og forsnævringer af halsvenerne.
Den italienske læge Paolo Zamboni, der står bag behandlingen, mener selv at kunne dokumentere, at stort set alle sklerosepatienter lider af forsnævringen, mens hans kontrolpersoner ikke i samme omfang havde forsnævringen. Men flere nye undersøgelser fra bl.a. Tyskland og Sverige viser derimod ingen sammenhæng mellem forsnævringer i halsvenen og sklerose, siger Per Soelberg Sørensen, professor i neurologi og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet.
»Alt tyder på, at tilstanden ikke eksisterer, men er en illusion. Meget få har kunnet påvise en sammenhæng mellem sklerose og halsveneforsnævring – ud over Paolo Zamboni. Vi anbefaler derfor ikke, at patienterne tager til udlandet, fordi der ikke er nogen som helst dokumentation for, at det virker. I bedste fald er det spild af penge, og i værste fald kan det give komplikationer,« siger Per Soelberg Sørensen.
Alligevel er 70 danske sklerosepatienter inden for de seneste måneder rejst til udlandet for at få foretaget indgrebet, mens yderligere 29 skleroseramte tager af sted til Indien 6. november.
Thomas Vogl med igen
Det er i Polen, USA og ikke mindst hos den omstridte tyske læge Thomas Vogl i Frankfurt, som måske mest er kendt for sine eksperimentelle behandlinger af kræftpatienter, at danske patienter har fået behandlingen. Til Dagens Medicin oplyser Thomas Vogl, at han har behandlet cirka 20 danske sklerosepatienter for CCSVI, men kun har gjort det, hvis der har været klare indikationer på, at patienterne havde forsnævrede halsvener.
»Behandlingen er inde i en startfase og er udelukkende eksperimentel,« siger Thomas Vogl, der snart sætter et videnskabeligt studie af behandlingen i gang.
Rejseselskab arrangerer
De 29 danske sklerosepatienter, der skal til Indien, har via Pradeep Thukral, direktør i det indiske rejseselskab Safemedtrip, fået plads på et privathospital i New Delhi. Det indiske hospital har indtil videre behandlet cirka 100 patienter fra hele verden – heraf to fra Danmark – med en meget høj succesrate, forklarer Pradeep Thukral ¬— uden dog at kunne uddybe den præcise succesrate.
»Det er et faktum, at der er en meget høj sammenhæng mellem at have sklerose og have forsnævring på halsvenerne, og derfor er vi begyndt at lave operationen. Det lægefaglige miljø burde samarbejde med os i stedet for at yde modstand,« skriver han i en e-mail. Samtidig afviser han, at behandlingen er udtryk for udnyttelse af sklerosepatienternes desperation.
»Hvis udlændinge finder det værdifuldt at tage til Indien og blive behandlet, kan man ikke anklage indiske hospitaler for at tjene penge, når de laver behandlinger i verdensklasse,« skriver Pradeep Thukral og skyder igen på de kritiske læger. »Medicinalindustrien og lægerne tjener store summer på at behandle sklerosepatienter, og det kan måske forklare deres modstand mod behandlingen.«
Helbredt af fisk på ryggen
Per Soelberg Sørensen afviser, at hans modstand skulle basere sig på andet end en faglig vurdering.
»Jeg har beskæftiget mig med sklerose i mange år og har set det rapporteret, at patienter blive helbredt af bistik, rå fisk på ryggen eller at få sprøjtet eget blod ind. Men efter en række år viser det sig ikke at holde. Jeg kan godt forstå patienterne, men de kan ikke rationelt analysere det. Jeg ville ikke selv tage af sted, for det er så meget imod alt det, man ved om sklerose,« siger Per Soelberg Sørensen og forklarer:
»Hvis man havde en forsnævring, ville blodet ophobe sig, fordi blodet stadig vil strømme til hjernen, men ikke i samme grad strømme fra hjernen. Sklerosepatienter har derimod generelt et lavere blodvolumen i hjernen, fordi deres hjerne er syg. Desuden viste de tyske og svenske undersøgelser, at forsnævringen fandtes hos 17 pct. af sklerosepatienterne og 20 pct. hos kontrolgruppen. Altså ingen sammenhæng mellem sklerose og forsnævring af venerne,« siger Per Soelberg Sørensen.
Sklerose bedres i perioder
Grunden til de mange succeshistorier skal ifølge skleroselægen findes i selve sygdommens naturlige forløb.
»Placeboeffekten har vist at være større end den effekt, som bl. andre Zamboni har påvist. Og den meget enkle forklaring er, at sygdommens natur varierer, og så vil der være al mulig grund til at tro, at hvad som helst — eller ingenting — betyder, at det går godt i det efterfølgende år,« siger han.
Bestormet af patienter
Formanden for Dansk Karkirurgisk Selskab, overlæge Jesper Laustsen på Skejby Sygehus, fortæller, at han og hans kolleger på de karkirurgiske afdelinger rundt om i landet inden for de seneste måneder nærmest er blevet bestormet af sklerosepatienter, der gerne vil have operationen foretaget.
»Men det er jo en udokumenteret behandling, og det ulykkelige er, at man i udlandet er begyndt at behandle uden at vide, om det virker. Men med alle de fantastiske historier, folk kommer hjem med, er det selvfølgelig vores pligt som læger at følge op på, om det virker. Vi kan sagtens undersøge, om folk har denne forsnævring, og behandlingen er relativt simpel. Og jeg kan ikke forestille mig, at nogen neurolog vil have noget imod sådan en undersøgelse, for det er dem, der har med patienterne at gøre, og dem, der skal sætte undersøgelsen i gang,« siger Jesper Laustsen, der har en klar besked til de patienter, der rejser ud. »Jeg kan godt forstå dem, for risikoen er relativt lille ved indgrebet, men jeg vil ikke anbefale behandlingen som fagperson,« siger Jesper Laustsen.
Omvendt bevisførelse
Foreløbig er Per Soelberg Sørensen ikke opsat på at sætte et forsøg i gang.
»Jeg skal tage ressourcer fra noget, som jeg mener er forskningsmæssigt vigtigere, til noget, hvor der dels er langt større forsøg i gang i udlandet, og som jeg dels ikke tror på. Karkirurgerne vil gerne gøre det, og det kan ende med, at vi er nødt til at gøre det, også fordi presset fra patienterne er så stort. Vi bliver skudt i skoene, at vi er i lommen på medicinalindustrien, og så skal vi pludselig påvise, at behandlingen ikke virker, i stedet for det normale, at man skal påvise, at det virker. Det er omvendt bevisførelse,« siger Per Soelberg Sørensen, der vil bruge en kommende sklerosekonference i Sverige om to uger til vurdere en evt. dansk undersøgelse.
»Hvis der kommer nyt frem, som får mig til at ændre mening, så må vi selv lave en undersøgelse,« siger Per Soelberg Sørensen. Han har ikke tidligere oplevet, at en ny behandlingsform er spredt så hurtigt som denne. »På grund af nettet og aggressiv markedsføring er det spredt som aldrig ført. Men om to år er dette glemt. Det er jeg 100 pct. sikker på,« siger han.
Scleroseforeningen anbefaler ikke
Ifølge Mette Bryde Lind, direktør i Scleroseforeningen, har foreningen opfattelsen af en gavnlig behandling efter at have snakket med en række patienter, der har været i udlandet. Alligevel anbefaler Scleroseforeningen ikke behandlingen.
»Det gør vi ikke, fordi neurologerne ikke kan godkende behandlingen med den videnskabelige litteratur, der findes lige nu. Og så længe der ikke er en blåstempling fra det faglige miljø, kan vi ikke sige god for det. Det ligner umiddelbart andre behandlinger, som synes mirakuløse, men som over længere sigt ikke viser sig at være til gavn. Men vi så gerne, at der blev sat en undersøgelse i gang,« siger Mette Bryde Lind.
Scleroseforeningen arrangerer 3. november en høring om CCSVI med neurologer og karkirurger fra både Danmark og udlandet.
Sundhedsstyrelsen afviser ny sklerosebehandling
Der er endnu ikke bevis for, at ny sklerosebehandling virker, og derfor skal den ikke tilbydes patienter i Danmark, siger Sundhedsstyrelsen, der dog følger området tæt.
Selv om mange sklerosepatienter har fået den kontroversielle ballonudvidelse i udlandet og beretter om stor succes, vil Sundhedsstyrelsen endnu ikke tage skridt til at indføre behandlingen.
Det siger chef for sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen, Lone de Neergaard.
»Vi har fået en del henvendelser fra borgere, som netop spørger, hvorfor den veneudvidende operation, CCSVI, til sklerosepatienter ikke er et behandlingstilbud i Danmark. Vi har på den baggrund valgt at forelægge sagen for vores sagkyndige på området, som har oplyst os om, at internationale studier ikke entydigt har været i stand til at påvise tegn på den tilstand, der er blevet betegnet ’kronisk cerebrospinal venøs insufficiens’ hos 56 patienter med Multipel Sklerose,« siger Lone de Neergaard.
Og da det internationale faglige miljø stadig er ved at undersøge, om der er en sammenhæng mellem halsveneforsnævringen og sklerose — hvilket de første videnskabelige undersøgelser afkræfter – vil styrelsen ikke indføre behandlingen.
»På det foreliggende videnskabelige grundlag finder Sundhedsstyrelsen således ikke, at der lige nu er tilstrækkelig evidens for, at der er en sammenhæng mellem CCSVI og dissemineret sklerose. Men vi følger udviklingen på området tæt og afventer yderligere undersøgelser af en eventuel sammenhæng mellem CCSVI og dissemineret sklerose,« siger Lone de Neergaard.
