Hvis landets 1,5 mio. kronikere skal have en bedre behandling, skal de praktiserende læger holdes i kort snor og bl.a. tvinges til at bruge it i kronikerindsatsen.
Skiftet fra frivillighed til tvang var klart den vigtigste konklusion på Ekspertdage 2010, hvor en lang række eksperter med indsigt i det kroniske område nåede frem til otte anbefalinger, som kan bedre behandlingen af kronikere. Den mest populære anbefaling gik på en national handlingsplan for området, og som en slags undersafstemning blev stemt om, hvorvidt planens indhold skulle være frivillig eller forpligtende.
Alle eksperter rakte hånden op for det sidste.
Hver anden er kroniker
At problemets omfang er til at tage at føle på, viser et hurtigt kig på antallet af kronikere. Hver anden patient i praksis er kroniker. Og den andel vil blot stige i de kommende år, bl.a. fordi gruppen af ældre bliver større, og livsstilssygdommene er i vækst.
På den måde står hele sundhedsvæsnet over for en voldsom opgave med behandlingen af patienter med en kronisk sygdom. Men mange sten ligger i vejen for bedre behandling af de kroniske patienter, viste diskussionen på Ekspertdage 2010.
Spredt indsats
Ifølge Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen (Lif), er området karakteriseret af for mange lokale og regionale forløbsprogrammer, og det betyder, at indsatsen bliver for spredt og decentral.
»Desuden er lægernes tilgang ikke baseret på systematik. Lægerne ser forløbsprogrammerne som begrænsende og vil hellere styre indsatsen efter, hvad de selv mener er bedst. Der er brug for mere styring,« sagde Ida Sofie Jensen. Hun referede til, at Lif selv har undersøgt kronikerbehandlingen med to fokusgrupper med læger. Den undersøgelse pegede på, at mange læger ser it og programmet Datafangst som besværligt og en tidsrøver. En læge fra undersøgelsen sagde bl.a.: »Jeg ville gerne bruge Datafangst-modulet, men min sygeplejerske synes, det er dumt, og min gamle kollega synes, vores frihed bliver taget fra os.«
Et vigtigt redskab
Netop Datafangst, som kun 14 pct. af de praktiserende læger er tilknyttet, har vist sig at være et vigtigt våben i kampen for bedre kronikerbehandling.
Berit Lassen, praktiserende læge fra Korsør, har siden 2003 systematisk arbejdet med it som en grundsten i sin behandling af kronikere. Via it-programmet Datafangst kan hun i samarbejde med en sygeplejerske løbende overvåge patienternes tilstand og rykke ud, hvis en patient falder uden for den normale udvikling. Patienter, der ikke møder, bliver desuden opsøgt. Samlet set har indsatsen virket: På en lang række parametre er Berit Lassens patienter bedre end landsgennemsnittet.
Koster penge
»Jeg tror, at mange læger taber pusten ved at skulle bruge it-redskabet i deres indsats. Det tager også lang tid at implementere og koster regulært penge for mig, for når jeg skal snakke om patienter med mine kolleger, sende ansatte på efteruddannelse eller selv tage kurser, får jeg ikke penge for det. Det er helt klart et incitament for mange læger til at lade være, og derfor burde det være en del af vores fremtidige overenskomst, at vi får tid til den praksisudvikling,« sagde Berit Lassen.
Mangler politisk ledelse
Ønsket om mere styring og tvang af det kroniske område blev til dels imødekommet af flere sundhedspolitikere, der diskuterede emnet og anbefalingerne som afslutning på Ekspertdage 2010.
Blandt eksperterne blev ønsket om politisk handling sat på spidsen på denne måde af Ida Sofie Jensen fra Lif:
»Vi har brug for, at Folketinget sætter mål op for kronikerindsatsen. Da Sundhedsstyrelsen for år tilbage satte sig i spidsen og lavede eksempelvis kræftplanerne, rykkede det først for alvor. Vi mangler ledelse på dette område,« sagde hun.
Sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Sophie Hæstorp Andersen, var positivt stemt.
»Det er rigtigt, at handlingsplaner har vist sig at virke på kræft- og hjerteområdet. Det samme kunne man sagtens forestille sig på dette område,« sagde hun.
Birgitte Josefsen, ordfører for Venstre, ville kigge på mulighederne for en handlingsplan og eventuelt inddrage sin partifælle og sundhedsminister Bertel Haarder.
Positive tilkendegivelser kom også fra DF-ordfører Liselott Blixt i den politiske diskussion, der også handlede om, hvor meget man kan tvinge de praktiserende læger til at bruge it-løsningerne som hjælp. Politikerne ville ikke gribe ind, men opfordrede stærkt parterne PLO og Danske Regioner til at fokusere på mere hjælp fra it i de kommende overenskomstforhandlinger.
At de praktiserende læger overordnet set sidder med en af nøglerne til en bedre kronikerbehandling, understregede Kjeld Møller Pedersen, sundhedsøkonom fra Syddansk Universitet.
»Det naturlige sted for kronikere er hos den praktiserende læge. Når 90 af danskerne er hos lægen mindst en gang om året, og 50 pct. af alle besøg handler om kroniske sygdomme, er det åbenlyst. Den praktiserende læge skal have kerneopaven med hjælp fra sygeplejersker,« sagde Kjeld Møller Pedersen.
Sådan får kronikere en bedre behandling
Efter to dages oplæg og diskussioner om behandlingen af patienter med kroniske sygdomme kom Ekspertdage 2010 frem til disse anbefalinger for en bedre behandling af patientgruppen.
1. Forpligtende national handleplan for kronikerindsatsen – handleplan skal have langsigtet finansiering
2. Analyse af de økonomiske incitamentsstrukturer, så de understøtter bedre kronikerbehandling
3. Krav om tværsektorielle it-systemer – forudsætter justering af pesondataloven
4. Kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle i primær sektor inkl. forskning
5. Fælles tværsektoriel ledelse af kronikerinsatsen, eks. i forbindelse med sundhedsaftaler
6. Patientinddragelse i forbindelse med forløbsbeskrivelser med udgangspunkt i individet
7. Udvikling af nationale forpligtende forløbsprogrammer
8. Kronikerindsatsen skal også måles på sociale faktorer såsom arbejdsmarkedstilknytning
Anbefalingerne kom frem efter gruppearbejde begge dage, hvor hver gruppe skulle nå frem til anbefalinger inden for primær sektor, sygehusene og det tværgående samarbejde. Det resulterede i 16 anbefalinger, som efter afstemning blev kogt ned til otte anbefalinger, der er listet op efter popularitet
De stod bag Ekspertdage 2010
Dansk Sygeplejeråd, Lægemiddelindustriforeningen og Dagens Medicin stod bag Ekspertdage 2010 om kroniske patienter. Ekspertdagene foregik på Hotel Frederiksdal 30. og 31. august, hvor en lang række sundhedsprofessionelle, politikere og andre med stor indsigt i det kroniske område kom med løsningsforslag til en bedre behandling for patienterne.