»It’s on your own responsibility now,« lyder det fra den tanzanianske guide Yusuph Hemedi.
Normalt bliver man kun fem-ti minutter på toppen af Kilimanjaro, Tanzania, for at undgå højdesyge. Anæstesiolog på Århus Sygehus Lars Knudsen, syv kolleger og fire familiemedlemmer har opholdt sig i næsten en time på toppen af det 5.995 meter høje bjerg.
Anæstesiolog Kasper Vad Jepsen foreslår, at de går længere ned ad bjerget og ringer, men selv om Lars Knudsen føler sig ør og har svært ved at koncentrere sig, tænker han: »Nej, vi er kommet hertil, vi ringer nu, herfra!«
Så mens anæstesiolog Thomas Bendtsen filmer kollegernes ultralydsundersøgelse af kollega Erling Anker-Møllers søn, Thorkil, der i dagens anledning lader, som om han er kollapset og har slået højre side af kroppen, reporterer Lars Knudsen via en satellittelefon til kollegerne hjemme i Århus.
<object classid="clsid:D27CDB6E-AE6D-11cf-96B8-444553540000" width="430" height="349" id="soundslider"><param name="movie" value="http://www.dagensmedicin.dk/slideshows/kilimanjaro/soundslider.swf?size=1&format=xml&embed_width=430&embed_height=349" /><param name="allowScriptAccess" value="always" /><param name="quality" value="high" /><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="menu" value="false" /><param name="bgcolor" value="#FFFFFF" /><embed src="http://www.dagensmedicin.dk/slideshows/kilimanjaro/soundslider.swf?size=1&format=xml&embed_width=430&embed_height=349" quality="high" bgcolor="#FFFFFF" width="430" height="349" menu="false" allowScriptAccess="sameDomain" allowFullScreen="true" type="application/x-shockwave-flash"></embed></object>
»På toppen ligger vores iltindhold i blodet på omkring en tredjedel til det halve af det normale. Det er et niveau, som vi aldrig ville tillade vores patienter at ligge på. Det er sat’me hårdt at nå derop med så lidt ilt. Alle faldt da også igennem på en lille højde-stresstest, vi lavede. På trods af det høje stressniveau kunne vi godt gennemføre at lave en ultralydsscanning, og det viser os, at selvom akutsituationer herhjemme også kan være stressende, kan det godt lade sig gøre at udføre ultralyd alligevel,« fortæller Lars Knudsen.
Han lavede sammen med sin kollega Thomas Bendtsen to scanninger på toppen af Kilimanjaro, en hjertescanning og en abdominal scanning. Billederne blev gemt på en computer og sendt til kollegerne hjemme i Århus via en satellit-internetforbindelse. Via satellittelefonen kunne bjergbestigerne diskutere scanningerne og den fiktive behandling med eksperterne på Århus Sygehus.
Opstod som en spøg
Den utraditionelle ultralydsundersøgelse blev en succes: Både satellittelefonen og ultralydsapparatet, som var designet specielt til den præhospitale del af medicinen, fungerede upåklageligt, og lægerne fik opfyldt deres mål: At vise, at det er muligt at undersøge patienterne under alle slags fysiske forhold, mens et hold eksperter analyserer resultaterne et andet sted.
Bjergbestigningen opstod som en sjov ide inspireret af, at ultralyd er blevet mere mobilt og småt. Tidligere var ultralydsapparatet køleskabsstort, i dag er teknologien mindre og kan tages med ud flere steder. Hvor de fleste andre læger modtager patienterne, tager anæstesiologer i den akutte del af specialet ud til patienterne. Derfor er de afhængige af at kunne bringe udstyret med ud. Behovet forstørres med regionernes nye akutstruktur, hvor patienter fremover vil få længere til de store, højtspecialiserede akutmodtagelser.
Lægerne spøgte med, at hvis de kunne lave ultralydsundersøgelser på toppen af Kilimanjaro, var der intet sted i verden, man ikke kunne gøre det.
»Det er et unikt sted og det højeste enkeltstående bjerg i verden, og vi ville pga. de fysiske forhold være under optimalt stressede betingelser. Det ville være lidt mere overbevisende end at bruge ultralyd på Ejer Bavnehøj,« siger Lars Knudsen.
En af lægerne på afdelingen, Kapser Vad Jepsen, havde allerede gået turen adskillige gange før som mangeårig turguide og havde et godt netværk i Afrika, som ville kunne hjælpe med planlægningen og udførelsen af turen.
Det værste og smukkeste
21. juni begyndte de syv anæstesiologer, en hudlæge fra Gentofte og fire familiemedlemmer den seks dage lange tur op ad Afrikas højeste bjerg. De vandrede gennem varm og frodig regnskov, skandinavisk fjeldlignende omgivelser og ørkenlandskaber med lava og sand.
Det var vigtigt at gå meget langsomt, fordi der var så lidt ilt, så gruppen fulgte de fire guiders træge tempo for ikke at få højdesyge.
»Jeg er vant til at gå på bjerge, hvor jeg går mig til varmen, men det kunne jeg ikke her, fordi vi skulle gå enormt langsomt. Så det var vildt koldt, ned til minus 15- 20 grader, når det er mørkt,« fortæller Lars Knudsen.
Den fjerde dag nåede gruppen om eftermiddagen op i 4.800 meters højde. De sov et par timer og stod op til midnat, hvorefter de gik til toppen af Kilimanjaro. Her mødte de det imponerende syn af solen, der var ved at stå op, og som en kæmpe varmelampe løsnede den op for bjergbestigernes kolde muskler. Anæstesiolog Morten H. Kirk udbrød spontant:
»Det her er det værste og hårdeste og det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet.«
Det var vigtigt for alle i gruppen, at de nåede toppen sammen, og at ingen gav op.
»Fra begyndelsen havde vi alle håbet, at vi hver især kom på toppen. I løbet af turen udviklede vi et sammenhold og et samvær, hvor vi udnyttede hinandens styrker og drog omsorg for hinanden. Til sidst havde vi det sådan, at der ikke var noget ved at komme på toppen, hvis det kun var nogle af os. Det skulle være alle sammen,« siger Lars Knudsen.
Social gevinst
Gruppen mødte på vejen til toppen adskillige tekniske udfordringer. Ultralydsapparatets trykfølsomhed holdt op med at virke. Det løste lægerne ved at lave billeder uden at stille på dybden, f.eks. lagde de ’patienten’ oven på apparatet i stedet for omvendt. Harddisken på den medbragte computer stod af, fordi den er luftforseglet. Heldigvis havde de en anden computer med, som fungerede trods højden.
Ydermere fik en del højdesyge, som blev stoppet med forebyggende behandling med Diamox, der neutraliserede den syre-base-forskydning, der kan opstå ved højdesyge.
Udfordringerne til trods opnåede gruppen ikke kun de medicinske mål, men også de sociale, fortæller Lars Knudsen:
»Det med at lave et projekt, hvor vi var sammen mange dage, har også været et af målene Vi skal arbejde sammen de næste 20 år, så det er nødvendigt med teambuilding. Vores netværk er meget et arbejdsnetværk, fordi vi arbejder hele døgnet. Så når vi er her, er vi kammerater og er en del af det sociale netværk, men det er svært at holde kammeratskabet på det private plan, for når jeg er på vagt, har min kollega fri, og omvendt.«
Betalte selv rejsen
Lægerne besteg Kilimanjaro i deres ferie og betalte selv rejsen, men det kunne ikke være sket uden opbakning fra kollegerne, mener Lars Knudsen:
»Vi har haft nogle fantastiske kolleger, der har bakket op om det, ellers kunne vi ikke have gjort det. De har haft det enormt hårdt og gået og tænkt, at vi bare gik dernede og hyggede os. Det, at afdelingen sender en kollegagruppe af sted, og de andre tager slæbet herhjemme, gør, at vi samlet får en afdeling, der finder muligheder og får fokus på fællesskab.«
Den sociale forbedring har kunnet mærkes på en øget velvilje og tillid, fortæller Lars Knudsen:
»Hvis en kollega ringer og siger, at han har en ekstravagt, han ikke kan komme af med, så sætter vi ikke spørgsmålstegn ved det. Der er en tillid og et kammeratskab på et andet niveau. Vi driver en afdeling, der ikke er drevet af enkeltindivider, men af os.«
Turens tre formål
- At få en oplevelse
- At teambuilde
- At vise, at det er muligt at undersøge patienter under alle slags forhold, mens et hold eksperter via telefon og internet følger med et andet sted.
Hvad skal resultaterne bruges til?
Man er allerede i gang med at implementere ultralyd i den præhospitale anæstesiologiske medicin. 60-70 pct. af anæstesiologerne på lægebilen i Århus er uddannet i ultralyd og bruger det. Resultaterne fra Kilimanjaro er yderligere et skridt i retning af totalimplementering.
»Nu er der ingen, der kan argumentere med, at vi ikke kan lave ultralydsundersøgelse eller supervisere overalt i Danmark. Teknologien eksisterer, der er bare med at få den implementeret. Med ultralyd bliver vi bedre læger, og så får vi bedre behandling,« siger anæstesiolog på Århus Sygehus, Lars Knudsen.
På anæstesiologisk afdeling på Århus Sygehus oplever de en eksplosion i brugen af ultralyd, og det har bl.a. resulteret i, at de har opdaget en blodprop i lungen og begyndte behandlingen uden for sygehuset med det samme. Et andet eksempel på succes med øget brug af ultralyd er, at antallet af centralt anlagte katetre er faldet, efter at sygeplejerskerne er begyndt at scanne efter kar, de normalt må opgive at finde.
»Vi tror på, at ultralyd i løbet af få år vil have revolutioneret diagnostik og behandling i akutmedicinen, og man kan sige, at vi med vores tur og vores projekter er ’pionerer’ i et paradigmeskifte,« siger Lars Knudsen.
Den film, som lægerne optog på turen, klippes i øjeblikket af sygehusets av-afdeling. Planen er bl.a., at den skal bruges på kurser og i pressen.