Når praktiserende læger opdager symptomer for kræft hos en patient, kan de benytte sig af kræftpakkerne for hurtigst muligt at få undersøgt, om personen er syg eller ej. Men ifølge praktiserende læge og professor Flemming Bro ved Aarhus Universitet, undlader for mange læger at trykke på den røde alarmknap. I stedet henviser de patienten på normal vis.

»Det betyder, at patienterne risikerer at stå på venteliste i op til otte uger, når de kunne være blevet undersøgt på få dage. Jo hurtigere patienterne bliver undersøgt, jo hurtigere kan man starte en behandling, hvis det viser sig at være kræft,« siger han.

Med kræftpakkerne får patienten med det samme adgang til relevante undersøgelser på hospitalerne, besked efter få dage, og behandling om nødvendigt. Flemming Bro har i samarbejde med hospitalslæger på Horsens Sygehus set nærmere på 50 kræftpatienter, som blev henvist til deres afdelinger i løbet af en periode på to måneder. Kun halvdelen af patienterne var blevet henvist af praktiserende læge via kræftpakkerne, mens resten var blevet sat på almindelig venteliste.

Kender ikke pakkerne godt nok
Flemming Bro mener, at en af årsagerne er manglende viden om, hvordan de praktiserende læger skal gribe kræftpakkerne an.

»Ikke alle læger ved, præcis hvor de skal ringe hen, når de pludselig står med patienten. Brugsanvisningen kan de finde på sundhed.dk, men det kræver tid at gå i gang med at lede efter den, og i en travl hverdag er det nemmere at håndtere kræftmistanken som man plejer. Derfor holder vi kurserne på blandt andet Lægedage, så flere og flere får et godt kendskab til pakkerne,« siger han.

Men det hænder også, at lægen helt bevidst fravælger den hurtigste mulighed af hensyn til patienten.

»Hvis patienten er for psykisk ustabil, er det ikke sikkert, at vedkommende kan klare at blive kastet ud i en bunke af undersøgelse over få dage, samtidig med at truslen om kræft hænger over vedkommende. I sådanne tilfælde er det efter min mening fornuftigt nok at sætte tempoet lidt ned og vente en uges tid,« siger han.

Problemet er ifølge Flemming Bro, at der så går for lang tid.

»Vi har brug for nogle mere fleksible kræftpakker, så vi kan vælge at skubbe patienterne hurtigt gennem undersøgelserne som nu, hvis de kan magte det, og hvis ikke, så have mulighed for en langsommere model, hvor der går en uges tid, så personen kan nå at indstille sig. Men i dag er det nu og her, eller via almindelige henvisning, og der kan ventetiderne være mange uger, og så kan sygdommen nå at sprede sig, « siger han.

Praktiserende læger må selv tage ansvaret
Tina Ormstrup, som er overlæge på røntgenafdelingen på Vejle Sygehus, har ikke tidligere hørt om fravalg af kræftpakkerne.

»Men hvis kræftpakkerne fravælges aktivt, så påtager den praktiserende læge sig ansvaret for selv at koordinere forløbet. Risikoen kan være, at det samlede forløb tager længere tid for patienten, og at nødvendige elementer ikke bliver gennemført, eller at undersøgelser, som ikke er nødvendige, bliver udført,« siger hun.

Lægedage 2009