Lægerne skal turde slå i bordet og tage beslutninger for patienten, selv om de dominerende politiske stemmer råber op om autonomi og personligt ansvar.

»Vi skal tage tyren ved hornene og stå ved, at vi er en autoritet, vi har magt. Vi skal tage rollen på os og bruge vores energi på at diskutere, hvilken form for paternalisme (formynderisme, red.), vi vil være med til. Vi skal til at tage stilling og udfolde vores magt på en ordentlig måde,« siger praktiserende læge, dr.med., Lotte Hvas, næstformand for Etisk Råd, efter at hun sammen med rådets tidligere formand Ole Hartling i går optrådte på et Lægedagemøde under titlen ’Medicinsk etik og etikette’.

Sundhedsvæsnet tilgodeser ikke de svageste, og den tendens skal lægerne være med til at modvirke, mener Lotte Hvas.

»Den måde, det kører på i dag, er det, jeg kalder et middelklassesundhedsvæsen. Ikke kun politikerne, men også lægerne, er begyndt at lefle for middelklassen. Meget af den indsats, vi praktiserende læger laver, går til de forkerte. Det går til dem, der i forvejen har. Vi vil gerne tage os af dem, der har størst behov. Hele den sociale ulighed klarer vi ikke ved hjælp af de projekter, hvor vi gør det til den enkeltes problem,« mener hun.

’Taberne’ udelukkes
Den individ-orienterede tilgang, hvor det enkelte menneske får at vide, at det lever forkert, øger både social ulighed og stigmatisering, mener Lotte Hvas.

»Hvis nogen får at vide, at de skal holde op med at ryge, men stadigvæk gør det, bliver de ’tabere’. Det har også spredt sig til de overvægtige, de føler sig udenfor. I stedet for at tænke, at det er, fordi de lever forkert, skal der være plads til dem i praksis. Og tillid – det er det, som holder læger og patienter sammen,« siger Lotte Hvas.

Det er bl.a. øget viden om og ansvar for eget helbred, som får patienter til at føle, at deres sygdom er deres egen skyld. Derudover skaber screening og andre forebyggende initiativer et fokus på sygdom hos en ellers rask patient.

»Jo mere, vi tænker på sundhed, jo mere er vi nødt til at tænke på den sygdom, som kan true sundheden. Vi bliver mere sygdomsbevidste af at tænke på sundhed. Screening går f.eks. ud på at finde ud af, om du er syg, selvom du ikke tror det og ikke føler dig syg,« siger ledende overlæge, dr. med., Ole Hartling.

I stedet for den individorienterede forebyggelse bør man forebygge strukturelt, mener Ole Hartling.

»Det er bedre at forebygge generelt, så man appellerer til sundhed. F.eks. er salget af små, søde tomater og gulerødder skudt i vejret, efter nogle butikker har sat dem i øjenhøjde, hvor der før var slik. Så vil børnene gerne have det,« siger Ole Hartling.

Lægernes rolle er gået fra reaktiv til proaktiv. De har handlepligt og skal reagere, før folk bliver syge, og det skal ske via forebyggende tiltag som helbredstjek, celleprøver, blodprøver, information om screening, undersøgelse for knogleskørhed osv.

For mange raske i venteværelset
Samtidig er en masse ting, som f.eks. skaldethed, sorg og generthed, blevet sygeliggjort, mener Lotte Hvas.

Det betyder, at venteværelset er fyldt med raske patienter i stedet for de, der virkelig har brug for behandling.

»Vi er nødt til at tænke på, hvem det er, der holder sig væk fra praksis. Det ved vi alle sammen godt – det er dem, der er mest syge. Dem, der ikke er så gode til at holde sig orienteret, søge information, gå på nettet osv. De skal kunne komme i praksis uden at føle, at det er deres skyld,« siger Lotte Hvas.

De praktiserende læger skal huske at tænke over, hvilke indsatsområder som glemmes eller kommer bagest i køen, når der sættes fokus på aktuelle områder, især i forebyggelsen, mener Lotte Hvas:

»Hvad sker der, når venteværelset er fuldt? Hvad sker der med de syge? De svage, de gamle, de skrøbelige? Psykiatriske patienter? Dem, der fejler noget, der ikke kan forebygges? Vi spørger til og måler kolesterol, men vi spørger ikke, hvordan det går med datteren, der er begyndt at skære sig. Vi tager os af det, der kan måles og vejes.«

Blog