I den landsdækkende undersøgelse er 258 basislæger og 776 læger, der var tilknyttet den gamle turnusordning, blevet bedt om at vurdere deres egen faglighed. Og mens turnuslægerne er godt tilfredse, så dumper KBU-lægerne deres egen uddannelse med et brag.

Læger, der indtil nu har fulgt klinisk basisuddannelse føler sig mindre professionelt rustet og mindre parate til videre specialisering end de turnuslæger, som er deres konkurrenter i kampen om intro- og snart hoveduddannelsesstillinger.

Lægerne under den nye ordning er utilfredse med dens længde og de muligheder, den giver dem for videreuddannelse. De efterlyser derfor, at der bliver stillet lavere forventninger til dem, når de senere skal søge introstillinger og hoveduddannelse.

Undersøgelsen stammer fra augustnummeret af Danish Medical Bulletin, og forfatterne har spurgt både basislæger og turnuslæger for at skabe en sammenligning mellem den gamle og nye ordning. Resultatet er, at KBU fremstår som en forringet version af turnus, når man spørger de læger, der har været igennem den.

Frygteligt frustrerende
Holdningen skyldes ifølge rapporten, at KBU er kortere end turnus, og at mange nye basislæger bliver færdige uden at have kirurgi eller intern medicin. Fundamentet for alle turnuslæger var det samme med forløb i kirurgi, intern medicin og almen praksis. KBU giver ikke mulighed for dette og skaber ifølge rapporten uens kompetencer – både internt blandt KBUerne og i forhold til turnuslægerne.

»Basislægerne synes, det er frygteligt frustrerende, at de har haft forskellige forløb. Selvom det officielt ikke skulle betyde noget, synes de, der bliver gjort forskel, og at de ofte har svært ved at søge stillinger efter basis,« siger Niels Kristian Kjær, som er praktiserende læge og den ene af tre forfattere på undersøgelsen. De to andre er Dorte Qvesel, sekretariatschef for Den Lægelige Videreuddannelse i Region Syd, og Troels Kodal, medlem af det lokale videreuddannelsesråd ved Sydvestjysk Sygehus.

De mener, at både kirurgi, intern medicin og almen praksis giver relevante erfaringer, og at mangel på en af delene uvægerligt vil skabe et erfaringshul.

Taber til turnuslægerne i kampen om stillinger
Konsekvensen, har de tre forfattere fundet ud af, er, at de unge læger føler sig nødsaget til at supplere deres kundskaber, før de kan specialisere sig yderligere.

Den lette bevægelse fra KBU til introstilling og videre i hoveduddannelse er ikke en mulighed, føler basislægerne. Så for at komme i betragtning til drømmespecialet tager de vikariater inden for de fagområder, de mangler, fortæller Niels Kristian Kjær. Det er stik imod hensigten med KBU-ordningen, der officielt sigter mod at ligestille læger fra KBU og turnus i kampen om uddannelsesstillinger.

Ikke nok supervision
Den tredje store anke mod KBU i rapporten er, at den opprioritering af supervision, der var blevet lovet de nybagte læger, ikke er kommet i fuldt sving endnu. Ræsonnementet ved KBU var at indføre et kortere klinisk ophold og til gengæld give specifikke læringsmål, vejledning og feedback et nøk opad. Resultatet skulle være, at basislægerne lærte mere på kortere tid. Men det er indtil videre mislykkedes, lyder konklusionen.

»Intentionen om et uddannelsesmæssigt fremstød ser endnu ikke ud til at kompensere for de seks måneder, der er blevet fjernet. Det kan opfattes, som om afdelinger og almen praksis ikke har været parat til at opfylde de ekstra krav for den første gruppe af KBU’ere,« hedder det i rapporten.

»Vi havde forventet, at det øgede fokus på læringsmål ville blive modtaget mere positivt. Vi ved ikke, om det er afdelingerne, der ikke har leveret varen, eller om det var usmart at afkorte uddannelsen. Men det er nok lidt naivt at tro, at man kan lære det samme på 12 måneder, blot ved hjælp af en god målbeskrivelse,« siger Niels Kristian Kjær og uddyber.

»Man kan have nok så mange afkrydsningsskemaer og målbeskrivelser, men det handler om at være i klinikken og få feedback og opleve de kliniske situationer, man udvikler sig af. Hvis der ikke er gode rammer, er alt andet ligegyldigt.«

Set ned på af ældre læger
At basislægerne føler sig indrulleret i en forringet uddannelse og måske endda set ned på af ældre læger, understreger flere citater fra rapporten.

»Jeg føler, at min professionelle identitet lider under det. Jeg blev set på, som om jeg var studerende eller en slags minilæge,« siger en.

»Forløbet på 12 måneder har mindsket mine kompetencer, den respekt, jeg får, og min status,« siger en anden.

En tredje sammenligner KBU med at stå og kigge ind ad vinduet, i stedet for at være rigtigt med.

KBU-læger og turnuslæger er i undersøgelsen enige om at tvivle på den nye ordning. Derfor udtrykker forfatterne håb om, at gruppen af nye læger bliver fulgt, i takt med at ordningen bliver mere accepteret, og det øgede fokus på supervision bliver implementeret. De appellerer også til, at holdningen til KBU-lægerne blandt overlæger og ansættende afdelinger bliver undersøgt, så deres perspektiv også kommer med i debatten. Et godt råd til Sundhedsstyrelsen, der senere på året går i gang med sin egen evaluering.

Læs også

DEBAT: Lægeforeningen er klar til at ændre KBU
Læs mere

Turnuslæger og KBU-læger i kamp om stillinger

  • De tilfrdse. Turnusordningen trådte i kraft i 1991 og består af 3 x 6 måneders klinisk ophold. Fra 2008 og frem optager ordningen ikke nye medicinkandidater, men læger fra ordningen er stadig turnuslæger. De har ubegrænset tid til at kvalificere sig til hoved uddannelsesstillinger.
  • De utilfredse. Fra 1. August 2008 og frem begynder de yngste læger deres postgraduate liv med den kliniske basisuddannelse. Den består af 2 x 6 måneders klinisk ophold. Der må maksgå fire år fra KBU-start til start på hoveduddannelse.
  • Begge ordninger giver den beståede læge ret til selvstændigt virke.

Fireårsreglen har været en skinbarlig realitet i to år, og deadline for hoveduddannelsen rykker ubønhørligt tættere på. Selv de hurtigste, dygtigste og heldigste som f.eks. Michael Bøndergaard får svært ved at nå det. — Foto: Simon Jeppesen

Kilde