Godt ni måneder efter, at Horsens Sundhedshus slog de automatiske glasdøre op for byens borgere, er konklusionen klar: Fælles teknologiske løsninger er vejen til en velfungerende og kvalitetsfyldt hverdag for både læger og patienter.
Det mener praktiserende læge i Horsens Sundhedshus, Holger Kjær:
»Jo mere udstyr man får ud i egen klinik og tæt på patienten, jo mere vil man bruge det. Hvis adgangen er der, er der også flere patienter, der vil få adgang til det. På den måde sikres en vis kvalitet i behandlingen.«
En af de teknologiske løsninger, som sundhedshuset er fælles om, er et netværk, som både dækker internet og IP-telefoni (telefoni over internettet i forbindelse med en bredbånds tilslutning, red.). Det fælles netværk gør bl.a., at klinikkerne i huset kan ’låne’ kapacitet af hinanden, når telefonerne gløder.
Egne journalsystemer
»Vi har et stort telefonibehov i et hus som det her – vi er 22 læger og herudover kiropraktor, fysioterapeut, psykolog mv. Derfor har vi valgt en fælles løsning, som giver mere fleksibilitet. F.eks. har mange af lægerne i huset telefontid mellem kl. 8 og 9, og så kan vi låne kapacitet af de andre i huset i stedet for at overbelaste systemet,« fortæller Holger Kjær og tilføjer, at selv om netværket fungerer godt nu, tog det noget tid at få det fælles telefonsystem til at virke.
Selv om det overordnede netværk er fælles, har de forskellige klinikker i sundhedshuset deres egen server med forskellige journalsystemer.
Klinikkernes forskellige forbindelser kan kobles sammen via det fælles netværkssystem. Et eksempel på en sådan sammenkobling er sundhedshusets laboratorium, som Holger Kjær deler med lægerne i sin samarbejdspraksis, Bjarne Kronow og Peter Oscar Christensen, samt sololæge Henrik Wibrand.
»Den eneste måde, vi kan arbejde sammen om laboratoriet på, er, fordi vi har et netværk, som gør det muligt at koble os på det samme netværk. Når vores laboranter eller sygeplejersker tager en blodprøve, et hjertekardiogram eller en lungefunktionstest, skal resultatet skrives ind i journalen. Det kan kun fungere, hvis vi har et fælles netværk, som vi kan koble os på alle sammen. Hvis vi ikke havde det, måtte vi trække et kabel ud ad vinduet i laboratoriet og ind i Henrik Wibrands klinik,« siger Holger Kjær.
<object classid="clsid:D27CDB6E-AE6D-11cf-96B8-444553540000" width="430" height="322" id="soundslider"><param name="movie" value="http://www.dagensmedicin.dk/slideshows/horsens/soundslider.swf?size=1&format=xml&embed_width=430&embed_height=322" /><param name="allowScriptAccess" value="always" /><param name="quality" value="high" /><param name="allowFullScreen" value="true" /><param name="menu" value="false" /><param name="bgcolor" value="#FFFFFF" /><embed src="http://www.dagensmedicin.dk/slideshows/horsens/soundslider.swf?size=1&format=xml&embed_width=430&embed_height=322" quality="high" bgcolor="#FFFFFF" width="430" height="322" menu="false" allowScriptAccess="sameDomain" allowFullScreen="true" type="application/x-shockwave-flash"></embed></object>
Fleksibilitet i hverdagen
Sundhedshusets laboratorium har kostet mellem 100.000 og 150.000 kr. at indrette. Det er oprettet som et I/S med en kontrakt, hvor lægerne betaler efter forbrug.
Laboratoriet kører autonomt som en del af klinikkerne og har åbent 8-16 på hverdage og 8-14 om fredagen. Holger Kjærs samarbejdspraksis og Henrik Wibrand har sammen ansat to laboranter, mens det øvrige personale, ligesom patienterne, er adskilt.
Selv om konceptet bag Horsens Sundhedshus er nyt, er det ikke nødvendigvis det sidste nye teknologi, der bliver anskaffet, når lægerne køber udstyr. Det er vigtigere, at det passer ind i en travl hverdag ved f.eks. at være journalintegreret eller, som et af laboratoriets vigtigste remedier, mikroskopet, kan sikre en mere korrekt diagnosticering.
Mikroskopet er ikke sidste nye model, det har kostet ca. 5.000 kr. Det vigtigste er imidlertid ikke apparatet, men at den, der bruger det, er god til at mikroskopere, mener Holger Kjær. Det er i det hele taget ikke apparaterne, der er det epokegørende ved laboratoriet, men derimod det setup, som det tilbyder:
»Vi har de udvidede åbningstider, som f.eks. giver en travl børnefamilie mulighed for at komme kl. 15.30 og få taget blodprøver, og vi har to laboranter, som ikke laver andet end at være i laboratoriet. Vi har mulighed for at køre tingene mere fleksibelt og professionelt, end man kan i f.eks. en solopraksis, og på den måde kvalitetssikre behandlingen.«
Værdsat priktest
En af laboratoriets seneste anskaffelser er en centrifuge til blodprøver til 20.000 kr. Det er dog ikke den anskaffelse, som får det største smil frem på Holger Kjærs ansigt.
»Det, jeg synes, er det allersmarteste, er den lille dims, der står herovre,« siger Holger Kjær og peger på en lille hvid tapeholder med to ruller tape på, en blå og en orange.
Det er en priktest, som i sig selv næsten ikke koster noget, men kræver nogle reagenser (væsker, der indeholder allergener, red.), der koster 3.000-5.000 kr. for en pakke med 10-12 stk. til undersøgelse for de mest almindelige luftvejsallergener, f.eks. støvmider, pollen, svampe, hunde og kattehår.
Priktesten er et af de apparater, Holger Kjær som sololæge typisk ikke ville have råd til at anskaffe sig.
Ad hoc-beslutninger
Beslutninger om køb af nyt udstyr vokser frem af behov og bliver truffet i fællesskab via den daglige ledelse, som for laboratoriets vedkommende består af Holger Kjær og Henrik Wibrand.
»Det kører meget ad hoc. Da vi købte centrifugen, tog vi et hurtigt møde, og så var det besluttet at købe en ny centrifuge,« siger Holger Kjær.
På trods af de oplagte stordriftsfordele mener han, det er vigtigt ikke at ende som et stort alment medicinsk ambulatorium:
»Vi skal ikke blive et sted, hvor patienterne sidder på rad og række, og vi ikke kender dem. Udfordringen er at udbygge vores samarbejdsrelationer i almen praksis samtidig med, at vi bevarer kerneydelsen: At vi kender vores patienter, og at de ved, hvem vi er, og hvordan vi se ud mandag morgen.«
Holger Kjær håber i den nærmeste fremtid at kunne få mere komplekse funktioner i praksis, som f.eks. mulighed for at måle nyrefunktion, levertal, HgbA1c (’langtidsblodsukker’, red.) mv. samt foretage distal blodtryksmåling (blodtryksmåling i benene, red.).
I processen med at anskaffe nyt udstyr er det, ifølge Holger Kjær, en klar fordel, at setup’et allerede eksisterer i forvejen.
Laboratorium
Før Holger Kjær flyttede ind i Horsens Sundhedshus, havde han et lille laboratorium, der var en del af klinikken. I dag råder han sammen med tre andre læger over et selvkørende laboratorium med udstyr for mellem 100.000 og 150.000 kr.
Centrifuge
Den nyindkøbte centrifuge til blodprøver har kostet 20.000 kr. og er vigtig i processen med at opbevare blodprøver og fragte dem til sygehuset.
2. sals-lægerne
Holger Kjær har i knap et år delt en samarbejdspraksis med Bjarne Kronow og Peter Oscar Christensen. Før de slog sig sammen i Horsens Sundhedshus, var de alle sololæger.
Horsens Sundhedshus
Horsens Sundhedshus åbnede officielt i september 2009 og består foruden 22 praktiserende læger bl.a. af:
Fysioterapi, kiropraktor, tværfagligt smertecenter, psykolog, tandlæge, akupunktur, massør, zoneterapi og specialhospitalet Aksel Holm.
Det er med sine 7.200 kvadratmeter Danmarks største sundhedshus og har kostet ca. 320 mio. kr. Hver dag rummer Horsens Sundhedshus ca. 200 ansatte og omkring 1.500 patienter og andre besøgende.