»Det her er hverdag.«

På bordet i det lille konsultationslokale, hvor dukker og en lokomotivfører i træ holder godt øje med alt, hvad der sker, ligger en stak udførlige journaler. I dem kan man læse om alt for høje blodtryk, for høje kolesteroltal, symptomer på sukkersyge og fedtlever. Dårligt selvværd og selvmordstanker. Mobning, højde og vægt.

10-15 stykker er der, og de er kun til i dag. I morgen er stakken ligeså stor. Alle tider hos Enheden for overvægtige børn og unge er fuldt booket. Og lidt til. Ventetiden er på et halvt år, og for øjeblikket tæller ventelisten 170 navne.

Enheden hører hjemme i Holbæk, men har også ambulatorium i Ringsted, og her er dagens første patient netop ankommet. Med sig har hun sin mor. Pigen er 17 et halvt, og hun vejer 130 kg. Hun er blevet henvist til behandling i Ringsted af et system, der indtil nu ikke har kunnet hjælpe hende. Pigen har vejet for meget, siden hun var tre.

»Det her er hverdag,« siger overlæge Jens-Christian Holm igen. Han har indledt behandling på 1.400 børn og unge, siden enheden blev oprettet for snart fem år siden.

»Det her er virkeligheden for alle de svært overvægtige børn og unge, vi har i Danmark, som ingen gider tage sig af.«

I alt drejer det sig om 60.000 børn, skønner han, og enheden er den eneste af sin slags i hele landet. Behandlingen er et tilbud til børn og unge fra ti til 18 år. 

»Men er der så noget bagefter?« spørger moderen til dagens første patient.

Og Jens-Christian Holm må beklage. Der er desværre ikke noget reelt alternativ, når børnene overskrider aldersgrænsen og ikke længere kan være tilknyttet enheden.

Børn med voksensygdomme
Med overvægt følger tilstande som højt blodtryk og høje insulin- og kolesterolværdier, der kombineret med den for høje vægt er med til at øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. I værste fald kan overvægt føre til en blodprop i hjertet.

Så galt er det endnu ikke gået for børnene i Ringsted og Holbæk, der i øvrigt kommer fra alle dele af landet – nogle hele vejen fra Aalborg. Men alle faresignalerne er der, fortæller Jens-Christian Holm.

»Over halvdelen af vores børn har forhøjet blodtryk og opfylder allerede to af kriterierne for at udvikle en hjerte-kar-sygdom, når de bliver ældre. Hvis børnene ikke får hjælp til at tabe sig, vil de komme til at kæmpe med sygdomme 10-15 år tidligere, end vi ser det hos andre. Og det er en udvikling, der fortsætter, det er helt sikkert,« siger Jens-Christian Holm.

Han har oplevet, at tilstrømningen af patienter er steget eksplosivt, siden enheden blev etableret under Holbæks børneafdeling i 2007. Telefonerne gløder med henvisninger fra praktiserende læger, fra sundhedsplejersker og psykologer, og enheden er meget tæt på at nå loftet for, hvad der rent praktisk kan lade sig gøre. De kan snart ikke løbe stærkere.

Den forkerte tilgang
Når børnene og deres familier kommer til Ringsted eller Holbæk, er alt andet prøvet. De kender hele rumlen og har hørt alle de gode råd tusind gange, men ingenting har virket, og det er der en helt enkel grund til, mener Jens-Christian Holm.

»Alt det der med små skridt og ændringer hist og her er en helt forkert tilgang. Det er en middelalderlig måde at tænke på, og det hjælper ikke – det kan vi jo se. Svær overvægt er en endokrinologisk lidelse og ikke noget, man kan ændre ved bare at tage sig sammen. Det er det første, man skal forstå,« siger Jens-Christian Holm, der modsat de fleste andre behandlere først og fremmest fokuserer på vægten og ikke de psykiske konsekvenser af den, som barnet ofte oplever.

»Når vægttabet først begynder, og patienten mærker, at det, jeg siger, virker, så er der andre ting, der også begynder at blomstre op. Jeg tror på, at fokus på vægten i første omgang også vil bedre børnenes andre problemer,« siger Jens-Christian Holm.

Og det lader til, han har fat i den lange ende. Undersøgelser fra enheden viser, at to tredjedele af børnene i behandling havde reduceret deres BMI efter det første år.

»Det er egentlig ikke så svært at forstå. Jeg siger til dem, hvordan det er, og hvordan jeg vil have det, og jeg siger det på en respektfuld måde. Og så tror jeg på, hvad de siger. Jeg tager dem seriøst, og det er der ikke mange, der har gjort i deres liv. Tingene hænger sammen,« siger Jens-Christian Holm.

Og det, han vil have, er en ændret livsstil. Ikke med tiden og ikke i morgen. Nu.

Kostrådene er de kendte. Spis mindre portioner, undgå fedt og sukker, og brug tallerkenmodellen – grøntsager på halvdelen af tallerknen, kød på en fjerdedel og kartofler, pasta eller ris for resten. Det er forståelsen for og tilgangen til børnene og deres familier, der er en anden, end de har været vant til. Som med pigen på 17 et halvt i Ringsted, der går fra sin første konsultation med en udførlig madplan og et løfte fra overlægen om, at hun kommer til at tabe sig, hvis hun gør, som han har sagt.

»Slut med leverpostej. Du bliver tyk af leverpostej. Jeg vil ikke have det, og mor kan hilse skolekøkkenet og sige det samme. Og så vil jeg have, at du holder op med at ryge, for det gør bare det hele værre.«

Jens-Christian Holm er kontant, og det afskrækker nogle. Men langt de fleste ser pointen og hænger i, fortæller han. Og det er som oftest både gladere og lettere børn, han ser et år efter første møde. Børn, der ikke tænker på selvmord. Og børn, der ikke risikerer at dø af en hjertesygdom, længe før de for alvor fik taget hul på livet.