Danske patienter må indtil videre undvære at kunne se deres journaler over internettet. En undtagelse i sundhedslovens paragraf om indsigt i egne patientoplysninger er blevet omdrejningspunktet i større sag om lovfortolkning mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet.
Ministeriet meddelte i august efter en forespørgsel fra Danske Regioner, at alle online journaler vil skulle tjekkes for patientskadeligt indhold inden de lægges ud på internettet. Det fik i går formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, til at kræve en lovændring.
Undtagelsesreglen omhandler særlige oplysninger, der kan skade patientens helbred og privatliv, hvilke indtil nu har gennemgået en naturlig overvågning på sygehusene under sædvanlige forløb omkring aktindsigt. Men med digitaliseringen af journaler i pilotprojektet e-journal, hvor patienter hurtigt og nemt kan klikke sig ind på sin journal, så er der ikke længerne nogen kontrol med journalernes indhold før udlevering.
I september 2007 gjorde Danske Regioner, som omtalt, Sundhedsministeriet opmærksom på denne juridiske gråzone affødt af e-journal-projektet, i et brev:
Berører få patienter
»Det er Danske Regioners vurdering, at problemstillingen berører meget få patienter og at problemstillingen på mange måder er en reminiscens fra den tid hvor papirjournaler kun var et fagligt redskab for personalet,« fremgår det af brevet.
De fleste undtagelsestilfælde omhandler psykiatriske patienter. Danske Regioner havde forhørt sig både hos Dansk Psykiatrisk Selskab, Sundhedsdirektørkredsen og psykiatrichefkredsen. Af brevet til Sundhedsministeriet fremgår det, at der herfra ikke sås noget til hinder for at lægge journaler tilgængelige for patienterne på internettet.
»Vores udgangspunkt var ikke, at der var nogle problemer, vi havde behov for at tage højde for. Vores udgangspunkt var jo, at aktindsigt betyder, at vi kan give direkte adgang,« siger Lisbeth Nielsen, kontorchef i Danske Regioner i dag til Dagens Medicin.
Adgangen bør begrænses
Det tog Sundhedsministeriet næsten et år at tage stilling. Svaret forelå i begyndelsen af august, og ministeriets fortolkning af undtagelsesreglen ved journaludlevering pålægger sygehusene at gennemse samtlige journaler for potentielt patientskadeligt indhold – inden de lægges tilgængelige på nettet.
Danske Regioners er overraskede over, om end accepterer, udmeldingen.
»Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved, at loven skal fortolkes, som de fortolker den. Omdrejningspunktet er, at sygehusene har en ret til at begrænse indsigten, og at Sundhedsministeriet så tolker det til, at der er en pligt til at vurdere de enkelte tilfælde og begrænse aktindsigten. Og den pligt synes vi ikke giver mening i forhold til det bureaukrati, den skaber,« siger Lisbeth Nielsen.
Hun mener ikke, det kan være meningen, at alle journaler skal »tæskes igennem for at se, om der skulle være et eller andet, folk kunne tage skade af og se«.
»Vi har det udgangspunkt, at patienten er i dialog med personalet om, hvad de fejler. Så det ikke er nødvendigt at holde noget skjult,« siger Lisbeth Nielsen.
Dialog undervejs
Sundhedsministeriet udtrykker i slutningen af deres brev et ønske om dialog med Danske Regioner, hvilket de nok også skal få.
»Nu forsøger vi at arbejde videre med, hvordan vi så egentlig mener, man kunne formulere lovgivningen. Og hvilke behov vi har. Den her aktindsigtsbegrænsning er lavet i en papirverden, hvor der er nogen der skal grave journalen frem og tage en kopi. Når vi er i en elektronisk verden, så bliver vi nødt til at sige, man som udgangspunkt kan se alt. Og så må det være i nogle helt konkrete tilfælde, at man kan gøre noget andet. Det kan ikke nytte noget, at det først skal være, når patienten beder om at se journalen,« siger Lisbeth Nielsen
Danske Regioner vil, ifølge hende, snarest tage kontakt til både Sundhedsministeriet og partiernes sundhedsordførere, for at få set på sagen.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) oplyser, at han vil prioritere, at patienterne har ret til at se deres egen journal.
»På den måde kan patienten nemt og bekvemt følge med i egen sygdom og behandling. Men vi må sikre, at patienten ikke får ubehagelige – og måske uventede – budskaber ’serveret’ hjemme i stuen uden nogen mulighed for at stille spørgsmål og tale med en læge. Derfor må vi først have en dialog med regionerne om, hvordan vi får mere gennemsigtighed i sundhedsvæsenet og samtidig bevarer omtanken for patienten,« siger han.
Brevvekslingen mellem Danske Regioner og Sundhedsministeriet kan læses herunder.
Sundhedsloven, paragraf 37:
§ 37. Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om,
1) hvilke oplysninger der behandles,
2) behandlingens formål,
3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og
4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2. Retten efter stk. 1 kan dog begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private interesser.