Danske lungekræftlæger tager sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (kons.) på ordet og vil nu give en veldefineret gruppe af landets lungekræftpatienter præparatet Avastin, selv om Kræftstyregruppen under Sundhedsstyrelsen i december vedtog ikke at anbefale Avastin til national ibrugtagning. Sagsbehandlingen vedrørende Avastin til lungekræft har varet halvandet år, og Kræftstyregruppens beslutning fik i sidste uge Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe (DOLG) til i Dagens Medicin at annoncere, at de ville give lungekræftpatienterne et skriftligt informationsmateriale, hvori de beklagede, at de ikke kunne tilbyde den bedste behandling på markedet.

’Urimeligt over for patienterne’
Udmeldingen har fået sundhedsministeren og Danske Regioner til at reagere. Jakob Axel Nielsen fastslår, at lægerne stadig har mulighed for at bruge Avastin.

»Jeg synes, at det er utroligt ærgerligt og urimeligt over for patienterne, at der i medierne er rejst tvivl om, hvorvidt danske lungekræftpatienter tilbydes den bedste behandling. Især fordi kritikken bygger på et forkert grundlag. Jeg vil gerne slå helt fast, at Kræftstyregruppen har understreget, at Avastin kan anvendes til behandling af lungekræftpatienter, hvis den behandlende læge i det konkrete tilfælde vurderer, at det vil være den bedste behandling for patienten,« siger Jakob Axel Nielsen.

Pris ikke afgørende
Også Ulla Astman (S), formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, slår fast, at lægerne har grønt lys til at bruge Avastin.

»Jeg synes, at lægerne har misforstået budskabet i Kræftstyregruppens beslutninger. For mig at se er det ikke afgørende, hvad Avastin koster. Det handler om at sætte behandlingseffekten op mod bivirkningerne. Nu vil vi se på, hvordan vi kan få klargjort beslutningen om kræftmedicinen sammen med Sundhedsstyrelsen, så alle ved, hvilke retningslinjer der gælder for Avastin,« siger Ulla Astman.

De politiske meldinger har fået DOLG til at handle hurtigt. Ifølge Jens Benn Sørensen, som er overlæge på onkologisk afdeling på Rigshospitalet og formand for DOLG, er lungekræftlægerne på et møde i tirsdags blevet enige om en faglig indikation for brugen af Avastin, så medicinen ville skulle gives til 200-300 danske patienter om året på landsplan.

Forvirrede læger
»Der er klar konsensus blandt alle lungekræftlægerne i DOLG om at bruge Avastin til en bestemt lille gruppe. Vi er glade for, at ministeren har præciseret, at vi har lov til at bruge Avastin, og det har vi da tænkt os at forfølge. Det er dog ikke os, der afgør, om pengene bliver sat af til det. Hvis vi får et nej nogle steder i landet, er vi i DOLG enige om at leve op til vores informationsforpligtelse og fortælle patienterne både mundtligt og skriftligt om de forbedrede resultater, man kan opnå med Avastin,« siger Jens Benn Sørensen.

Han understreger, at der er stor forvirring om den udmelding, som Kræftstyregruppen er kommet med.

Både på Århus Universitetshospital og på Rigshospitalet har lungekræftlægerne bedt deres centerchefer om at skaffe penge til Avastin. Centerchef Frank Mikkelsen fra Århus Universitetshospital har orienteret Region Midtjylland om, at onkologisk afdeling skal bruge knap ti mio. kr. ekstra i år, hvis lægerne skal have mulighed for at bruge Avastin til de ca. 60-70 patienter, som falder inden for de kriterier, som Dansk Onkologisk Lungecancer Gruppe har vedtaget.

’Det giver ikke mening’
»Man kan ikke beslutte noget midtimellem, når det gælder Avastin. For os i ledelsen på en afdeling eller et hospital giver det ingen mening at vedtage, at Avastin ikke anbefales til national ibrugtagning, fordi medicinen de facto kommer til at betyde en ekstraudgift for os. Lægerne er blevet enige om at bruge det til måske 70 patienter med en bestemt indikation, og så kan de jo ikke nøjes med at give det til fem eller ti patienter,« siger Frank Mikkelsen.

Han forklarer, at onkologisk afdeling har et medicinbudget på ca. 170 mio. kr. om året, og at omkostningerne ved at tage Avastin i brug er over bagatelgrænsen for, hvad man kan indføre uden at involvere regionen. Frank Mikkelsen venter nu på et møde med regionen, hvor det bliver defineret, hvordan udgiften til Avastin skal afholdes. På landsplan forventes det, at det kommer til at koste mellem 25 og 40 mio. kr. årligt at indføre Avastin.

De svære begreber

De danske myndigheder jonglerer med tre hovedbegreber, når de skal afgøre, hvordan ny, dyr kræftmedicin som Avastin skal tages i brug.

  • Godkendelse. Når et lægemiddel er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, kan det tages i brug, og lægerne har fri ordinationsret. Derfor har lægerne i princippet siden august 2007 haft lov til at give Avastin, hvis de mener, det kommer den enkelte patient til gode. Denne mulighed har i praksis været taget fra lægerne, idet regionerne har afventet en national beslutning om Avastin.
  • National ibrugtagning. Det er regionernes ansvar at sikre en ensartet brug af lægemidler, og hvis de – som med Avastin – er i tvivl, kan de bede det nye nationale udvalg for vurdering af kræftlægemidler (UVKL) under Sundhedsstyrelsens Kræftstyregruppe om en anbefaling af, hvorvidt det bør tages i brug nationalt som et behandlingstilbud, der er »umiddelbart tilgængeligt på de behandlende afdelinger«. Sagsbehandlingen bygger på mtv-tankegangen og bliver typisk brugt, når der er faglig uenighed. Efter halvandet års sagsbehandling vedtog Kræftstyregruppen i december ikke at anbefale Avastin.
  • Standardbehandling. En behandling, hvor der er faglig enighed om at give det til en veldefineret patientgruppe. De faglige selskaber står for denne anbefaling.