Lyspunkter efter års stilstand

Efter år med stilstand får endokrinologerne i de kommende år en markant udvidelse af arsenalet af medicin til behandling af type 2-diabetes. Først kom glitazonerne, så kom de såkaldte GLP-1 analoger. Og yderligere en ny klasse af midler, DPP-4 hæmmerne, er på vej. Så til trods for at være konfronteret med en sygdom i voldsom vækst, er professor Sten Madsbad, endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital, alligevel forsigtigt optimistisk i forhold til mulighederne for at sætte ind med effektiv behandling over for type 2-diabetes.

»Der kommer mange nye midler på markedet i de kommende år. GLP-1 analogerne som Novo Nordisks Victoza og Eli Lillys Byetta er gode til at regulere blodsukkeret og giver samtidig patienterne et vægttab på i gennemsnit to-tre kilo og hos mange op til fem-ti kilo. Roche er på vej med endnu et stof i samme klasse, taspoglutide. Det har hidtil været et stort problem, at de fleste andre lægemidler, vi behandler personer med type 2-diabetes med, betyder, at de tager på i vægt. «

Hjerte-kar-problemet
Hjerte-kar-sygdomme er et stort problem for type 2-diabetespatienter. Derfor vil lægerne gerne have præparater, der har en gunstig effekt på hjerte-kar-sygdomme.

»Men midlerne er fortsat så nye, at vi endnu ikke ved så meget om, hvor god effekt de har på risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det ser ud til, at midlerne beskytter mod hjerte-kar-sygdomme, men især taget i betragtning, at disse midler skal bruges til et stort antal kroniske patienter, er vi nødt til at have data fra store, grundige studier, som kan afklare spørgsmålet med sikkerhed,« siger Sten Madsbad.

Skærpede fase IV-krav
Netop ved godkendelsen af nye diabetesmidler er den amerikanske lægemiddelmyndighed, FDA, begyndt at stille krav om vidtgående fase IV-studier, hvor et stort antal patienter, 5.000 til 15.000, følges op til fem år.

»Det er yderst fornuftigt at stille skærpede krav til sikkerheden ved disse midler. Når de registreres, har de været undersøgt på patienter i typisk 6-12 måneder, men patienterne skal tage medicinen resten af deres liv, og vi ved ikke meget om langtidsbivirkningerne,« siger Sten Madsbad og refererer til erfaringerne fra de slankemidler – også tiltænkt overvægtige personer med type 2-diabetes - som de senere år er trukket tilbage fra markedet på grund af uventede bivirkninger: Sibutramin blev efter nogle år på markedet trukket tilbage, fordi stoffet viste sig at give en øget hjerterisiko. Rimonabant blev fjernet, fordi langtidsstudier af slankemidlet viste, at en stor andel af patienterne fik en depresssion. Sporene skræmmer.

En gang om ugen?
Enkelhed i anvendelsen bliver i de kommende år en konkurrenceparameter for de medicinalfirmaer, som udvikler medicin til behandling af type 2-diabetes. Novo Nordisks middel Victoza tager patienten som én daglig indsprøjtning, mens Eli Lillys afprøvning af en ’once weekly’-version af Byetta ifølge Sten Madsbad har vist lovende resultater i fase III. Roche er på vej ind på diabetesmarkedet med midlet taspoglutide og satser på at blive det første medicinalfirma, som kan tilbyde en diabetesmedicin, som kun skal tages én gang ugentligt – og dermed også på at tage markedsandele fra Novos Victoza.

»Hvis patienten startes op med et middel, som kun tages en gang om ugen, vil det tage fem-seks uger at komme op på det ønskede niveau. Når midlerne kommer på markedet, vil det være mere hensigtsmæssigt at starte med daglige injektioner og så overgå til ugentlig behandling efter nogle uger,« mener Sten Madsbad. Inden for de nærmeste år forventer han, at der vil komme fem-seks nye såkaldte DPP-4 hæmmere på markedet. Det er tabletbehandling, og midlerne er derfor enkle at anvende. DPP-4 hæmmerne er baseret på et nyt virkningsprincip, hvor risikoen for hypoglykæmi er minimal. Midlerne doseres desuden kun i én dosis, så justering af dosis er ikke længere nødvendig.

En ny klasse af antidiabetika, som kan forventes på markedet inden for de næste par år, er de såkaldte SGLT2 hæmmere, som f.eks. dapagliflozin.

»De hæmmer glukoseoptagelsen i nyrerne. Glukosen udskilles med urinen, blodsukkeret falder, og patienten taber sig. Til gengæld skal patienten være opmærksom på risikoen for dehydrering og på den øgede risiko for infektioner i urinvejene,« fortæller Sten Madsbad.

<object id="doc_591379723059645" name="doc_591379723059645" height="600" width="430" type="application/x-shockwave-flash" data="http://d1.scribdassets.com/ScribdViewer.swf" style="outline:none;" >        <param name="movie" value="http://d1.scribdassets.com/ScribdViewer.swf">        <param name="wmode" value="opaque">         <param name="bgcolor" value="#ffffff">         <param name="allowFullScreen" value="true">         <param name="allowScriptAccess" value="always">         <param name="FlashVars" value="document_id=31328568&access_key=key-s2ucy8piv4z11zuac10&page=1&viewMode=book">         <embed id="doc_591379723059645" name="doc_591379723059645" src="http://d1.scribdassets.com/ScribdViewer.swf?document_id=31328568&access_key=key-s2ucy8piv4z11zuac10&page=1&viewMode=book" type="application/x-shockwave-flash" allowscriptaccess="always" allowfullscreen="true" height="600" width="430" wmode="opaque" bgcolor="#ffffff"></embed>     </object>