Man skal turde gribe ind overfor børns overvægt

Overvægtige børn har stor risiko for at udvikle livsstilssygdomme, når de bliver ældre. Derfor er det vigtigt, at praktiserende læger holder øje med deres børnepatienter og griber fat i forældrene, når vægten stiger mere, end godt er. Det mener praktiserende læge Pia Müller, som er forfatter til Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2007, der skal hjælpe lægerne med at finde de overvægtige børn.

»Hvis både barn og begge forældre er overvægtige, er risikoen for livsstilssygdomme i ungdomsårene stor. Men jeg møder mange læger, som har svært ved at tage emnet op, blandt andet af frygt for at gøre forældrene kede af det og stigmatisere barnet,« siger hun.

Andre læger tager ikke diskussionen, fordi deres kommune ikke har et tilbud til overvægtige, som de kan henvise deres patient til og på grund af manglende tid til at gå ind i patientens livsstilsproblemer. De vælger at prioritere andre ’mere syge’ patienter. Men problemet er, at barnet kan ende i den kategori. Og en undersøgelse fra 2007 viser, at de fleste patienter faktisk efterspørger, at lægerne siger til, hvis de synes, at barnet er for tykt og risikerer at blive endnu større i fremtiden.

»Man skal turde gribe ind. Heldigvis er det blevet noget nemmere for os læger at snakke om sundhed, fordi medierne fokuserer meget på det. Men mange møder alligevel forældre, som afviser problemet, og så bliver lægerne desillusionerede over at løbe panden mod en væg. Det gælder om at tage små skridt af gangen,« siger hun.

Folder i venteværelset
Et af hendes råd er at have en folder liggende i venteværelset, som lægen kan give patienten med hjem. Det giver en anledning til at fortælle, at man i sundhedssystemet har stor fokus på livsstilssygdomme hos børn, fordi flere og flere får sygdommene. Lægen bør også lade forældrene se barnets BMIkurve, som er en rigtig god indikator på, i hvilken retning barnets vægt er på vej.

»Kurven er et godt arbejdsredskab for os. Under normale forhold falder BMI fra 2-5-års alderen, men hvis den stiger i den periode, så bærer barnet højest sandsynligt overvægten med sig i ungdomsårene. Med kurven kan vi holde øje med alle vores børnepatienter, og forsøge at gribe ind, hvis det går skævt. De skal ikke tabe sig, men holde samme vægt og dermed vokse sig ud af problemet,« siger hun.

En fryd når det lykkes
Lægerne skal også være opmærksomme på, at børn af dårligt uddannede forældre ofte har flere problemer med overvægt end børn af forældre med en høj uddannelse. Desuden har børn af visse etniske minoriteter også større risiko for at udvikle følgesygdom til overvægt, fordi de er genetisk disponerede.

»Inden for de etniske grupper, kan der så også være nogle sproglige barrierer. Det skal man ikke lade sig slå ud af. Blandt alle patienter vil der selvfølgelig være nogen, man ikke kan hjælpe her og nu, fordi de har for meget modstand. Så må vi sige til forældrene, at vi kan mærke, de ikke er parate endnu og spørge om lov tilat tage det op igen om et års tid,« siger hun.

En ting, der driver Pia Müller, er tanken om hvilken forskel det bringer, hvis det lykkedes at hjælpe barnet.

»Det første skridt, hvor man skal konfrontere forældrene, kan være frygtindgydende. Men når barnet så ændrer sig fra at være trist og utilpas og bliver mobbet hver dag i skolen, til at vokse op til en sund og glad person, så er det virkelig en fryd forældrene, og bestemt også mig,« siger hun.

På lægedage har Pia Müller en psykolog med på sidelinjen, som giver gode råd til, hvordan lægerne kan bryde vaner og tabuer.