Man tager et stort antal æbler, et hestehoved...

Tredje gang er lykkens gang.

Sådan siger man jo, men det gælder desværre ikke for kåringen af Danmarks Bedste Hospital.

Det er ganske vist tredje gang, Dagens Medicin prøver at analysere sig frem til, hvem der er Danmarks Bedste Hospital. Grundlaget er bestemt blevet bedre, faktisk meget bedre, men vi er slet ikke i mål med at finde den rette evidensbaserede metode til at finde den rette, rettere den retfærdige, vinder.

Desværre.

Derfor gentager vi – som i 2007 og 2008 – opskriften på Danmarks Bedste Hospital:

»Du tager et stort antal æbler, et hestehoved, to kampesten, en sæk cement og en håndfuld legoklodser. Disse ingredienser lægger du i en suppegryde. Komfuret skal indstilles til middelsvær varme. Rør, indtil det koger. Skum af. Derefter skal retten simre under låg i et par dage. Og så - vupti, har du analysen bag Danmarks Bedste Hospital, DBH.«

Opskriften er den samme i 2009, og det er stadig reelt umuligt at finde Danmarks Bedste Hospital. Hvis man skal basere sig på objektive kriterier, kan man end ikke komme i nærheden af at finde ud af, hvem der er bedst til at behandle patienter 'her til lands'.

Men man kan forsøge, og det gør Dagens Medicin, endnu en gang.

Hvem skal deltage

Først har vi fundet ud af, hvilke specialer, afdelinger eller behandlinger der skal deltage. Som udgangspunkt skal alle uden undtagelse være med. Derfor har vi tidligt involveret regionernes sundhedsdirektører i processen. De modtog 1. juli en liste baseret på, hvad Dagens Medicin har registreret af afdelinger på hvert enkelt sygehus. 11. august afleverede regionernes sundhedsforvaltninger deres rettelser og tilføjelser.

Derefter var vi klar til at starte afstemningen. 28. august blev der åbnet adgang via Dagens Medicins hjemmeside. Så kunne de sundhedsprofessionelle stemme på typisk tre hospitaler inden for hvert speciale med udgangspunkt i spørgsmål a la »hvis en af dine nærmeste pårørende skulle få behov for (f.eks.) neurologisk behandling – f.eks. ved apopleksi - hvilken afdeling ville du så anbefale?«

5. oktober kl. 12 blev afstemningen lukket.

På det tidspunkt havde 2.400 sundhedsprofessionelle afgivet omkring 65.000 stemmer på 37 specialer fordelt på 85 somatiske og psykiatriske sygehuse. (Læs mere om afstemningen på side 20).

Sådan finder vi de bedste afdelinger

Sideløbende med afstemningen er indsamlingen af kliniske data påbegyndt. Af de 37 specialer er der fundet relevante informationer om hospitalernes præstationer på behandlingsniveau, f.eks. data om operation af åreknuder, for halvdelen, 19 specialer.

Langt de fleste data i Danmarks Bedste Hospital kan også findes på Sundhedsstyrelsens www.sundhedskvalitet.dk, der henter sine oplysninger fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), Det Nationale Indikatorprojekt samt diverse registre og databaser, f.eks. Dansk Hjerteregister. Dertil kommer sygehusenes egne indberetninger om ventetider.

I alt indgår der kliniske data for 90 behandlinger, svarende til 4,7 behandlinger pr. speciale. For ortopædkirurgi indgår til eksempel 12 forskellige behandlinger (fra indsættelse af kunstig hofte til kikkertundersøgelse af skulder), mens der for voksenpsykiatri kun indgår én behandling, nemlig for voksen skizofreni.

For hver af disse behandlinger er der fra 5 oplysninger (om ventetid, antal patienter, dødelighed, ambulant andel eller lign.) og helt op til 20 oplysninger.

I specialet gynækologi/obstetrik indgår f.eks. fødsler. For fødsler indgår 14 data om hver af landets fødeafdelinger, f.eks. andel af patienter med bristning, brug af kop, epiduralblokade m.v.

Specialernes behandlingskarakter svarer til den gennemsnitlige karakter for hver af behandlingerne. Derefter er behandlingskarakteren blevet lavet om til point, idet den højeste gennemsnitskarakter har udløst 100 point, den næsthøjeste har udløst 80 point, tredje højest har udløst 65 point.

På samme måde er afstemningsresultaterne blevet lavet om til point, således at de afdelinger, der har fået flest stemmer, har fået 100 point. På den måde vejer stemmer og behandlingsdata lige meget, når den bedste afdeling er fundet.

Et eksempel: For at finde den bedste fødeafdeling er behandlingskvaliteten for mange data vurderet. For hvert sæt af data placerer afdelingerne sig med gode eller dårlige præstationer, f.eks. akutte kejsersnit. De bedste afdelinger har anvendt akut kejsersnit i bare tre procent af fødslerne, mens andre anvender akut kejsersnit i næsten 13 procent af fødslerne. Det første tal er et udtryk for kvalitet, det sidste er et udtryk for manglende kvalitet.

Hospitaler med fødeafdelinger, der konsekvent ligger i den gode ende, har fået karakteren 5, mens hospitaler, der konsekvent er dårligst, får karakteren 1. For fødsler opnår fire hospitaler topkarakter, nemlig Haderslev, Glostrup, Bornholm og Holstebro.

Denne bedømmelse er foretaget for alle behandlinger under gyn/obs, og dem er der fem af (fødsler, sterilisation af kvinder, fjernelse af livmoder, operation for nedsunken livmoder og udskrabning). Nogle af behandlingerne er belyst med særligt mange relevante kvalitetsdata. De er tildelt vægten 20, et udtryk for, at kvaliteten af data er maksimal. Sådan er det med fødsler. Andre bedømmelser hviler på et mere spinkelt talgrundlag. Det ringeste datagrundlag er tildelt vægten 2. Inden fro gyn/obs har en enkelt behandling faktisk fået den laveste vægt, 2, nemlig udskrabning, som er dårligt belyst.

For at finde gennemsnitskarakteren for gyn/obs er karaktererne vejet sammen. Det fører til, at Haderslev opnår den højeste gennemsnitskarakter på 4,3 efterfulgt af Skejby med 4,2. Derfor får Haderslev 100 point på behandlingsområdet, mens Skejby har fået 80. Dertil er så lagt resultatet af afstemningen, og den giver Skejby 97 point, mens Haderslev kun opnår 18. Derfor vindes dette speciale af Skejby.

For specialer uden data om behandlingerne er afstemningens resultat lagt til grund for kåringen af de bedste afdelinger. Disse afdelinger må altså stille sig tilfredse med kollegaernes respekt, og det er jo heller ikke at foragte.

På denne facon findes Danmarks Bedste Afdelinger.

Råvarerne til Danmarks Bedste hospital

For at finde Danmarks bedste hospital inddrages også nøgletal om selve hospitalet. Disse data vedrører antal senge pr. stue, toiletforhold, håndhygiejne, hygiejneindsats, kontaktpersonsordning, overholdelse af behandlingsfrister, ventetid ved almindelig behandling, generel tilfredshed for ambulante og indlagte patienter, fejl ved medicinering, skade ved operation, medinddragelse og tryghed ved udskrivning.

Nogle få hospitaler ligger konsekvent i den pæne ende af disse nøgletal. De bedste af dem får karakteren 5. To hospitaler er oppe at ringe på det øverste niveau: Horsens og Vejle. Modsat præsterer et enkelt hospital, Gentofte Hospital, meget lav patienttilfredshed og landets højeste andel af skader ved operation og en meget høj andel af fejl ved medicinering. Gentofte Hospital har også meget lav andel af medinddragelse og lav andel af patienter, der følte sig trygge ved udskrivning. Derfor får Gentofte karakteren 1.

I processen for at finde Danmarks Bedste Hospital er specialerne delt i to portioner: 13 af dem servicerer i virkeligheden de udførende specialer. De er samlet i en særlig gruppe. Det drejer sig om anæstesi, akutmodtagelse, intensiv, klinisk biokemi, klinisk farmakologi, klinisk fysiologi, klinisk genetik, blodbank, traumecenter, mikrobiologi, patologi, radiologi/røntgenundersøgelse samt infektionsmedicin.

For disse basale støttefunktioner er beregnet et samlet karaktergennemsnit. Bedst af alle er Rigshospitalet, der i gennemsnit opnår 93 point for disse specialer, hvilket er en imponerende score, når 100 er det absolutte maksimum. Men Skejby er lige i hælene med 87 point, og straks derefter kommer Århus Sygehus med 82 point i gennemsnitlig score. Disse tre hospitalet har hægtet alle andre af.

Også for de resterende specialer, de behandlende specialer, er der beregnet karaktergennemsnit. Den højeste gennemsnitskarakter opnås af Skejby med 134. Det er en suveræn score. På andenpladsen kommer Århus Sygehus med 123, og straks efter Rigshospitalet med 116.

Resten er et spørgsmål om at summe sammen. Danmarks Bedste Hospital findes ved at lægge hospitalernes nøgletal sammen med gennemsnitskarakteren af deres tværgående støttefunktioner og gennemsnitskarakteren af de behandlende specialer.

Det hospital, som opnår flest point, er vinderen, og den ære tilfalder Skejby, der er landets bedste til at behandle patienter, og som er i topklasse, hvad angår de tværgående specialer, og som er dygtig til de basale nøgletal. Rigshospitalet henvises til andenpladsen, fordi københavnerne ikke når op på deres århusianske rivalers niveau, når det gælder behandlingen af patienterne. Til gengæld er Rigshospitalet bedst af alle til det tværgående. Århus Sygehus befinder sig i samme liga. På alle områder scorer Århus Sygehus en marginal under de to andre.

Værsgo – sådan er resultatet af årets sammenkogte ret.

Ingredienser til kåringen af Danmarks Bedste Hospital

• Stort antal æbler
• Hestehoved
• 2 kampesten
• 1 sæk cement
• 1 håndfuld legoklodser
• Kogetid ca. 50 timer

Du tager et stort antal æbler, et hestehoved, to kampesten, en sæk cement og en håndfuld legoklodser. Disse ingredienser lægger du i en suppegryde. Komfuret skal indstilles til middelsvær varme. Rør, indtil det koger. Skum af. Derefter skal retten simre under låg i et par dage. Og så - vupti, har du analysen bag Danmarks Bedste Hospital, DBH.

Bag afstemningen

Dagens Medicins afstemning om Danmarks Bedste Hospital er gennemført af IFO – Instituttet for Opinionsanalyse A/S.

2.400 sundhedsprofessionelle har afgivet knap 65.000 stemmer på 37 specialer fordelt på 85 somatiske og psykiatriske hospitaler.