Fem måneder og to uger. Så lang tid går der for en typisk mand med prostatakræft, fra han første gang registrerer blod i urinen, vandladningsproblemer eller andre symptomer, til han kommer i behandling. Det viser en ny opgørelse af kræftpatienters ventetid foretaget af læge og ph.d.-studerende Rikke Pilegaard Hansen.
Hidtil har ventelisteproblematikken handlet om tiden fra diagnose til behandling, men Rikke Pilegaard Hansen har gravet et spadestik dybere. Hun har delt kræftforløbet ind i tre faser, hvor første fase er tiden, fra manden registrerer symptomerne, til han går til sin egen læge. Anden fase er tiden, som den praktiserende læge bruger på at henvise patienten til relevante undersøgelser. I tredje fase foretages udredninger af patienten, der fører til endelig diagnose, der igen fører til behandling.
Konklusionen er, at prostatakræftramte både går længe med sygdommen, inden de går til egen læge og at sygehusvæsenet er lang tid om at stille diagnosen. Halvdelen af patienterne venter 159 dage eller derover, og for den fjerdedel af patienterne, som venter længst, er ventetiden ni måneder eller derover. Til sammenligning venter halvdelen af brystkræftramte kvinder 68 dage eller derover, og for dem, som venter længst, er ventetiden 113 dage eller derover. For kvinder med kræft i æggestokkene er tallene tilsvarende.
Mere end 3.000 danske mænd får hvert år konstateret kræft i prostata, og ca. 1.100 dør af sygdommen. Det gør prostatakræft til den kræftform, der slår flest mænd ihjel.
En del af forklaringen på de store forskelle i ventetid er ifølge Rikke Pilegaard Hansen, at prostatakræft ikke har fået samme fokus som bl.a. brystkræft.
Kvinder fortæller
»Kendte kvinder stiller sig ofte frem i ugeblade og andre medier for at fortælle om deres brystkræft, mens man ikke på samme måde ser en 70-årig mand stille sig frem og fortælle om eksempelvis blod i urinen. Kvinder mistænkt for brystkræft følger en nøje fastlagt plan med mammografi og biopsier, så snart mistanken om kræft er til stede, men for mænd med kræft i prostata er opmærksomheden eller prioriteringen, om man vil væsentligt dårligere,« siger hun.
Formanden for Det Danske Råd for Prostatasygdomme, Henrik Jakobsen, er enig med Rikke Pilegaard Hansen så vidt, at prostatakræft står meget i skyggen af brystkræft. Men ifølge Henrik Jakobsen, der også er overlæge på urologisk afdeling på Herlev Sygehus, er opmærksomheden på prostatakræft trods alt skærpet betydeligt inden for de seneste år.
»De praktiserende læger er blevet betydeligt dygtigere til at visitere mænd med symptomer på prostatakræft, end de var for få år tilbage. Vi modtager kolossalt mange henvendelser fra praktiserende læger, hvor mistanken om kræft er til stede, og når den er det, er vi forpligtet til at tage patienten ind inden 14 dage,« siger Henrik Jakobsen.
Større interesse for brystkræft
Hos Kræftens Bekæmpelse ses en betydeligt større interesse for forskningsprojekter i brystkræft og livmoderhalskræft, end der ses for forskningsprojekter i prostata- og testikelkræft. Kræftens Bekæmpelse har i årsregnskabet for 2006 kanaliseret 22,3 mio. kr. til forskningsprojekter i kvindens kræftformer og 4,7 mio. kr. til mandens.
Ifølge Birgit Christensen fra Kræftens Bekæmpelses bevillingsenhed er forskellen mellem de to pengeposer ikke et udtryk for, at organisationen favoriserer enkelte kræftformer frem for andre, men udelukkende et udtryk for, at langt de fleste og bedste ansøgninger retter sig mod forskning i brystkræft og livmoderhalskræft.
Lille kendskab til sygdommen
I Patientforeningen for prostatakræftramte, Propa, mærker medlemmerne, at deres sygdom ikke er prioriteret på samme måde som andre kræftformer. Propa har sammen med sine brødreorganisationer i Norge og Sverige foretaget en undersøgelse af kendskabet til sygdommen blandt de forskellige landes befolkninger. Her skiller de 1.012 tilfældigt udvalgte danske respondenter over 15 år sig markant ud i forhold til nordmænd og svenskere:
Tre ud af fire danskere kender ikke til prostatakræft, hvilket er den klart laveste score blandt de tre lande, og kun 28 pct. af danskerne peger på prostatakræft som den mest udbredte kræftform blandt mænd.
Til sammenligning ved 83 pct. af svenskerne og 59 pct. af nordmændene, at kræftformen er den mest udbredte blandt mænd.
Ifølge formand for Propa, Poul Erik Pyndt, er tallene baggrund for en landsdækkende oplysningskampagne, der igangsættes i løbet af efteråret.
»Sundhedsvæsenet er ikke skrapt nok til at opfange mændene, og mændene er ikke bevidste nok om, hvad sygdommen indebærer. For mange mænd er det svært nok at tale om kræft, og hvis kræften ydermere er under bæltestedet, så fortrænger mændene det,« siger formanden for Propa.
På vegne af foreningen har Poul Erik Pyndt sendt et brev til sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen 2. januar, hvor han beder ministeren kommentere de ekstra lange ventetider for prostatakræftramte, og hvor han desuden appellerer til, at der sker en politisk opprioritering af indsatsen mod prostatakræft.
Folketingets Sundhedsudvalg har på baggrund af brevet rejst spørgsmålene til sundhedsministeren, men endnu har hverken udvalget eller Propa fået svar.
Kasper Tveden Jensen