Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital kæmper i øjeblikket en hård kampom at få den meget dyre og enorme partikelaccelerator, som er ekstrem præcis tilat ramme kræftsvulster.
Projekterne fylder begge en fodboldbane og har samme kapacitet – men Aarhus-projektet er altså 400 mio. kr. billigere.
Efter afleveringen af ansøgningerne til Sundhedsministeriet er det næste skridt i processen, at et udvalg med internationale eksperter bliver nedsat til at rådgive politikerne om, hvor partikelacceleratoren skal ligge.
I Aarhus anslår man, at centeret samlet set kommer til at koste 770 mio. kr. Heraf er 475 mio. kr. til udstyr og 295 mio. kr. til bygninger. Ifølge de folk, der har stået bag ansøgningen, er alle udgifter regnet med i det beløb, og selve byggegrunden er stillettil rådighed fra Region Midtjylland.
I København er prisen på centeret anslået til at være ca. 400 mio. kr. dyrere, i alt1,174 mia. kr., og det er især bygningerne, der er væsentlig dyrere. Også her siger Region Hovedstaden, at de vil stille byggegrunden til rådighed. Den udgør knap 150 mio. af det københavnske budget, men det ændrer ikke på, at der stadig er en forskel på omtrent 250 mio. kr.
Ifølge de ansvarlige i Aarhus beror den forskel på, at der ikke skal bruges ligeså mange penge i Aarhus på infrastruktur som i København. Det skyldes, at et partikelcenter i høj grad kan kobles op på den infrastruktur, der findes i forbindelsemed Det Nye Universitetshospital. Bl.a. er der ikke brug for ekstra el-forsyning, som man har meldt ud, at man har brug for i København. I København er der sat godt 200 mio. kr. af til infrastrukturen.
På Rigshospitalet forestiller man sig, at der er patientgrupper, som nu bliver behandlet i Aarhus og på Rigshospitalet, som i fremtiden kun vil blive behandlet det sted, der får partikelacceleratoren.
Det gælder bl.a. neurokirurgien for børn, siger Svend Aage Engelholm, som er en hovedkræfterne bag ansøgningen på Rigshospitalet. Han mener, at meget vil gå tabt på Rigshospitalet, hvis kanonen bliver placeret i Aarhus.
»Jeg frygter, at det vil betyde udtynding i ekspertisen og gå ud over forskningen, hvis den ikke kommer her. Det er vigtigt at have ekspertise helt i top mindst et sted i et land af vores størrelse, og det har vi,« siger han.
I Aarhus er det overordnede mål, at der kommer partikelterapi til Danmark.
»Vi er meget tilfredse med, at et internationalt udvalg skal tage stilling til placeringen. Hvis det ender med at pege på et andet sted end Aarhus, så accepterer vi den faglige indstilling. Vi er ikke med i kampen for at opnå prestige,« siger professor og overlæge på onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Cai Grau, som er bagmændene til ansøgningen fra Aarhus.