Henning Rud Andersen, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital, har netop fået godkendt sin opfindelse, en kunstig hjerteklap, som kan indføres via pulsåren i lysken, af U.S. Food and Drug Administration (FDA).

FDA skriver i en pressemeddelelse, at en kunstig hjerteklap er godkendt til behandling i USA. Og Henning Rud Andersen bekræfter, at der er tale om hans opfindelse, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere eller komme ind på, hvad det betyder for ham økonomisk. Til Opfinderrådgivningen har han tidligere fortalt, at en godkendelse vil betyde, at 400 amerikanske hospitaler står klar til at indføre de kunstige hjerteklapper gennem lysken.

Den kunstige hjerteklap har også for nylig været en stor, personlig succes for overlægen, idet hans far tidligere på året fik en vellykket operation og blev behandlet for en alvorlig hjertesygdom med sønnens opfindelse.

»Det er dejligt at opleve, at min opfindelse kommer mange patienter til gavn, nu også min far. Det var fantastisk at se ham gå rundt på afdelingen, mindre end 24 timer efter han havde fået indsat sin hjerteklap. Det var jo dét, der var hovedformålet med min opfindelse, at undgå operation og det tunge efterforløb,« sagde Henning Rud Andersen dengang til Dagens Medicin.

Pioner
Henning Rud Andersen er pioner inden for den tidlige udvikling af kunstige hjerteklapper. Han fik omkring 1990 en ide om, at kunstige hjerteklapper skulle kunne sættes ind i hjertet uden at åbne brystkassen og uden at koble patienten på en hjerte-lunge-maskine.

Opfinderrådgivningens hjemmeside Opfind.nu har for nylig haft en thrilleragtig artikel om den kunstige hjerteklaps historie. Ifølge artiklen blev hjerteklappen solgt på licensaftale i 1993, og der skulle gå 14 år, før den blev klar til markedet i 2007.

Virksomheden Stanford Surgical Technology lavede en licensaftale med Henning Rud Andersen i 1993 — den var på på 10.000 dollar og med et loft på royalties på i alt 750.000 dollar. Derpå skete der intet med hjerteklappen i lang tid. Virksomheden skulle udvikle klappen, men det gjorde de ikke. Så tog Stanford Surgical Technology navneforandring til Heartport, og Heartport blev opkøbt af Johnson & Johnson, der er en verdensomspændende virksomhed inden for medico. I de sidste dage, før handelen faldt på plads, forlod Johnson & Johnsons udviklingsdirektør, Stanton J. Rowe, virksomheden og købte licensaftalen på ’The Andersen Patent’, skriver Opfind.nu.

Rowe købte licensaftalen sammen med et hold bestående af en amerikansk professor, teknologifolk og forretningsmænd. De stiftede virksomheden Percutaneous Valve Technologies (PVT), og de gik i gang med at udvikle hjerteklappen, hvilket Henning Rud Andersen fik en rolle i. Først 16. april 2002 skete det store gennembrud. Den franske læge Alain G. Cribier opererede en af den danske læges hjerteklapper ind i en kræftpatient, der havde en forkalket hjerteklap, som skulle udskiftes. Og det lykkedes.

Ikke så lang tid efter købte den internationale medicovirksomhed Edwards Lifesciences ifølge Opfind.nu licensen til The Andersen Patent for 255 mio. dollar af PVT.  

I 2006 begyndte en patentkrig i retten i henholdsvis London og Düsseldorf, hvor en konkurrerende virksomhed gik ind og hævdede, at The Andersen Patent ikke var det papir værd, det var skrevet på.

Den anden virksomhed havde lavet en kopi af hjerteklappen og kæmpede for at få lov at sælge den. Patentet blev i første omgang erklæret gyldigt af retten. Henning Rud Andersen og licensejerne fik fuld hånds- og halsret over den kunstige hjerteklap, og modydelsen til lægen og to medopfindere var et hemmeligt, stort engangsbeløb samt en fast årlig betaling frem til maj 2011, hvor patentet udløb.  

Omsat for milliarder
Man kan ifølge Opfind.nu se i Opfinderrådgivningens effektmåling for 2000-2009, at The Andersen Patent alene 2007-2009 omsatte for over tre milliarder kr., og at der er udbetalt et anseligt millionbeløb i royalties til opfinder.

Salget af den kunstige hjerteklap har mindst rundet fire milliarder kr., og det vurderes, at der er blevet opereret ca. 30.000 hjerteklapper ind i mennesker i Europa. I USA er det slet ikke begyndt endnu.

Klappen er først nu blevet godkendt til behandling i USA. Edwards Lifesciences kan ifølge Opfind.nu søge om at forlænge patentet med to-fire år, fordi det ikke nåede at blive kommercielt udnyttet inden udløbet i foråret 2011. I så fald får Henning Rud Andersen og hans medopfindere økonomisk del i salget under forlængelsen.