Hvert år får omkring 50 danske børn stråleterapi, fordi de har en kræftsvulst.
I dag bliver en del af disse patienter sendt til Tyskland, Sverige eller USA for at blive strålet med protoner, for blandt eksperterne er der ingen tvivl om, at denne form for stråling er langt mere skånsom over for børnene.
En af dem, der er fortaler for partikelterapi til børn, er Karsten Nysom, som er overlæge på Rigshospitalets børneonkologiske afdeling.
»Mange tror, at behandling med partikler til kræft er bedre til at behandle knuden, men sat helt på spidsen kan protoner det samme som almindelige stråler inde i knuden. Men protoner gør langt mindre skade på det omgivende raske væv,« siger Karsten Nysom.
»Og det er oplagt at begrænse skaderne på det raske væv især for en gruppe, hvor mange overlever, og overlever mange år efter en kræftsygdom,« siger Karsten Nysom med henvisning til de unge kræftpatienter. »De skader, strålerne kan udrette i det raske væv, er større hos børn, hvor vævet ikke er færdigudvokset,« siger han.
Ifølge Karsten Nysom ville man i dag sende ca. 90 pct. af børnecancerpatienterne i partikelterapi, hvis behandlingen fandtes i Danmark.
En af senfølgerne ved strålebehandling er sekundær kræft. Hos børnene betyder det, at de efter at være blevet behandlet for deres kræftsygdom f.eks. kan få leukæmi, brystkræft eller en hjernetumor, siger Karsten Nysom.
I Norden har personer behandlet for kræft i barnealderen en risiko på 13 pct. Strålebehandlingen fordobler denne risiko. Med behandling med protoner forventes, at risikoen kommer helt ned på to til tre pct. Bl.a. derfor har man i flere stater i USA valgt, at børn og unge, der skal i stråleterapi, skal tilbydes behandling med protoner.
15 børn sendt til udlandet
Ifølge Karsten Nysom blev 10-15 børn sidste år sendt til protonbehandling i Sverige, Tyskland eller USA. Og havde man haft et center i Danmark, havde hverdagen for deres familier været væsentlig nemmere.
»Velfungerende familier klarer de to måneder i USA, som en behandling tager, men for de socialt svageste familier vil det ikke altid være muligt. Og hvis et barn skal behandles, skal begge forældre så tage med, og hvis de skal det, hvad så med de øvrige søskende?« spørger Karsten Nysom.
Ud over at repræsentere en forbedret form for strålebehandling ved en række kræftformer hos børn har protonbehandling også vist sig at have god effekt på visse hjernetumorer, modermærkekræft i øjet og kordomer, som er en sjælden form for langsomtvoksende knoglesvulster, siger professor og leder af onkologisk afdeling på Rigshospitalet, Hans von der Maase.
»På disse områder foreligger der evidens på et vist niveau, men det er ikke baseret på randomiserede forsøg, og man skal nok ikke forvente, at vi når et højere evidensniveau. Det drejer sig om 100-150 patienter om året, men derudover er det min vurdering, at mellem 1.500 og 2.000 patienter med en række andre kræftsygdomme vil kunne tilbydes partikelterapi som led i kliniske forsøg ,« siger han.
»Det er en mere præcis strålebehandling, som skåner det omkringliggende væv. Og det er et klart fremskridt, idet man dermed kan reducere risikoen for senfølger af strålebehandlingen, herunder risikoen for udvikling af sekundær kræft. Men evidensen er ikke, som vi normalt kræver det, baseret på randomiserede forsøg,« siger Hans von der Maase.
Svært at forklare til forældre
Efter hans vurdering ville det være meget vanskeligt at lave randomiserede forsøg, hvor den ene gruppe får protonbehandling, mens den anden gruppe får almindelig strålebehandling, når nu man ved, at protonbehandlingen er langt mere præcis.
»Over for et forældrepar ville det være meget svært at forklare, at der skulle trækkes lod mellem partikelterapi og almindelig strålebehandling med vores viden om partikelterapiens større præcision,« siger Hans von der Maase.
»Jeg synes derfor, at den foreliggende evidens er tilstrækkelig til at bruge partikelterapi som behandling inden for en begrænset gruppe af kræftsygdomme,« siger han.
»Inden for de andre kræftsygdomme må det foregå som led i udvikling og forskning.«
Af samme grund har Hans von der Maase som en del af Second Opinion-udvalget ikke været med til at sende patienter til partikelterapi under ordningen om eksperimentel behandling i udlandet.
»Vi har haft sager om partikelterapi, men hvis vi har vurderet, at det var en behandlingsform, som kunne komme på tale, har vi anbefalet, at patienten blev vurderet på en afdeling med den højeste ekspertise i Danmark, idet vi betragter partikelterapi under ordningen om højtspecialiseret behandling i udlandet,« siger han.