Michael Sprehn sætter venstre hånds pegefinger på den yderste del af den lange tynde spinalnål, giver den et let tryk nedad, så den danner en halvbue, og slipper. Nålen retter sig straks ud til en snorlige position.

Med en tilsyneladende identisk spinalnål gentager Michael Sprehn demonstrationen, men denne nål er tilsyneladende af en blødere og spinklere kvalitet og forbliver krum og skæv, når trykket slippes. 

Michael Sprehn er overlæge på anæstesiologisk-intensiv afdeling på Odense Universitetshospital. Spinalnåle til rygmarvsbedøvelse af patienter er et dagligt arbejdsredskab for ham og lægekollegerne på afdelingen.

Når nålen føres ind mellem to led i rygsøjlen, skal de kunne stole 100 pct. på, at den retning, de tror nålen bevæger sig i, er den korrekte. Derfor fik anæstesilægerne på afdelingen problemer, da de for nylig fik nye leverancer af spinalnålene: Nålene blev deforme og ubrugelige, hvis de kom i kontakt med en ryghvirvel under bedøvelsen.

»Da vi modtog de første pakninger, så vi med det samme, at det ikke var den samme type nåle, vi tidligere havde haft til vurdering og afprøvning. Leverandøren forsikrede vores centrale indkøbsafdeling i regionen, at der var tale om et forbedret produkt. Derfor gav vi nålene en chance, men efter et par måneder stod det klart for os, at nålene var alt for bløde. Konsekvensen har været, at patienterne har fået unødvendige ekstra stik, og at vi har været nødt til at skifte til en større og kraftigere nåletype,« siger Michael Sprehn.

Bekymret over kvalitet
Anæstesilægerne i Odense har nu fået en nåletype, de er tilfredse med, men eksemplet illustrerer en udvikling, som har fået Michael Sprehn til at reagere.

»Jeg er som læge og fagmand afhængig af at få forbrugsvarer af en ensartet, høj kvalitet, når jeg behandler patienter. Derfor er jeg tiltagende bekymret over kvaliteten af de forbrugsvarer, jeg får i hænderne i mit daglige arbejde,« siger han.

»Hovedparten af de arbejdsredskaber, vi anvender i anæstesien, er engangsudstyr. Vi vil gerne have, at tingene er ens, så vi ved, hvordan de fungerer – både af hensyn til vores tid, men først og fremmest fordi fejlagtige produkter kan være en sikkerhedsrisiko. Desværre er det min oplevelse, at markedet for engangsartikler de senere år er blevet oversvømmet med billige kopiprodukter, som ikke lever op til den normale standard,« mener Michael Sprehn.

Ud over spinalnålene har afdelingen bl.a. haft problemer med sprøjter, centrale venekatetre, afvaskningspinde, engangshandsker og proceduresæt (læs beskrivelsen i tekstboks).

Svigtende kvalitetskontrol?
Inden indkøb af engangsartikler sendes i licitation, er læger og sygeplejersker i Region Syddanmark selv med til at opstille detaljerede krav til specifikationerne af udstyret. Sikkerhed og garanti for stabile leverancer vægtes højere end lav pris, men prisen vægtes dog relativt højt, når der er tale om engangsartikler.

I den fase er det almindeligt at bestille vareprøver fra firmaerne til vurdering og afprøvning. 

Mange engangsartikler af ringe kvalitet frasorteres hurtigt, men Michael Sprehn er alligevel forbavset over, at producenterne overhovedet sender dem.

»Nogle af de vareprøver, jeg har set til vores udbud, er så ringe, at man må spørge sig selv, om producenten overhovedet ved, hvad de skal bruges til,« siger Michael Sprehn. 

Han fortæller, at problemerne med underlødige engangsprodukter ofte først viser sig, når de er leveret: Afprøvede eksemplarer kan være af glimrende kvalitet, men når varerne leveres, er det en anden og væsentlig ringere kvalitet.

»Vi stoler på, at leverandørerne er professionelle og har styr på kvalitetskontrollen af deres produkter – og langt de fleste af vores leverandører laver da også produkter, vi er tilfredse med. De eksempler, vi har set på kvalitetsproblemer med forbrugsvarer, tyder desværre på, at nogle firmaer har problemer med den interne kvalitetskontrol. Ofte skyldes problemerne, at den danske leverandør ikke har detaljeret viden om produktet. Den danske leverandør bestiller måske varen fra et moderselskab et andet sted i Europa, og moderselskabet får varen produceret et sted i Fjernøsten. Hvis varen så leveres direkte til os, forsvinder firmaets kvalitetskontrol,« vurderer Michael Sprehn. 

Anæstesiafdelingen i Odense kontrollerer selv engangsartiklerne, inden de tages i brug, og har ikke haft sager, hvor defekte varer direkte udgjorde en fare for patientens helbred.  For afdelingen ligger den største daglige irritation i at skulle bruge ekstra tid på produkter, som ikke fungerer, som de skal, mener afdelingssygeplejerske Anita Steengaard.

Hvem skal kontrollere?
»Vi er ligesom alle andre afdelinger underlagt stigende effektivitets- og produktivitetskrav. Presset på vores tidsforbrug er større, end det var tidligere. Tingene skal bare fungere. At vi ser flere kvalitetsproblemer med engangsvarer, skyldes nok også, at vi er blevet mere kvalitetsbevidste. Vi finder os ikke i dårlige kvaliteter,« siger Anita Steengaard.

Engangsudstyr er en del af over 500.000 forskellige typer medicinsk udstyr på markedet. Lægemiddelstyrelsen har som myndighed ansvar for kontrollen med medicinsk udstyr. Men styrelsen erkender, at det er en umulig opgave at have detaljeret viden om de mange produkter, og opfordrer derfor fabrikanter og brugere til selv at bidrage til at løse problemer.

»Lægemiddelstyrelsen vil gerne have indberetninger, når det først er gået galt. Når myndighederne ikke har ressourcer til at overvåge området, står jeg ret alene med ansvaret for at afgøre, om varen er i orden. Men hvis jeg og andre ansatte i sundhedsvæsenet skal bruge endnu flere ressourcer på kontrol af kvaliteten af engangsartikler, er der desværre kun et sted, vi kan tage tiden fra – og det er fra patienterne,« siger Michael Sprehn.