Langt flere kan få gang i sexlivet med penisprotese

Når Viagra og andre lægemidler ikke er nok, er der stadig hjælp at hente for impotente mænd.

En netop færdiggjort tilfredshedsundersøgelse blandt 26 danske mænd, der har fået indopereret en ny generation af penisprotese, viser, at 85 pct. er tilfredse, og at 92 pct. vil anbefale protesen til andre.

Det er imponerende høje tal, og det får forskerne bag undersøgelsen, professor i urologi og overlæge ved urologisk afdeling på Herlev Hospital, Jens Sønksen, og ph.d.-studerende og læge Mikkel Fode til at slå et slag for proteserne, som ifølge de to læger ikke er så udbredte, som de burde og kunne være.

»Jeg er ikke i tvivl om, at i hvert fald dobbelt så mange kunne få glæde af en penisprotese. Det, der mangler, er. at praktiserende læger og urologer opdager, at denne mulighed findes, og at det er en god og sikker mulighed,« siger professor i urologi og overlæge ved urologisk afdeling på Herlev Hospital, Jens Sønksen.

Svær rejsningsdysfunktion er et udbredt problem, der rammer op mod 10 pct. af mænd over 60 år. En penisprotese består af kunstige svulmelegemer, der indopereres i penis. Ved tryk på en pumpe fyldes de med saltvand fra et reservoir, og det giver manden en rejsning, der ligner den naturlige.

De to aflange kamre, der kommer i størrelser fra 12 til 24 cm, og med ’extenders’ i forskellige længder, bliver ved hjælp af en udvider ført ind i penis’ svulmelegemer. 
»Det er vigtigt, at protesen passer nøjagtigt, og derfor kan man få tutter til at sætte på kamrene i forskellige længder, så man også kan ramme en længde på for eksempel 19 cm,« forklarer Jens Sønksen.

Pumpen, der skal føre saltvandet fra reservoiret over i kamrene, når manden ønsker sig rejsning, bliver placeret i pungen.

»Vi kalder den ’mandens tredje sten’, fordi den bliver placeret sammen med testiklerne. Når manden så ønsker rejsning, skal han trykke omkring syv gange på pumpen, som fører saltvand fra reservoiret over i kamrene, der spiler sig ud, og så opnår manden en rejsning. Når han ønsker, at rejsningen skal ophøre, er der en knap ved pumpen, der sender vandet tilbage i reservoiret,« forklarer Jens Sønksen.

Saltvandsreservoiret bliver indsat ved blæren. Det hele foregår gennem et lille snit på cirka to centimeter, som bliver lagt mellem pungen og undersiden af penis. Den effektive operationstid, fra der åbnes, til der er lukket ned, er på mellem 60 og 80 minutter.

»Det er en behandling, der virker,« siger de to kilder samstemmende, og de bliver bakket op af resultatet af deres egen tilfredshedsundersøgelse.

Internationale undersøgelser viser desuden, at partnere til mænd, der har fået indopereret samme type protese, har en tilsvarende høj tilfredshed. 

Permanent impotens
En penisprotese er relevant for en mand, der er svært impotent i en grad, hvor hverken piller eller injektioner, der kan give rejsning, har nogen effekt. Manden skal desuden have et ønske om at have et sexliv.

Typisk er det mænd med hjerte-kar-sygdomme, diabetes, nervesygdomme, rygmarvsskader og prostatacancer, der er kandidater til operationen.

»Det er mænd, der har haft rejsningsbesvær længe. De har prøvet alle muligheder uden resultat. Man får ikke foreslået en protese på dag ét, og man får tid til at tænke sig om,« fortæller Mikkel Fode.

Tid til at tænke er vigtigt, for har man først fået en protese, er svulmelegemerne i penis ødelagt af udvidelsen. Efter operationen er der ingen vej tilbage. Til gengæld kan mændene i høj grad være i fred, når de først har fået indsat protesen. Forekomsten af mekaniske problemer, hvor protesen på den ene eller anden måde går i stykker, er kraftigt nedbragt med de nye proteser, så risikoen nu er omkring 5 pct. over en femårsperiode. Infektionsrisikoen er også minimeret og er nu omkring 3 pct. 

Fordomme og tabu
Alligevel bliver der i Danmark og Skandinavien kun indsat 6 proteser pr. 1 mio. indbyggere årligt, mens det tilsvarende tal i USA er 55 proteser, fortæller Jens Sønksen. Det bør dog ændre sig, for med den nye tilfredshedsundersøgelse er der endelig belæg for at sige, at penisproteser både fra lægens og patientens synspunkt er noget, der dur.

»Vores studie er det første danske, der viser, at vi kan holde infektionsrate og mekaniske problemer nede, som de kan i USA. Tidligere studier viste infektionsrater på op til 37 pct., og det har måske givet en vis konservatisme i forhold til at bruge penisproteser,« siger Jens Sønksen.

Men den væsentligste faktor for den ringe anvendelse af penisproteser er dog ifølge de to læger, at der simpelthen er for lidt og for ringe viden om proteserne. Det skyldes både fordomme, og at der er tale om et tabubelagt område. 

»Rejsningsbesvær er ikke noget, man taler om, og det er synd, for det er hyppigt, og det betyder enormt meget for livskvaliteten. Faktisk indikerer nogle studier, at mænds selvtillid – også den faglige – falder, når de får rejsningsbesvær. Men det er tabubelagt, og der mangler oplysning,« understreger Mikkel Fode.

»Jeg er ikke i tvivl om, at der mangler noget viden ude i miljøerne. Det er ikke, fordi folk ikke følger med, men bl.a. fordi der er kommet denne nye behandling,« supplerer Jens Sønksen.

De første proteser
Fordomme om behandlingen spiller også ind, mener de to. De allerførste penisproteser blev udviklet i tiden omkring de store verdenskrige. Dengang indsatte man simpelthen en stav, en såkaldt ’stavprotese’.

Sidenhen er proteserne blevet videreudviklet, men der har været problemer med infektioner og med mekanikken, og Mikkel Fode mener, det præger lægerne i dag.

»De henviser ikke særligt mange, og det må også skyldes en idé om, at der er flere komplikationer forbundet med proceduren, end der reelt er,« fortæller han.

Mikkel Fode og Jens Sønksen har dog tænkt sig at gøre deres til at oplyse om de nye, meget sikre penisproteser. Tilfredshedsundersøgelsen skal omsættes til videnskabelige artikler og publiceres, og deres resultater skal præsenteres på konferencer. Derudover overvejer de et samarbejde med bl.a. Prostatacancerforeningen, og de holder foredrag og deltager på forskningsdage.

»Vi har en forpligtelse over for vores kolleger til at udbrede vores viden, nu hvor vi for alvor kan slå på praktisk anvendelighed ud fra vores egen erfaring,« understreger Mikkel Fode.

Med eller uden oplysning forventer de dog en stigning de kommende år. Med udgangspunkt i udviklingen i USA regner de med, at den stadig større forekomst af prostatacancer vil lede til flere potentielle patienter, ligesom de demografiske tendenser i retning af flere ældre og flere overvægtige medfører stigende forekomst af impotens – og dermed kan betyde mere arbejde til de to læger.

»Vi bliver ældre, samtidig med at forekomsten af en række sygdomme stiger. Vi tror faktisk på, at de 20 patienter, vi opererer om året, fordobles af sig selv,« siger Mikkel Fode.