Det bliver moderfryseren over dem alle, når Statens Serum Institut (SSI) til marts åbner Den Nationale Biobank i en ny, computer- og robotstyret bygning på Ørestads Boulevard i København.
Biobanken bliver blandt verdens største og mest moderne og kan huse 15 millioner biologiske prøver fra for eksempel blod, væv og DNA.
En ydervæg på 200 mm i armeret beton skal beskytte de biologiske prøver, der er frosset ned til minus 80 eller minus 196 grader i kvælstoftanke. Men står det til Seruminstituttet, bliver Den Nationale Biobank alt andet end en barrikaderet fæstning med sit eget biologiske liv.
Den Nationale Biobank skal være koordinerende bindeled til andre frysere med biologisk materiale, som findes rundt om på de danske hospitaler.
Statens Serum Institut har ikke reklameret meget for det ambitiøse projekt, men det er kun, fordi alle arbejder hårdt på at blive færdige til deadline, forklarer instituttets sektordirektør, Mads Melbye, som har ansvaret for den nye biobank.
»Det er ikke vores biobank. Biobanken er til almenvellets bedste, og vi er utroligt interesseret i at høre fra folk, der gerne vil samarbejde og have prøver opbevaret her,« siger Mads Melbye.
I flere år har forskere og industri råbt på nødvendigheden af, at vi i Danmark får en stor biobank med en infrastruktur, der gør det muligt at udnytte de millioner af biologiske prøver, som kan tegne et præcist billede af sygdom og sygdomsudvikling hos enkelte individer. Med en bevilling på 150 millioner kr. fra Novo Nordisk Fonden, Videnskabsministeriet og Lundbeckfonden bliver den drøm nu til virkelighed. Pengene skal ikke kun dække opførelse og drift af den nye bygning, men også et nyt dansk bioregister med detaljeret information om, hvilke biologiske prøver der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen.
Styrker dansk konkurrenceevne
Initiativet skal manifestere Danmark som et konkurrencedygtigt land inden for den sundhedsvidenskabelige forskning. Danmark er i forvejen anerkendt for at have nogle af verdens bedste registre, og det unikke cpr-nummersystem gør det muligt meget udførligt at følge en borger – og en patient – fra vugge til grav. Man kan trække data ud om skolegang, uddannelse og familietilknytning og knytte demografiske forhold til eksempelvis medicinforbrug og udviklingen af bestemte sygdomme.
Det, man har manglet, er den biologiske dimension, som man nu får tilført med en national biobank. Den mest nærliggende tanke er, at forskere inden for forskellige sygdomsområder kan studere, hvilke typer patienter der responderer godt og dårligt på en bestemt type medicin. Forskning i mere individualiseret behandling og evnen til at tegne personprofiler af de enkelte patienter er i stærk vækst. Biobanken bliver et stærkt redskab i danske forskeres bestræbelser på at vinde det internationale kapløb om udviklingen af biomarkører.
Ifølge Mads Melbye skal brugere af biobanken ikke begrænses til forskere på universiteter og i hospitalssektoren. Det er også vigtigt at få engageret den store danske farma- og biotekindustri i offentlig-private samarbejdsprojekter.
»Så længe der er transparens, og forskningen kommer os alle til gode, giver det kun god mening at inddrage industrien. Forskning i individualiseret behandling er meget kostbar, og her er det for eksempel oplagt, at virksomhederne er med til at finansiere forskningen og gør brug af den danske infrastruktur til at gennemføre kliniske forsøg, hvor man kan følge det enkelte individ over tid.«
Begynder med seks millioner prøver
Udgangspunktet for biobanken bliver de cirka seks millioner biologiske prøver, som Statens Serum Institut gennem årene har fået tilsendt fra hele landet. Med åbningen af den nye biobank bliver prøverne i langt højere grad systematiseret og gjort tilgængelige for forskere, der vil foretage specifikke analyser, og som vil kunne danne sig et godt overblik over, hvilket materiale der er til rådighed.
»På sigt håber vi at kunne udvide samlingen med biologisk materiale fra en stor national befolkningsindsamling. Det vil øge mulighederne for at studere raske individers biologi og forhold forud for sygdomsudvikling og stille dansk sundhedsvidenskabelig forskning utroligt stærkt,« siger han.
Mads Melbye regner med, at biobanken hvert år vil få op mod en halv million nye prøver, og der er en stående invitation til alle interesserede i sundhedssektoren om at bidrage. På landets sygehuse findes der en række frysere – eller minibiobanker – som er samlet ind af ildsjæle og brugt til forskning lokalt. Prøverne behøver ikke nødvendigvis at blive opbevaret centralt, men det er vigtigt, at de bliver registreret og håndteret på samme standardiseret måde, så de kan indgå i et nationalt register, fremhæver Mads Melbye.
Forhåndsaftaler
Statens Serum Institut har allerede indgået forhåndsaftaler med store, centrale biobanker i Danmark. Det gælder Dansk Cancerbiobank, som åbnede sidste år og har en central registrering af alle blod- og vævsprøver inden for kræftområdet. Også DNA-biobanken på Rigshospitalet og Patobank, hvor patologiske prøver bliver samlet, er fra begyndelsen tænkt med i det store virtuelle netværk, som er en del af konceptet.
Som Mads Melbye siger, skal en forsker hvor som helst i landet kunne finde frem, hvad der for eksempel findes af biologisk materiale på sklerosepatienter i alderen 20-39 år. Så præcist skal man kunne søge, lyder ambitionen.
Erfaringerne fra Dansk Cancerbiobank viser, at det er hensigtsmæssigt at forankre indsamlingen og opbevaringen af prøver lokalt på sygehusene. Det mener Estrid Høgdall, som er national leder af Dansk Cancerbiobank.
»Jeg kan ikke se, at det skulle være nogen fordel at opbevare alle prøver centralt og for eksempel fysisk sende dem ind til Den Nationale Biobank. I Dansk Cancerbiobank indsamler, registrerer og opbevarer vi prøverne efter nationale anbefalinger. Vi har fundet ud af, at det er optimalt, at indsamling af blod og væv foregår på hospitalsafdelingerne og af det personale, der har ekspertisen. For at det skal være en succes, er det vigtigt, at der en fælles infrastruktur for alle afdelinger,« siger Estrid Høgdall.
Det primære formål med Dansk Cancerbiobank er at indsamle biologisk materiale, som kan anvendes af forskerne, og som kan bidrage til udviklingen af individuelt målrettede behandlinger til kræftpatienter. Med en test kan man i dag finde eksempelvis de patienter med brystkræft, som har et unormalt højt antal såkaldte HER2-receptorer, og som dermed har gavn af behandlingen med det biologiske lægemiddel Herceptin. Det er en af målsætningerne at kunne bidrage til udvikling af sådanne markører for, hvilke patienter der responderer godt på en behandling.
Ifølge Estrid Høgdall er samarbejdet med Den Nationale Biobank en oplagt videreudvikling af et netværk, som kun bliver bedre, når man synliggør, hvordan data skal indsamles og registreres.
Sideløbende med opbygningen af en national biobank arbejder Mads Melbye og kollegerne i nordisk regi med at få udvidet det nationale netværk til et nordisk netværk for Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark.
De fem lande har vedtaget nogenlunde samme infrastruktur for opbygningen af nationale biobanker, og hvis man kobler dem, kan man få et større antal prøver, som giver flere muligheder for at undersøge også mere sjældne sygdomme. I den indledende fase, hvor alle de nordiske lande har skullet købe udstyr til biobankerne, har det nordiske samarbejde gjort det muligt at købe ind i fællesskab og presse priserne, forklarer Mads Melbye.
Godt initiativ
Men hvis alle lokale frysere skal bindes sammen i et nationalt netværk, kræver det også, at de enkelte sygehuse går med i samarbejdet. Inspirationen kan måske findes i Region Midtjylland, hvor Medicinsk Forskningslaboratorium, Institut for Klinisk Medicin, uafhængigt af Den Nationale Biobank er ved at forberede en samling af de århusianske sygehuses biobanker på det nye universitetshospital i Skejby.
Ifølge professor Jan Frystyk, som er en af de ansvarlige for arbejdet, findes der anslået omkring 100.000 liter biologiske prøver på de tre århusianske sygehuse, hvilket svarer til cirka 85 procent af regionens samlede mængde prøvemateriale. Ved at få prøverne registreret i en samlet database vil det være nemmere at samle dem, når flyttefolkene skal transportere dem til Skejby.
»Det rummer store perspektiver, fordi vi med en samlet registrering meget bedre kan genbruge allerede indsamlet biologisk materiale i nye sammenhænge,« siger Jan Frystyk.
Projektet er kun lige sat i søen, og derfor har Jan Frystyk heller ikke talt med Statens Serum Institut endnu. »En national biobank er et godt initiativ, og det er oplagt, at vi skal diskutere et samarbejde,« siger han.