Ved hjælp af energimålere og et softwareprogram kan brugerne af Smart Grid overvåge energiforbruget og overlade det til systemet at oplagre og forbruge el, når prisen er rigtig, slukke apparater, når de ikke er i brug, og finde fejl som vandskader mv.

På den måde kan systemet begrænse forbruget af el, vand og varme på de nye sygehuse og mindske belastningen af elnettet.

Besparelserne ved at bruge Smart Grid er, ifølge GridManagers ejer og direktør, Mogens Birkelund, så store, at de kan betale investeringen i produktet tilbage på et år.

GridManager tilbyder at stille systemet gratis til rådighed, mod at de har driften i de første år. GridManager vandt for nylig den internationalt anerkendte IBM-pris ’Best Industry Solution for Energy and Utilities 2011’ for udviklingen af Smart Grid.