Når unge med psykoser i dag har et langt bedre tilbud om hjælp og behandling, end de havde for ti år siden, skyldes det i høj grad de tanker og iagttagelser, overlæge Merete Nordentoft gjorde sig, da hun for ca. 12 år siden arbejdede på sin ph.d.-afhandling.
Ildsjælen Merete Nordentoft har med en kombination af personlig ihærdighed, gåpåmod og solid faglig dokumentation overbevist kollegaer, embedsmænd og politikere om, at det nytter at sætte ind med en tidlig og massiv behandlingsindsats over for de unge med psykoser. Merete Nordentoft og OPUS-behandlingsprogrammet har på få år skabt resultater for en stærkt udsat patientgruppe, som nationalt og internationalt har vakt genklang.
Merete Nordentoft undersøgte under arbejdet med sin ph.d.-afhandling hjemløshed, social integration og livskvalitet blandt psykiatriske patienter i København og så, at især de yngre klarede sig skidt.
»Risikoen for at komme ud i kriminalitet, begå selvmord, blive hjemløs eller få misbrugsproblemer fylder meget i de første år blandt unge med psykoser. Det er en kritisk periode, og der er med andre ord gode argumenter for at sætte ind med en tidligere indsats og rykke indsatsen for unge skizofrene frem,« siger Merete Nordentoft.
Det var de tanker, som fire år senere i 1998 førte til ideen om at sætte ind med en tidlig opsporing og en effektiv indsats og indføre et ambulant behandlingstilbud til unge med psykoselignende symptomer, OPUS Opsporing af Unge Psykotiske i Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Ideen om at supplere det eksisterende behandlingssystem med opsøgende psykoseteams var ikke Merete Nordentofts egen. Inspirationen kom fra Storbritannien og USA, hvor undersøgelser havde vist, at der var god evidens for værdien af at bruge opsøgende psykoseteams blandt hjemløse, og dermed også i et vist omfang anfægte den etablerede behandling inden for hospitalspsykiatrien.
Kontinuitet
OPUS begyndte som et forsøgsprojekt tilknyttet Bispebjerg Hospital, men blev fra årsskiftet gjort permanent, udvidet og delt i tre enheder, hvor de to andre enheder i dag er placeret på Hvidovre Hospital og Rigshospitalet. Målet er at knytte den unge psykotiske til et fast team af behandlere. Det sikrer samspil og sammenhæng mellem den ambulante, den sygehusbaserede og den sociale indsats.
Siden begyndelsen i 1998 har OPUS haft megen politisk medvind og forståelse, som gennem årene har udmøntet sig i bevillinger på 45 mio. kr., og yderligere 11 mio. kr. til forskningsprojekter.
»Tanken om, at tidlig intervention kan afbøde konsekvenserne af en frygtet sygdom, giver politisk forståelse og medvind. At vi efterfølgende har dokumenteret, at det opsøgende arbejde har betydet, at de unge skizofrene har færre alvorlige symptomer og mindre misbrug, er resultater, som har skabt international respekt og gennemslagskraft,« mener Merete Nordentoft.
Opbakning fra og tæt samarbejde med de pårørende har også bidraget til den politiske forståelse af betydningen af OPUS arbejde.
»De pårørende får megen hjælp,og ved altid, hvordan de kan komme i kontakt med os. De støtter alt, hvad de kan, og vi ser dem som vores nærmeste samarbejdspartnere, og vores største ressource, hvis lige ikke findes. Tilsvarende ser vi patienten som en længe ventet gæst, som vi er glade for at få besøg af og prøver at lokke til at blive længe. Patienten er en samarbejdspartner, hvis indsigt og indstilling er afgørende for forløbets udfald,« siger Merete Nordentoft.
Lang vej endnu
Det forskningsarbejde, der har været knyttet til OPUS-projektet, er det største i international sammenhæng, hvad angår behandlingsindsatsen over for debuterende psykose. Men selv om OPUS har vist sig at være et yderst gavnligt tilbud til de unge psykisk syge, er der fortsat lang vej endnu.
Det Nationale Indikatorprojekt for skizofrenis mål om, at mindst 50 pct. af de unge skal være i behandling inden for seks måneder efter deres sygdomsdebut, er ikke nået. Heller ikke i de områder af landet, København og Århus, hvor OPUS-behandlingsprogrammet tilbydes. Kun knap en tredjedel af patienterne med debuterende skizofreni kommer i kontakt med de lokale OPUS-teams inden for tidsfristen.
»Skizofreni er fortsat en voldsomt tabubelagt og stigmatiserende sygdom, som gør, at mange tøver med at opsøge hjælp. Der ligger en enorm selvovervindelse i den proces, at de kommer til os. Vi ved også fra Norge, at flere ressourcer til bred markedsføring med kampagner i medierne kan have betydning for resultaterne. I Norge når de inden for bare 4-5 uger halvdelen af de unge, der debuterer med psykoser. Den form for indsats har vi ikke haft midler til endnu. At OPUS nu er blevet dækkende for hele HS og forhåbentlig vil kunne udbredes til hele den kommende Region Hovedstaden vil givet også få betydning for, hvor mange vi kan hjælpe,« mener Merete Nordentoft.
Og så lige en oplysning til orientering: Ordet OPUS er tvetydigt. I denne sammenhæng udlægges det som en forkortelse Opsporing af Unge Psykotiske. Men i bogen 'Unge med psykose en integreret indsats' fra 2002 skriver Merete Nordentoft:
»Navnet OPUS er lånt fra musikkens verden. OPUS er således ikke en forkortelse, men en betegnelse, der er valgt for at afspejle initiativtagernes ønske om øget samspil mellem de forskellige parter, der er involveret i behandling af og støtte til yngre mennesker med psykose.«
Sammenhæng, samspil og planlægning er helt afgørende. Læger, sygeplejersker, socialrådgivere, psykologer, ergoterapeuter, erhvervskonsulenter og alle andre, der er i kontakt med den unge skizofrene, skal kende både egen og andres rolle i orkesteret, for at opnå det bedst mulige resultat.
»Hver enkelt kontaktperson i teamet skal kunne de andre fagområder light, forstået sådan, at hver person i teamet har både kompetence og ansvar for at kunne sørge for alle aspekter omkring en person.«
Drivkraft
For Merete Nordentoft er den væsentligste drivkraft i hverdagen, at resultaterne af OPUS-arbejdet er så åbenlyse.
»Det er belønnende og udfordrende at se meget syge mennesker få det bedre, mindre misbrug, færre symptomer. Det har været en stor tilfredsstillelse at kunne undersøge, hvilke former for behandling der virker. Men vi vil naturligvis gerne blive endnu bedre og gøre endnu mere i en tidlig fase af sygdommen. Vi vil gerne undersøge, hvad specifikke interventioner som afvænning fra hashmisbrug og træning af kognitive færdigheder kan gøre. Vi mangler også mere viden om, hvor længe behandlingstilbuddet skal vare. Nu er det to år, men nogle har formodentlig brug for længere tid. Og det overordnede mål må være at arbejde for en behandlingsgaranti for unge psykotiske. Det er stort set ikke dyrere, fordi det vil spare mange sengedage.«
Merete Nordentoft modtager prisen sammen med socialrådgiver Tina Iversen, leder af OPUS-teamet på Vesterbro, sygeplejerske Marianne Melau, leder af OPUS-teamet på Nørrebro, samt Per Jørgensen, der nu er cheflæge for psykiatrien i Århus, og i 1998 var med til at etablere OPUS i Århus.
Derfor får Merete Nordentoft Den Gyldne Skalpel 2006
Derfor får Merete Nordentoft Den Gyldne Skalpel 2006
Niels-Bjørn Albinus